Baggrund

Forskningsdata management er væsentlig del af forskningen og forskerne skal være opmærksomme på en række interne og eksterne krav vedrørende håndtering af data. Samtidig er universiteterne og politikerne i gang med at etablere retningslinjer og infrastrukturer for at sikre, at forskerne kan leve op til de nye krav.

En national strategi for forskningsdata management blev lanceret i januar 2015 i et samarbejde mellem DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation), DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) og Rektorkollegiet.

De danske universiteter (DTU, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Copenhagen Business School og IT-Universitetet), samt Det Kongelige Bibliotek, Statsbibiloteket og Rigsarkivet har tilsluttet sig et nationalt samarbejde for at implementere strategien og koordinere data management aktiviteter.

The Danish Code of Conduct for Research Integrity blev lanceret i november 2014 og er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter. Kodeksen skal hjælpe til at sikre troværdighed, integritet og dermed kvalitet i dansk forskning gennem fælles principper og standarder for god videnskabelig praksis. Kodeksen skal anvendes i både offentlige og private forskningsinstitutioner, herunder universiteterne, forskningsrådssystemet, fonde og virksomheder. Kodeksen behandler bl.a. håndtering af forskningsdata.

EU har en voksende fokus på Open Science og herunder Open Access to Scientific Publications and Research Data. Som en del af Horizon2020 programmet har EU introduceret en Open Research Data Pilot på syv udvalgte fagområder.

Et stigende antal tidsskrifter stiller krav om adgang til de forskningsdata, artiklerne bygger på (f.eks. Nature og PLOS One).

Et stigende antal forskningsfinansierende fonde stiller krav om adgang til de generede forskningsdata – især i USA og UK.