De våde og de tørre fagmiljøer
Længe før William de Neergaard fik til opgave at identificere tradeoffs hos Novo Nordisk, var han sammen med en lille gruppe af dedikerede forskere fra seks forskellige institutter på DTU på jagt efter indsigt, der kunne føre til det nuværende samarbejde mellem DTU og Novo Nordisk.
Gruppen ville i samarbejde med Novo Nordisk selv finde frem til virksomhedens hovedudfordringer og hjælpe med at løse dem.
”Vi blev enige om at gå til det som en klassisk designproces, hvor man går ud og spørger målgruppen, hvad de har brug for, og går tilbage og designer,” forklarer Lars Hvam, der er professor ved DTU Construct og én af initiativtagerne bag gruppen sammen med professor Niels Henrik Mortensen, postdoc Kristoffer Wernblad Sigsgaard og lektor Rasmus Frandsen.
Metoden førte til omfattende interviews med nøglepersoner i Novo Nordisk og involvering af 150 DTU-forskere. Gennem workshops, både på DTU og på Novo Nordisk, fik man formuleret nogle visioner for, hvor Novo Nordisk ønsker at være om fem-ti år, og udformet seks forskningstemaer, som hen over fem år skulle forløses i 24 tværfaglige ph.d.-projekter.
”Tværfagligheden i projekterne var vigtig, for på Novo Nordisk er den proces, der foregår i produktionen, jo biologisk,” siger Niels Henrik Mortensen og uddyber:
”Hvis man f.eks. har en mekanisk ingeniørfaglighed, forstår man ofte ikke den biologi, der er i produktionsprocessen. Derfor er der brug for forskellige fagligheder, der samarbejder. For hvis der ikke bliver taget højde for biologien i produktionsdesignet, risikerer man at anvende materialer, der ikke er hensigtsmæssige.”
Derfor er de ph.d.-studerende hos Novo Nordisk hver forankret i et ’vådt’ og et ’tørt’ fagmiljø med en vejleder placeret begge steder. Det ’våde’ dækker over de bioteknologiske, kemiske og sundhedsteknologiske ingeniørområder forankret på institutterne DTU Bioengineering, DTU Kemi og DTU Sundhedsteknologi, mens det ’tørre’ dækker over områderne byggeri, computerscience og elektronik forankret på institutterne DTU Construct, DTU Compute og DTU Electro.
På sigt ønsker Novo Nordisk, at den tværfaglige tilgang bliver endnu mere fastforankret i forskningsmiljøerne og uddannelserne på DTU, så de studerende fra start klædes på til at kommunikere og samarbejde med andre faggrupper end deres egen.
Indrettet til fremtiden
For William de Neergaard har forankringen i to fagmiljøer, nemlig DTU Construct og DTU Sundhedsteknologi, og samarbejdet med en verdensomspændende virksomhed som Novo Nordisk været lærerige – særligt fordi en hverdag med højt tempo og korte deadlines skal forenes med behovet for fordybelse i forskningen.
”Det er en stor udfordring at få de ting til at hænge sammen, men det er også superspændende. Jeg har allerede nu en klar idé om, at forskningen har noget relevant at bidrage med,” siger William de Neergaard.
Samme idé har hans vejleder i Novo Nordisk, Rebekka Pontoppidan Tuxen.
”Forskningen er jo med til at forudsige og simulere, hvordan vi skal indrette os fremadrettet. Vi har været her i 100 år og har absolut planer om at være her i 100 år mere, så vi er nødt til at tilpasse os i den måde, vi arbejder på,” siger hun.
Målet for William de Neergaards forskning er at komme frem til et nyt koncept for produktionsdesignet, der med effektivitet som parameter har puljet produkterne efter de enkelte maskiners teknologiske ydeevne. Han forudsiger en løsning, der i højere grad tænker produktionen ind i platforme og moduler. Dog er et koncept, der løser alle udfordringer, noget nær umuligt at komme op med.
”Hvis én ting fungerer maksimalt, vil det altid have en konsekvens for noget andet. Opgaven her er at finde frem til en løsning med færrest mulige konsekvenser – og det er vi godt på vej med,” siger William de Neergaard.
Planen for samarbejdet er, at der til efteråret skal ansættes fire nye ph.d.-studerende fra DTU. Igen til næste forår ansættes yderligere fire for at hjælpe virksomheden med at komme i mål med visionerne for fremtiden.
