Eksport og Teknologi

Niveaukrav

Engelsk A
Andet fremmedsprog C
Matematik B

Adgangskvotienter

Studiepladser

80

Optagelesområdenr.

15122

Studiestart

29. august 2022
(NB: Der er ikke længere vinteroptag)

Uddannelsessted

Ballerup Campus

Eksport og Teknologi

Vi lever i dag i en globaliseret verden, hvor mennesker, varer og tjenester hele tiden krydser landegrænser. Indsigt i fremmede kulturer er afgørende, når det kommer til samhandel med andre lande. Halvdelen af Danmarks BNP stammer fra eksport, men potentialet er endnu større. Det er her, du kan gøre en forskel som ingeniør inden for Eksport og Teknologi.

Eksport og Teknologi

Hvad lærer du?

På Eksport og Teknologi lærer du at samarbejde på tværs af landegrænser og at agere i krydsfeltet mellem tekno­logi, kultur og økonomi. Igennem uddannelsen vil du få kompetencer, der bygger bro mellem den tekniske og merkantile verden, samtidig med at du opnår indsigt i og får kompetencer inden for det forretningsmæssige område.

Du får bl.a. undervisning i markedsføring, kulturforståelse, innovation, økonomi, erhvervsjura, IT, programmering, bæredygtig produk­tion, entreprenørskab og projektle­delse.

Derudover bygger du videre på dine engelskkundskaber, som er en forudsætning for at kunne kommunikere på et internationalt plan. Du bliver dermed i stand til at udarbejde eksportstrategier, udvikle forretningskoncepter og skabe gode relationer til gavn for en fremtidig arbejdsgiver og at fungere som projektleder.

Studiets opbygning

Diplomingeniøruddannelsen i Eksport og Teknologi tager fire et halvt år.

Den første del af dit studie indeholder primært kurser som f.eks. matematik, fysik og kemi samt statistik, IT, database, afsætningsøkonomi, erhvervsøkonomi og bæredygtig produktion. De forskellige dele af studiet kædes sammen gennem tværfagligt projektarbejde, hvor du beskæftiger dig med problemstillinger fra virkelighedens verden.

Du har mulighed for at tage et studieophold på et udenlandsk universitet i løbet af din uddannelse. Du skal også i et halvt års praktik.

Til sidst på uddannelsen kan du specialisere dig inden for de områder, der interesserer dig mest.

På dit første år skal du følge en række kurser i matematik, fysik, kemi, afsætning, engelsk og erhvervsøkonomi og bæredygtig produktion. Du skal lave et projekt om bæredygtig produktion miljøvurdering af produkter, hvor du vil få mulighed for at bruge den teori, du har lært, i praksis.

På dit andet år skal du fortsat have kurser inden for matematik, men derudover bliver dine kurser i højere grad orienteret mod produktion, forretning, marketing kommunikation og produktudvikling. Du skal således have kurser som ”International marketing”, ”Produktion, finansiering og marketing”, ”Makroøkonomi” og ”It og kommunikation”.

På dit 5. semester skal du have kurser som ”Projektledelse”, ”Big Data”, ”Erhvervsjura” og ”Robotics”, hvor din uddannelse vil have fokus på international og global business og teknologi og give dig en endnu dybere forståelse for teknologi og computersystemer.

På dit 6. semester skal du udelukkende have tilvalgskurser. På Eksport og Teknologi har du i alt 40 ECTS point til valgfag, hvilket giver dig gode muligheder for at specialisere dig inden for ét specifikt fagområde.

På dit 6. semester kan du også vælge at tage et studieophold på et udenlandsk universitet.

Læs mere om udlandsophold

På 7. semester skal du i ingeniørpraktik i en privat eller offentlig virksomhed med relevans for Eksport og Teknologi. Du har også mulighed for at tage din praktik i udlandet.

Læs mere om praktik

Det sidste studieår består af kurser om global business og innovation. Du skal også have et par valgfrie kurser og lave et afsluttende diplomingeniørprojekt. De valgfrie kurser og diplomingeniørprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig inden for ét felt under Eksport og Teknologi.

Diplomingeniørprojekt

I det afsluttende diplomingeniørprojekt skal du arbejde i dybden med et fagligt emne, og vise din evne til at agere som ingeniør på en selvstændig måde i forbindelse med gennemførelsen af en større opgave.

Projektet skal tage udgangspunkt i en ingeniørfaglig og praksisorienteret problemstilling. Som hovedregel skal diplomingeniørprojektet udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Ofte vil det ske i samarbejde med den virksomhed, hvor du har været i praktik. Du kan også gennemføre diplomingeniørprojektet i udlandet.

