Byggeri og Infrastruktur

Niveaukrav

Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Engelsk B

Adgangskvotienter

Studiepladser

150

Optagelesområdenr.

15120

Studiestart

29. august 2022
30. januar 2023

Uddannelsessted

Ballerup Campus

Byggeri og Infrastruktur

Som ingeniør i Byggeri og Infrastruktur kan du være med til at bestemme, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden – ja, hvordan hele verden skal se ud, for du får hele verden som mulig arbejdsplads.

Byggeri og Infrastruktur

Hvad lærer du?

På uddannelsen kan du lære, hvordan man bygger høje huse, skæve huse, runde huse, grønne huse og måske huse under jorden. 

Du lærer, hvordan man planlægger, projekterer, tegner og beregner f.eks. bygge- og anlægsprojekter. Den viden kan du bruge til at anlægge havne og kunstige øer med vindmøller eller til at anlægge motorveje med udfletninger og højhastighedsjernbaner med broer og tunneller. 

Du kan komme til at designe intelligente lyskryds eller klimatilpasning med kanaler, rør og bassiner.

På Byggeri og Infrastruktur lærer du at identificere, analysere og løse komplicerede byggetekniske problemstillinger på en bæredygtig måde, både menneskeligt, økonomisk, ressource- og miljømæssigt.

Studiets opbygning

Uddannelsen til diplomingeniør i Byggeri og Infrastruktur varer tre et halvt år. 

På Byggeri og Infrastruktur møder du en undervisning, der er helt sin egen. Du arbejder fra første dag i grupper med at løse virkelige ingeniøropgaver. 

Du starter med en bred basis, og i løbet af studiet sammensætter du din egen ingeniørprofil og specialiserer dig gradvist inden for netop det område, der interesserer dig mest.

Undervejs i uddannelsen skal du i et halvt års praktik i en virksomhed.

Uddannelsen i Byggeri og Infrastruktur dækker et bredt fagområde. For at lære fagområdet at kende vil du på dit 1. og 2. semester gennemgå to paraplykurser. Et paraplykursus er et stort, tværfagligt kursus, hvor du sammen med en gruppe medstuderende arbejder med et projekt fra den virkelige verden.

Samtidig med at du arbejder med projektet, får du undervisning, som giver dig de kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Du lærer derfor fra første dag at arbejde sammen i grupper om at løse virkelige ingeniøropgaver.

Parallelt med paraplykurserne er der på hvert semester et mindre kursus med matematik og fysik.

På 3. og 4. semester kan du vælge mellem forskellige fagpakker, som giver dig mulighed for at gå i dybden med de fagområder, du har beskæftiget dig med på første år. Fagpakkerne, du kan vælge mellem, er: ’Bygningsteknologi’, ’Konstruktion’, ’Infrastruktur’ og ’Forsyning & Energi’.

En fagpakke består på hvert semester af nogle kurser og et større såkaldt slangeprojekt, som slanger sig mellem kurserne og binder det hele sammen. Ingeniøretik og bæredygtighed er en væsentlig del af slangeprojektet på 3. semester, og på 4. semester har projektet fokus på bygge- og anlægsledelse.

På 4. semester skal du besøge et andet europæisk universitet eller lave projekter med studerende på besøg fra europæiske universiteter.

 
På 5. semester skal du i ingeniørpraktik i en privat eller offentlig virksomhed med relevans for din studieretning. Du har også mulighed for at tage din praktik i udlandet.

Læs mere om praktik

På dit sidste år kan du vælge mellem seks specialiseringer. Du skal også have et kursus om innovation kaldet Innovation Pilot, hvor du sammen med studerende fra andre uddannelsesretninger arbejder på en opgave i samarbejde med en virksomhed, som har stillet opgaven.

Diplomingeniørprojekt

Uddannelsen afsluttes med et diplomingeniørprojekt, hvor du skal arbejde i dybden med et fagligt emne, og vise din evne til at agere som ingeniør på en selvstændig måde i forbindelse med gennemførelsen af en større opgave.

