Klimateknologi

Jordens klima er under pres og den bæredygtige omstilling af vores samfund er bogstaveligt talt en brændende platform. FN’s klimapanel, IPCC, vurderer, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren er på det højeste niveau i over to millioner år. Der er derfor brug for at udvikle et klimavenligt samfund baseret på viden og data.

Oversvømmelse
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den danske klimalov fastslår, at de danske udledninger af drivhusgasser skal være reduceret med 70 pct. i forhold til 1990 i 2030, og vi skal være klimaneutrale senest i 2050.

På DTU indsamler vi klimadata fra rummet, på landjorden og i vandmiljøerne. Vi moniterer udviklingen og bruger data til at beregne klimaets tilstand, forudse ekstreme hændelser  og til at sikre, at de løsninger og teknologier, vi arbejder med, forholder sig til de planetære grænser.

Det kræver samarbejde og investeringer at udvikle de teknologier, som skal hjælpe os i mål. DTU forsker særligt i:

  • Udvikling af klimateknologier
  • Indsamling og behandling af klimadata
  • Konsekvensanalyse og bæredygtighedsvurdering

DTU's fokusområder for arbejdet med klimateknologi:

Udvikling af klimateknologier

 DTU er førende indenfor forskning og udvikling af:

  • Energiteknologier til at øge andelen af vedvarende energi: vind, sol og batterier.
  • Teknologier der kan reducere CO2 udledninger her og nu via fangst og lagring af CO2
  • Power2X og accelerering af materialeudvikling til katalysatorer, der skal  levere grønne kemikalier og brændstoffer ved hjælp af strøm fra vedvarende energi
  • Biosolutions, der kombinerer teknologi og biologi i form af for eksempel bakterier, enzymer og fermentering til nye bæredygtige løsninger inden for fødevarer, for eksempel erstatninger for kød og mælk, nye materialer som bioplast, alternative  brændstoffer som biogas m.m. 

Indsamling og behandling af klimadata

På DTU ruster vi samfundet til fremtiden ved hjælp af omfattende indsamling af klimadata og viden:

  • Indsamling af data om drivhusgasser fra meteorologiske observationssystemer på landjorden
  • Indsamling af data fra akvatiske økosystemer, det vil sige økosystemer i vand, havet, søer, vandløb osv.
  • Indsamling af klimadata fra rummet herunder
    • Beregninger af ressourceforbrug af f.eks. ferskvandsressourcer og forudsigelser af fremtidige klimakatastrofer
    • CO2-optag fra træer og plankton og måling af biomasse og vækstrater i skove
    • Afsmeltning, observationer fra rum, luft og land i Arktis og Antarktis

Konsekvensanalyse og bæredygtighedsvurdering

På DTU foretager vi:

  • Analyser og beregninger af økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser til udvikling af 
      klimapolitikker.
  • Modellering af klimascenarier og beregning af socioøkonomiske aspekter af fx oversvømmelser.
  • Beregning af omkostninger ved hjælp af store datasystemer – herunder arealanvendelse, risikoøkonomi og human impact.
  • Kortlægning af skjulte miljømæssige elementer, som kan have negativ effekt i forhold til miljøet og folkesundheden ved opskalering.
  • DTU’s Center for Absolut Bæredygtighed udvikler modeller til at beregne produkters og vores adfærds absolutte bæredygtighed ud fra klodens ressourcer og biofysiske tålegrænser. Modellerne viser om noget er bæredygtigt i absolut forstand og ikke bare mindre miljøbelastende end alternativerne.

CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse

Læs mere her
Røg fra kraftværk

Power-to-X

Climate Challenge Laboratory

DTU’s Climate Challenge Laboratory rummer forskning i nye materialer til Power-to-X teknologier. Nye effektive, holdbare og globalt skalerbare materialer er nødvendige for at sikre bæredygtige Power-to-X processer, som kan høste, omdanne og lagre elektrisk energi fra vedvarende energikilder.

Åbning af bygning 313 på DTU Lyngby Campus

Sammenhængen mellem klima- og miljøteknologi

Klimateknologi og miljøteknologi overlapper på flere områder. Overordnet handler klimateknologi om at overvåge, reducere og imødegå klimaforandringer. Miljøteknologi handler om at beskytte og forbedre miljøet i bred forstand samt sikre en bæredygtig ressourceforvaltning.
Læs om miljøteknologi
Forskere ser på planter

Hvad er absolut bæredygtighed?

