Verden er digital og styret af den computer- og sensorteknologi, der har revolutioneret samfundet igennem de sidste 30 år. I takt med at stadig flere enheder kommunikerer via internettet og er udstyret med kunstig intelligens bliver den fysiske verden (mennesker, produkter og produktion) koblet sammen i den digitale verden.
På DTU forsker vi i, hvordan den digitale teknologi bidrage til at skabe et bedre liv for den enkelte og en bæredygtig fremtid for os alle sammen. Vi kan f.eks. monitorere patienter og behandle dem i eget hjem; vi kan styre trafikken sikkert, og vi kan udnytte den grønne energi langt mere effektivt end i dag ved at anvende big data, kunstig intelligens og Internet of Things-løsninger.
Vi har også ekspertise inden for f.eks. sikker datakryptering. Et område, som bliver stadig mere aktuelt i takt med digitaliseringen af enorme mængder data gør lande, industrier og det enkelte menneske sårbare over for hackerangreb og cyberkriminalitet.