Projektet skal have et anvendelsesorienteret sigte. Det vil sige, at det skal tage udgangspunkt i en ingeniørfaglig og praksisorienteret problemstilling. Som hovedregel skal diplomingeniørprojektet udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Ofte vil det ske i samarbejde med den virksomhed, hvor du har været i praktik. Du kan også gennemføre diplomingeniørprojektet i udlandet.

Læs mere om udlandsophold

Som diplomingeniørstuderende på DTU har du gode muligheder for at læse i udlandet i løbet af din studietid. DTU har udvekslingsaftaler med nogle af verdens bedste universiteter, og du kan få hjælp til at planlægge dit ophold af vores internationale studievejledning.

Læs mere om dine muligheder for at læse i udlandet

Her kan du se, hvordan dit skema ser ud på de to første semestre på Byggeri og Infrastruktur

Ugeskema, de første to semestre

1. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
62317
Vand- og vejprojekt
Campus Ballerup
 
62317
Vand- og vejprojekt
Campus Ballerup
01901
Basismat 1 - Indledende matematik for diplomingeniører
Andet
62317
Vand- og vejprojekt
Campus Ballerup
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
62317
Vand- og vejprojekt
Campus Ballerup
62317
Vand- og vejprojekt
Campus Ballerup
 
62317
Vand- og vejprojekt
Campus Ballerup
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

Kurset 62318 Byggeri fortsættes i 3-ugers perioden i januar/juni (gælder for hhv. sommerstart/vinterstart).

2. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
62328
Anlæg og Infrastruktur
Campus Ballerup
11767
Statistik i eksperimentel materialelære
Campus Lyngby
62328
Anlæg og Infrastruktur
Campus Ballerup
62328
Anlæg og Infrastruktur
Campus Ballerup
 
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
62328
Anlæg og Infrastruktur
Campus Ballerup
11767
Statistik i eksperimentel materialelære
Campus Lyngby
 
62328
Anlæg og Infrastruktur
Campus Ballerup
62328
Anlæg og Infrastruktur
Campus Ballerup
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

I 3-ugers perioden i januar/juni følges 62327 Bygningsprojekteringsprojekt.

 

Undervisning

På DTU bliver du godt rustet til dit fremtidige job som ingeniør. Alle vores diplomingeniøruddannelser er tilrettelagt efter det internationale koncept CDIO, som sikrer, at du i løbet af din uddannelse får de kompetencer, virksomhederne efterspørger.

Læs mere om undervisningen på diplomingeniøruddannelsen

Praktik

I løbet af din diplomingeniøruddannelse skal du i et halvt års praktik. Praktikforløbet er ingeniørarbejde i den virkelige verden og en unik mulighed for at afprøve og anvende det, du har lært på dit studie.

Læs mere om praktikken

EPFL, Schwitzerland

Hvad kan du blive?

Ingeniører i Byggeri & Infrastruktur er attraktive for både det private erhvervsliv og offentlige myndigheder.

Med en diplomingeniøruddannelse i Byggeri og Infrastruktur kan du f.eks. få arbejde hos ejendoms- og forsyningsselskaber, der specificerer bygge- og anlægsopgaver, hos rådgivende ingeniører, der tegner og beregner ingeniørløsninger, hos entreprenører, der sørger for, at tingene bygges, eller hos kommuner, regioner og staten, der fører tilsyn og sikrer, at love og regler overholdes.

Dit arbejdsområde kan spænde over alt fra idégenerering over byggeledelse, drift og renovering til nedrivning. Du kan fx komme til at arbejde med bygningskonstruktioner, energiløsninger og indeklima. Trafikløsninger, vejbygning og havne. Eller vandforsyning, forureningsoprydning og klimatilpasning.

Se kompetenceprofil for Byggeri og Infrastruktur

Kan jeg læse videre?

En diplomingeniøruddannelse i Byggeri og Infrastruktur er en selvstændig, afsluttet uddannelse, så du er klar til at arbejde som ingeniør den første dag på dit første job. Det er også muligt at læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør (cand.polyt.).

Det kræver dog, at du opfylder de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at blive optaget på den kandidatretning, du gerne vil læse. Nogle af disse kurser kan det være nødvendigt at tage gennem supplering, efter at du har afsluttet din diplomingeniøruddannelse.

Læs mere om kandidatuddannelsen på DTU.