AI sætter et aftryk i vores miljø, klima og landskaber

Modstanden mod datacentre stiger

AI bliver processeret i datacentre ligesom alle de andre internetrelaterede aktiviteter. I takt med at verdens forbrug af AI stiger, bliver der bygget flere nye datacentre for at imødekomme efterspørgslen.

Men datacentrenes store strøm- og vandforbrug møder en voksende modstand. Ifølge det engelske medie The Guardian gik mere end 230 miljøorganisationer i USA, heriblandt Greenpeace, i slutningen af 2025 sammen i en opfordring til den amerikanske kongres om at standse opførelsen af nye datacentre i landet. Centrenes ressourceforbrug er for højt og presser amerikanske husholdninger med stigende elpriser og udfordrer regioner, hvor vand er en sparsom ressource, lyder de protesterendes argumentation.

Og noget tyder på, at der skal åbnes for vandhanerne, når der udvikles AI. Et eksempel er den store sprogmodel GPT-3 (forløberen for ChatGPT), der blev udviklet af OpenAI. Ifølge amerikanske forskeres beregninger fra bl.a. UC Riverside m.fl. konsumerede udviklingen millioner liter ferskvand, alene da den blev trænet i Microsofts datacentre verden over. Vandet blev bl.a. brugt til afkøling af datacentrene.

Samme forskere estimerer, at den globale efterspørgsel på AI forventes at stige så meget, at det årlige AI-vandforbrug i 2027 vil løbe op på 4,2-6,6 mia. kubikmeter. Det er, ifølge forskerne, mere end det samlede årlige vandforbrug i Danmark.

Flere datacentre i Danmark

Udfordringen med at afkøle datacentrene og få strøm nok får flere aktører til at lede efter nye løsninger. En af de vildere løsninger findes hos bl.a. Google, der er blandt dem, der overvejer at etablere datacentre i rummet, hvor der er ret koldt og rig adgang til solenergi.

Hernede på Jorden kigger man indtil videre mod de nordlige breddegrader, hvor det køligere klima gør etablering af datacentre til en attraktiv løsning. Også Danmark oplever en stigende interesse fra virksomheder, der vil opføre datacentre. I december 2025 meldte Microsoft således ud, at de agter at opføre tre nye datacentre i Vestjylland i løbet af de næste to år. Virksomheden er i forvejen i gang med at opføre tre centre på Sjælland, der skal i drift i løbet af første halvår af 2026.

Der er i dag ingen dansk myndighed, der har et samlet overblik over antallet af datacentre på dansk jord, og der er ingen definition på, hvornår en infrastruktur er at benævne som et datacenter. Adspurgt kan Digitaliseringsstyrelsen derfor heller ikke sige noget præcist om antallet af datacentre her til lands.

Men virksomheden Data Center Map har et estimat. Virksomheden er en slags international ’data center broker’, som forbinder udbydere af datacentre med kunder, der har brug for dem. På deres website fremgår det, at Danmark i starten af 2026 lægger jord til 81 datacentre.

Datacentre sluger en tredjedel af dansk el i 2050

I dag forbruger datacentre på dansk jord 2 terawatt-timer (TWh) årligt ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. De forudser, at det elforbrug vil stige markant i de kommende år. I rapporten ’Klimastatus og -fremskrivning 2025’ skriver ministeriet, at datacentres elforbrug forventes at komme op på 8 TWh i 2030, og i 2050 vil forbruget være helt oppe på 26 TWh. Det vil sige, at om knap 25 år vil datacentre her i landet stå bag en tredjedel af hele Danmarks forbrug af el, ifølge rapporten.

Men al den strøm går dog ikke kun til det rene AI-fjas, for teknologien har længe været et vigtigt værktøj i bl.a. forskningsmiljøerne, pointerer Søren Hauberg.

”AI er en teknologi, der kan føre til kæmpe gevinster for vores samfund, og den har en helt enorm nytteværdi, når vi bruger den rigtigt. Når forskere eksempelvis leder efter særlige gener i f.eks. bakterier for at udnytte dem til sundhedsfremmende formål, eller hvis man vil udvikle nye materialer, der kan effektivisere Power-to-X, så kan AI hjælpe os med at finde nye løsninger meget hurtigere,” siger professoren, der uddyber:

”Det er et interessant dilemma, at vi bliver nødt til at udnytte en ressourceslugende teknologi som AI for at opnå et samfund, der bruger færre ressourcer.”

Alarmister versus optimister

Det er et dilemma, som også diskuteres blandt internationale forskere, som arbejder med internet- og kommunikationsteknologier (ICT), fortæller professor Leif Katsuo Oxenløwe. Han står i spidsen for forskergruppen High-Speed Optical Communications ved DTU Electro, hvor forskerne arbejder på at energieffektivisere ICT, så teknologierne bliver mere klimavenlige. Professoren medgiver, at det stigende forbrug af kunstig intelligens er med til at drive ICT’s klimaaftryk i vejret.

I efteråret 2025 var Leif Katsuo Oxenløwe med til at afholde en konference inden for optisk kommunikation med 8.000 forskere i København, hvor ICT’s klimabelastning blev diskuteret.