Læs mere om udlandsophold

Som diplomingeniørstuderende på DTU har du gode muligheder for at læse i udlandet i løbet af din studietid.

DTU har udvekslingsaftaler med nogle af verdens bedste universiteter, og du kan få hjælp til at planlægge dit ophold af vores internationale studievejledning.

Læs mere om dine muligheder for at læse i udlandet

Her kan du se, hvordan dit skema ser ud på de to første semestre på Eksport og Teknologi

Ugeskema, de første to semestre

1. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
62218
Grundlæggende Naturvidenskab
Campus Ballerup
 
62168
Grundlæggende matematik 1
Campus Ballerup
62168
Grundlæggende matematik 1
Campus Ballerup
62171
Afsætningsøkonomi
Campus Ballerup
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
 
 
 
62224
Engelsk 1 - Amerikanske samfundsforhold og akademisk skrivning 1
Campus Ballerup
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

Sommerstart: I januar følges 62159 Grundlæggende matematik 2

Vinterstart: I juni følges 62159 Grundlæggende matematik 2

2. semester

 
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
8-12
62223
Erhvervsøkonomi 1
Campus Ballerup
01901
Basismat 1 - Indledende matematik for diplomingeniører
Andet
62205
Miljø, kemi og produkter
Campus Ballerup
 
62205
Miljø, kemi og produkter
Campus Ballerup
12-13
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
13-17
62225
Engelsk 2 - Britiske samfundsforhold og akademisk skrivning 2
Campus Ballerup
 
 
 
 
17-18
Pause
Pause
Pause
Pause
Pause
18-22
 
 
 
 
 

Sommerstart: I juni følges 62206 Miljøvurdering af produkter, projekt 1

Vinterstart: I januar følges 62206 Miljøvurdering af produkter, projekt 1

Undervisning

På DTU bliver du godt rustet til dit fremtidige job som ingeniør. Alle vores diplomingeniøruddannelser er tilrettelagt efter det internationale koncept CDIO, som sikrer, at du i løbet af din uddannelse får de kompetencer, virksomhederne efterspørger.

Læs mere om undervisningen på diplomingeniøruddannelsen

Praktik

I løbet af din diplomingeniøruddannelse skal du i et halvt års praktik. Praktikforløbet er ingeniørarbejde i den virkelige verden og en unik mulighed for at afprøve og anvende det, du har lært på dit studie.

Læs mere om praktikken

EPFL, Schwitzerland

Hvad kan du blive?

En diplomingeniøruddannelse i Eksport og Teknologi giver dig kompetencer, der bygger bro mellem den tekniske og merkantile verden, samtidig med at du opnår indsigt i og får kompetencer inden for det forretningsmæssige område.

Du får bl.a. undervisning i matematik, markedsføring, kulturforståelse, design og innovation, økonomi, erhvervsjura, bæredygtig produktion og projektledelse. Det giver dig et solidt fundament for at styrke dine evner i forhold til salg og markedsføring af tekniske produkter.

Derudover bygger du videre på dine engelskkundskaber, som er en forudsætning for at kunne kommunikere på et internationalt plan. Du bliver dermed i stand til at udarbejde eksport- strategier, udvikle forretningskoncepter og skabe gode relationer til gavn for en fremtidig arbejdsgiver.

Eksportingeniørens kombination af teknologi, økonomi, marketing- og kulturforståelse fører for mange til en karriere inden for markedsføring, salg og projektledelse, men den unikke fagkombination giver dig også mulighed for at agere i en bredere ledelseskontekst. Du kan også komme til at arbejde med innovation, produktudvikling og økonomistyring.

Uddannelsens kombination af teknologi, økonomi, marketing, kulturforståelse og sprog er desuden grunden til, at mange eksportingeniører bliver ansat i en international virksomhed.

Se kompetenceprofilen for Eksport og Teknologi

Kan jeg læse videre?

En diplomingeniøruddannelse i Eksport og Teknologi er en selvstændig, afsluttet uddannelse. Hvis du får lyst til at fortsætte dine studier, er det muligt at læse videre på kandidatuddannelsen og blive civilingeniør (cand.polyt.) på DTU eller læse videre på andre universiteter.

Det kræver dog, at du opfylder de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at blive optaget på den kandidatretning, du gerne vil læse. Nogle af disse kurser kan det være nødvendigt at tage gennem supplering, efter at du har afsluttet din diplomingeniøruddannelse.

Læs mere om kandidatuddannelsen på DTU

I tvivl om, hvad du skal læse?

Prøv studievælgeren, og find den uddannelse der passer bedst til dig.

Studievælger
Baggrund