Rundvisning på Danmarks Tekniske Universitet - Arven efter H.C. Ørsted

I år er det 200 år siden, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen. Opdagelsen af denne grundlæggende effekt er en grundsten i det moderne samfund og i moderne teknologier. Ved hjælp af blandt andet elektromagnetismen har teknologi udviklet sig med stigende hastighed. Det medførte også, at 'Den Polytekniske Læreanstalt' der startede med H.C. Ørsted som direktør i 1829 har udviklet sig til noget meget større. DTU campus på Lundtofte sletten er en stor del af H.C. Ørsted's arv. Det sætter vigtigheden af hans opdagelser og filosofi om videnskaben og samfundet i perspektiv.

Kom og oplev denne arv, se udviklingen indtil nu og hør om de fremtidige planer, som skal sørge for, at DTU's studerende og forskere kan følge i H.C. Ørsteds fodspor og gøre opdagelser, der kan udvikle og forbedre samfundet for alle. 

Rundvisningen foretages af en DTU-studerende. Deltagerpris: 50 kr. - tilmelding her

NB. Tilmeldingen er bindende og ikke refunderbar. Pladsen kan dog godt gives videre til en anden.

Tidspunkt

tir 21 jul 20
11:00 - 12:00

Arrangør

DTU

Kontaktperson

Hvor

DTU Lyngby Campus, Anker Engelunds vej 1, Bygning 101A (vi mødes ved hovedindgangen), 2800 Kongens Lyngby