Hov, denne funktion kræver cookies

For at se indholdet skal du ændre dit cookie-samtykke til at tillade funktionalitet og målretning cookies

Fra video
Vi finder løsninger, og så arbejder vi på at føre dem ud i livet.
Professor Michael Z. Hauschild Center for Absolut Bæredygtighed, DTU.

DTU Center for Absolut Bæredygtighed bringer et nyt fokus ind i forskningen: fra hvad der er mindre skidt, til hvad der er godt nok. Vi kalder det absolut bæredygtighed.

Absolut bæredygtighed vurderes i forhold til Jordens samlede råstofressourcer, og hvor meget kloden kan tåle af påvirkninger på klima, biodiversitet og kemisk påvirkning. Centeret har fokus på udvikling og anvendelse af ingeniørløsninger, der kan bidrage til absolut bæredygtighed.

Læs mere om Center for Absolut Bæredygtighed her

Brug DTU's eksperter i klimateknologi

Kirsten Halsnæs

Kirsten Halsnæs Professor Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi Mobil: 22704112

Kirsten Halsnæs er professor i klimaøkonomi. Hun forsker i klimapolitik og bæredygtig udvikling med anvendelse af kvantitative målemetoder, bl.a. metoder til vurdering af skadeomkostninger ved ekstreme klimahændelser. Siden 1993 har hun været ledende hovedforfatter i FN’s klimapanel IPCC og modtog sammen med resten af IPCC-panelet Nobels fredspris i 2007sammen med Al Gore.

Tejs Vegge

Tejs Vegge Professor Institut for Energikonvertering og -lagring Mobil: +45 51641787

Tejs Vegge er professor og en af Danmarks fremmeste eksperter i energilagring. Hans forskning har fokus på at udvikle nye materialer til batterier og katalysatorer hurtigere end i dag ved at kombinere modellering af materialerne på atomar skala med nye metoder i maskinlæring og eksperimentelt design. Tejs Vegge er leder af CAPeX, Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery og medlem af EU kommissionens teknologiråd for avancerede materialer.

Ole Baltazar Andersen

Ole Baltazar Andersen Professor Institut for Rumforskning og Rumteknologi

Ole Baltazar Andersen er professor på DTU Space med ekspertise i klimamonitorering. Han anvender satellitdata til bl.a. at analysere havstrømme, tidevand, ferskvand og vandstandsstigninger både globalt og lokalt. Han er medlem af flere videnskabelige arbejdsgrupper, der er tilknyttet ESA og NASA’s satellitmissioner med fokus på overvågning til brug i klimamodeller.

Nyheder om klimateknologi

Se alle nyheder
portrætfoto af Sebatian Bjerregaard Simonsen, seniorforsker ved DTU Space

Nyt om navne

08 august 2025

DTU-forsker skal hjælpe EU med at forstå klimaet

Sebastian Bjerregaard Simonsen, seniorforsker ved DTU Space, er blevet udpeget til EU’s Advisory Board for Destination Earth, som udvikler en digital tvilling af Jorden for bedre at forstå og forudsige klimaforandringer og deres konsekvenser.

ESA's Biomass-satellit med bidrag fra DTU Space blev opsendt fra Fransk Guyana 29. april 2025.

Klimaforskning

23 juni 2025

Ny satellit kortlægger biomassen i verdens skove i 3D med hjælp fra DTU

DTU er med i unikt europæisk rumprojekt ledet af ESA, som med ny teknologi skal give bedre overblik over, hvor meget CO2 klodens skove optager og frigiver. Det er vigtig viden i arbejdet med at forstå og imødegå de globale klimaforandringer.
Ph.d.-studerende ved DTU Satish Pawar.

Min ph.d.

17 marts 2025

Min forskning kan føre til bedre havmiljø

Satish Pawar overvåger udbredelsen af ålegræs i danske farvande. Målet er at udpege områder, hvor man kan genplante åregræs for at forbedre vandkvaliteten og biodiversiteten.

Klimaforandringer

19 februar 2025

Gletsjere overalt på kloden smelter med alarmerende fart

Ismasserne på alle klodens gletsjere er decimeret af den globale opvarmning de seneste 25 år, viser et nyt internationalt forskningsprojekt, som DTU har bidraget til. Enorme mængder is er smeltet bort fra gletsjerne i Europa, Sydamerika, Sydøstasien, Afrika, Mellemøsten, Island og især i Arktis og Antarktis.
Se alle nyheder

Sider under denne