Han kaster lys på virksomheders usynlige omkostninger – og kan spare dem millioner

Hvis der pludselig begynder at pible vand ud fra et læk i et vandrør, så er det ikke sikkert det bliver opdaget lige med det samme. På samme måde har mange produktionsvirksomheder en masse usynlige udgifter, der lige så stille pibler frem og over tid kan føre til betydelige tab, hvis lækket ikke opdages og repareres. Den slags små læk har DTU-forsker sat sig for at sætte prop i ved brug af kunstig intelligens. 

De fleste produktionsvirksomheder bruger såkaldte ERP-systemer (Enterprise Resource Planning), der giver overblik over alt fra økonomi til lagerstatus, forsyningskæder, indkøb og salg, så de ved, hvad de fleste beslutninger koster i kroner og ører.

Men ERP-systemerne er statiske og har mange blinde vinkler. De regner nemlig kun på direkte udgifter og ikke på, hvor meget ekstra arbejde det f.eks. kræver at lave ét produkt frem for et andet, eller hvor meget ekstra vedligeholdelse eller plads på lageret det vil medføre.

”Derfor får de ikke det reelle billede af, hvad det vil koste at træffe én beslutning frem for en anden,” siger Carsten Keinicke Fjord Christensen. 

Han er postdoc på DTU Construct med speciale i modularisering, der bygger på ideen om, at hvis man genbruger komponenter flere steder, så gør man mange processer enklere og sparer tid og penge. 

Carsten Keinicke Fjord Christensen har gennem forskningsprojektet AIMO sammen med sit forskningshold udviklet en ny løsning, der ved hjælp af kunstig intelligens bruger virksomhedens data til at analysere produkter og processer og forudsiger, hvordan ændringer vil påvirke hele organisationen. 

”Det handler om helt gennemgribende at træffe bedre beslutninger i virksomheden og gøre dem klogere på tradeoffs og hvordan beslutninger påvirker deres kollegaers opgaver. I sidste ende bliver de mere produktive og får mere ud af deres ressourcer,” siger Carsten Keinicke Fjord Christensen.

En time sparet kan spilde andres tid

Carsten Keinicke Fjord Christensen mener, at de fleste virksomheder betragter kontortimer som faste – altså at de allerede har indregnet udgiften til at aflønne medarbejderne, og derfor tænker mindre på, hvad en ny proces vil betyde i arbejdstimer.

Når en virksomhed f.eks. skal beslutte sig for, om de skal lave produkt A eller B så vil ERP-programmet kigge på direkte omkostninger som materialer og arbejdsløn, men ikke regne på de arbejdstimer, det tager at udvikle og vedligeholde de to produkter.

F.eks. kan det være, at en ingeniør kan spare en times arbejde ved at tegne en ny komponent til et produkt frem for at finde en eksisterende. Men til gengæld skal andre folk i organisationen så bruge langt flere timer på at finde ud af alt fra hvordan man fremstiller komponenten, til hvilke materialer der skal bruges, hvor det skal ligge på lageret, og hvordan det skal implementeres i produktet.

”Vi vil jo i virkeligheden helst bruge vores dygtige folk til at udvikle noget nyt, vi kan fyre afsted til kunden, i stedet for at de bruger tid på at rode i en masse gammel kompleksitet, som slet ikke er nødvendig,” siger Carsten Keinicke Fjord Christensen.