”En del af debatten handler om, hvorvidt internettet er godt eller skidt for klimaet. Jeg kan selv være i tvivl, for man kan finde studier og beregninger, der peger i begge retninger, og en del af debatten på vores konference handlede om, at vi bliver nødt til at skaffe mere viden for at få et bedre overblik over ICT’s klimaaftryk,” siger Leif Katsuo Oxenløwe.

Han fortæller, at debatten præges af to fløje: alarmisterne, der mener, at ICT er en klimasynder, og så optimisterne, der påpeger, at internetteknologierne erstatter processer, der ville have belastet klima og miljø mere. Professoren henviser til organisationen Global Enabling Sustainability Initiative (GeSI), der bl.a. har beregnet, at internettet kompenserer for sin egen vægt i CO2 halvanden gang. Selvom GeSI’s arbejde siden er blevet kritiseret for kun at inkludere de bedste cases, så er pointen som følgende:

”Før musiktjenester som Spotify og andre onlineløsninger købte vi musikken på cd’er. Produktionen af dem og den fysiske distribution over hele kloden havde også et klimaaftryk. Så i dag, når du streamer musik og bruger den energi og de ressourcer, som internettet er baseret på, svarende til 1 kg CO2, så har du i virkeligheden sparet 1,5 kg CO2 , fordi vi undgår produktionen og distributionen af cd’er,” siger Leif Katsuo Oxenløwe.

Usynligt ressourceforbrug

AI-tjenester, der genererer billeder af bananspisende klovne eller hjælper os med at skrive festsange, erstatter næppe aktiviteter, som førhen var mere klimabelastende. I mange tilfælde er der bare tale om et merforbrug af internettet. Problemet er, at vi som forbrugere agerer helt i blinde, mener professor Søren Hauberg fra DTU Compute:

”Når vi bruger en eller anden AI-tjeneste, så har vi ingen idé om, hvor mange ressourcer vi egentlig brænder af på det. Det er helt usynligt. Og fordi ressourceforbruget er fuldkommen skjult, så tror vi fejlagtigt, at det er omkostningsfrit at bruge AI. Som forbrugere mangler vi informationer, så vi kan blive mere bevidste om, at vi rent faktisk belaster klima og miljø meget, når vi bruger AI.”

Internet er mere end datatrafik

En måde at få en idé om ressourceforbruget på er at lave livscyklusanalyser, der er beregninger af miljø- og klimaaftryk. Selvom ICT også omfatter andre aktiviteter end vores forbrug af AI, så er det et sted at starte for at få mere viden. Det er netop det, Gudrun Gudmundsdottir gør som ph.d.-studerende på DTU. Frem til 2027 arbejder hun på forskningsprojektet ’Absolute Environmental Sustainability Assessment of ICT technologies and services’.

I projektet, som sker i et samarbejde mellem DTU’s Center for Absolut Bæredygtighed og professor Leif Katsuo Oxenløwes førnævnte forskergruppe, arbejder Gudrun Gudmundsdottir bl.a. med at få bedre data på ICT’s drivhusgasemissioner.

”Der er allerede lavet en del beregninger på ICT’s emissioner, men det handler mest om datatrafikkens energiforbrug og CO2-udslip. Vi mangler viden om de emissioner, der er forbundet med fremstillingen af alle de devices og infrastrukturer, som vi bruger for at komme på internettet,” siger Gudrun Gudmundsdottir.

Hun henviser til devices som bl.a. telefoner, computere og fjernsynsskærme og infrastrukturer som bl.a. de fiberkabler, antenner, datacentre og netværk, som forbinder os til internettet. Hele produktionen af disse teknologier, hardware og ligefrem nedgravningen af fiberkabler på kryds og tværs af vores lande og udrulningen af dem på havets bund har nemlig også et miljø- og klimaaftryk. Og det slutter slet ikke her, for senere, når udstyret er forældet og skal bortskaffes, er dette også forbundet med emissioner.

Forbrugere får bedre transparens

Gudrun Gudmundsdottir arbejder med at udvikle en model, som bl.a. netværksoperatører kan benytte, når de skal beregne deres virksomheders klimabelastninger.

”Modellen kan sikre en ensartet måde for virksomhederne at beregne deres miljø- og klimaaftryk på. De får dermed også et redskab til at følge deres egen indsats, så de kan holde øje med udviklingen. Samtidig sætter det os andre i stand til at sammenligne på tværs af operatører. Vi mener, at det er vejen til mere transparens, så både virksomheder og forbrugere en dag kan vælge de internetudbydere eller streamingtjenester, som er mest klima- og miljøvenlige,” siger Gudrun Gudmundsdottir.

Spørgsmålet er, om virksomhederne har lyst til at dele informationer om, hvor meget deres tjenester belaster miljø og klima.

Professor Leif Katsuo Oxenløwe er optimistisk. Han møder udelukkende en positiv tilgang fra de virksomheder, som han taler med, bl.a. i forbindelse med det store forskningssamarbejde GreenCOM, hvor 18 virksomheder samarbejder med universiteter om at skabe et grønnere internet.

”Alle danske internet- og kommunikationsteknologi-virksomheder er virkelig interesserede i den grønne omstilling, og de er meget ivrige efter selv at blive grønnere. De mangler blot nogle, der kan pege dem i den rigtige retning,” siger Leif Katsuo Oxenløwe.