H.C. Ørsted fejring infografik

Fejring af 200-året for opdagelsen af elektromagnetismen

I anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen iværksætter DTU sammen med de øvrige danske universiteter og en række centrale partnere inden for kultur, uddannelse og erhverv et landsdækkende formidlingsinitiativ; H.C. Ørsted 2020 - 200-året for opdagelsen af elektromagnetismen, målrettet børn, unge og voksne.

Kom og vær med
H. C. Ørsted 2020 sekretariatet afholder i juni et informationsmøde om fejringerne, hvor Prorektor Rasmus Larsen vil introducere projektet, og hvordan alle interesserede parter kan deltage. Det foregår tirsdag d. 18. juni fra 8-9 på DTU Biblioteket, Lyngby Campus. Så kom og få en morgenbolle og en kop kaffe, og hør hvordan du kan være med!

Tilmeld dig senest torsdag d. 13. juni 2019 ved at skrive til Thomas Mellerup, thomel@dtu.dk

Formål
Formålet med fejringen af 200-året for opdagelsen af elektromagnetismen er at styrke naturvidenskabelig dannelse på tværs af alle alderstrin samt højne den almene viden og interesse for STEM-fagene ( Science, Technology, Engineering and Mathematics) over hele landet med fokus på fremtidens teknologi - helt i H.C. Ørsteds ånd.
200-året markeres gennem formidlingsindsatser med omdrejningspunkt i undervisnings-, kultur- og videnskabsaktiviteter spredt ud over hele året 2020.

1. Undervisningsområdet ledes af Astra, der er det nationale naturfagscenter i Danmark. Det vil indbefatte læringspakker, fokus gennem skoleaktiviteter som Naturvidenskabsfestival, Naturfagsmaraton, Big Bang Konference.

2. Kulturområdet er rettet mod den almene borger, ledes af Experimentarium og vil bl.a. indbefatte science centre, museer og kulturpartnere. Der vil være udstillinger, kultur- og byvandringer; H.C. Ørsteds steder og walks, science shows.

3. Videnskabsområdet ledes af DTU i samarbejde med Danske Universiteter, og indbefatter de øvrige universiteter, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Dette område vil bl.a. indbefatte udstillinger, medaljeoverrækkelser og andre hædersbevisninger, foredragsrækker, publicering af jubilæumsskrift/e-bog.

/ H. C. Ørsted 2020 Sekretariat, hcoersted2020@dtu.dk

Tidspunkt

tir 18 jun 19
8:00 - 9:00

Arrangør

Kontaktperson

Hvor

DTU Bibliotek
Anker Engelunds Vej 1
Bygning 101D
2800 Kgs. Lyngby