Lav din SRP-øvelse på DTU

SRP

DTU tilbyder en række øvelser, som du kan bruge i din SRP - primært i matematik og de naturvidenskabelige fag. En SRP-øvelse på DTU giver dig en unik mulighed for at gennemføre øvelser, som du ikke kan udføre på gymnasiet eller derhjemme og adgang til mennesker, der er eksperter inden for området.

Hvad, hvornår og hvordan?

  • DTU’s SRP-øvelser finder sted én eller flere gange i løbet af året på tidspunkter, der typisk passer med gymnasiernes SRP-perioder.
  • Øvelserne kan indgå i SRP på forskellig vis – afhængigt af de deltagende elevers individuelle projektbeskrivelser.
  • Øvelserne varer typisk 1-2 dage. De finder sted i laboratorier eller værksteder på DTU og udføres sammen med andre 3.g elever. 
  • Forskere eller studerende fra DTU guider de deltagende elever gennem øvelsen og den faglighed, som den repræsenterer. 

Der er ikke flere SRP-øvelser i skoleåret 21-22. Vi vender tilbage med næste års aktuelle tilbud i begyndelsen af skoleåret 22-23. Hold øje med siden her.