Forskningens Døgn
Festivalen åbner fredag den 22. april 2022.

DTU bidrager til den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn.
En lang række DTU-forskere turnerer i festivalperioden gratis rundt og møder borgere som en del af ordningen Bestil en Forsker. Gymnasier kan booke en ph.d.-studerende til at komme ud i klassen og fortælle om sin forskning, og alle der er nysgerrige kan få en rundvisning på DTU Lyngby campus.
Deltag i Forskningens syv Døgn den 22. - 29. april 2022. Find de mange events rundt omkring i landet.
D-Pop: Problemløsning og programmering
Kan du lide at løse problemer sammen med andre, og kan du programmere (en smule)? D-Pop er et landsdækkende arrangement i holdbaseret problemløsning og programmering. Vi har lavet en masse sjove programmeringsopgaver, som I kan gå ombord i, og vi hjælper jer også gerne undervejs, hvis der skulle blive brug for det.
Kom alene, snup nogle venner med eller tag hele din gymnasieklasse med – I er meget velkomne uanset hvad, for D-Pop er åbent for alle. Målgruppen er jer, der kan programmere en smule i forvejen.
I får noget at tænke over, lærer og bliver dygtigere, uanset hvor meget I kan i forvejen. Selvom nogle af opgaverne er nemme, så er programmeringen vanskelig. Derfor kan I få hjælp af vores hold af »D-Popstjerner«, der typisk er studerende på ældre årgange. De står klar til at hjælpe!
Tilmelding og praktiske oplysninger:
- Der kræves ingen tilmelding, men deltagere skal have en konto på platformen Kattis (for at indsende løsninger). Se nærmere på dpop.dk.
- Sted: DTU Lyngby Campus, bygning 324
- Tid: Fredag 22/4, kl. 15:30-18:00
- Fagområde: Naturvidenskab, Teknologi og Innovation
- Hvem: Unge (inkl. ungdomsuddannelser og videregående uddannelser), Voksne
Rundvisning på DTU i Lyngby d. 25. april
Brug en forårsdag på at få et indblik i DTU's historie og universitetets udvikling.
DTU byder dig velkommen på ruten "Campusudvikling på DTU". Her får du en fortælling om etablering af DTU Lyngby Campus i 1960'erne og den udvikling, der er sket op til nu. Som en del af DTU's ambitiøse campusudvikling under visionen "Transforming DTU", der skal sikre DTU som internationalt eliteuniversitet med state-of-the-art laboratorier, eksperimentelle læringsfaciliteter og innovationsfremmende studiemiljøer, er der igennem de seneste år sat flere omfattende byggeprojekter i gang.
En af universitetets studerende viser rundt, og du kan derfor også se frem til små anekdoter mellem de store linjer.
Rundvisningen foregår mandag d. 25. april kl. 14.00-15.30
Rundvisningen varer cirka 1½ time og ruten er 4,5 km lang. Turen foregår både udendørs og indendørs (bemærk at rundvisningen dog ikke indeholder fremvisning af forskningsfaciliteter og -aktiviteter). Vi anbefaler derfor praktiske sko og evt. paraply afhængig af vejret.
Da der er begrænset plads, er tilmelding nødvendig. Tilmeld dig via linket herunder senest d. 20. april: https://www.conferencemanager.dk/dbb8304807e14658a7869424cffc5a79
Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet, og turen vil blive gennemført ved minimum 5 deltagere.
Foredrag for gymnasier med ph.d.-studerende
Book en ph.d.-studerende og bliv klogere på bæredygtighed og grøn omstilling.
Book en ph.d.-studerende og gør dine elever klogere på f.eks. bæredygtighed og grøn omstilling ud fra forskellige vinkler som f.eks. fødevareteknologi, vedvarende energi og kunstig intelligens.
Foredrag med ph.d.-studerende er målrettet og forbeholdt gymnasieskoler. Læs mere om tilbuddet og få et overblik over alle de tilgængelige foredrag her.
Regn Lyden Ud: undervisningsmateriale til gymnasier
Regn Lyden Ud er undervisningsmateriale til gymnasiet bygget op omkring DTU’s deltagelse i og bidrag til det store nationale forskningsprojekt Lyden af Danmark.
Materialet indeholder to dele målrettet hhv. undervisningen i Fysik C og Matematik A. Begge materialer kan benyttes frit, når det passer ind i undervisningsplanerne. Find materialet her.