Hvorfor tage en ph.d. på DTU?

DTU er en af Danmarks førende forskningsinstitutioner. Her uddanner vi kandidater inden for de tekniske videnskaber, vores studerende og forskere frembringer innovative opdagelser og genererer ideer til iværksættervirksomheder. Alt sammen noget der kan være med til at forbedre folks liv og beskytte miljøet. DTU fungerer som en drivkraft for økonomisk vækst og social fremgang og er især kendt for sin succes med at overføre teknologi fra laboratoriet til markedet.

Læs mere om forskningen på DTU her.

Et internationalt universitet

DTU lægger stor vægt på international udveksling af viden og arbejder tæt sammen med internationale universiteter og virksomheder. Du vil møde et utal af internationale studerende og ansatte på universitetet. Halvdelen af vores ph.d.-studerende er fra udlandet, og mere end en tredjedel af vores videnskabelige medarbejdere er højt kvalificerede forskere med international baggrund.

Gode arbejdsvilkår

Ph.d.-studerende på DTU er normalt ansat af universitetet og får en månedsløn. Som medarbejder er du underlagt de generelle regler videnskabelige medarbejdere på DTU.  

I samarbejde med din vejleder skal du oprette en individuel ph.d.-plan for at strukturere dine studier og følge dine fremskridt. Ph.d.-planen skal være med til at sikre, at det planlagte arbejde stemmer overens med dine interesser og erfaringer.