DTU Master i bæredygtigt byggeri med oplægsholdere

Seminar d. 24. marts 2023 – Kompetenceløft inden for bæredygtighed i byggeriet

Hvordan kan det praktiske bæredygtighedsarbejde styrkes af videnskabelige metoder?

Byggesektoren indtager en nøglerolle, når vi skal reducere klimabelastning, affaldsproduktion og ressourceforbrug, og bæredygtighed er på kort tid blevet den mest påtrængende dagsorden i byggeriet.

Den danske regering har et mål om, at vi senest i 2030 skal nedbringe udledningerne af klimagasser med 70 % i forhold til 1990-niveauet. Byggesektoren tegner sig for op mod en tredjedel af den samlede CO2-udledning og står foran en gennemgribende omstilling, som kræver massiv innovation med hvad deraf følger af risici. Hvis ikke vi tænker os godt om og gør os umage, risikerer vi forhastede og fejlagtige løsninger, som kan være direkte kontraproduktive i forhold til målet om at bygge mere bæredygtigt.

Et vigtigt element i den grønne omstilling af byggeriet er at styrke de grundlæggende kompetencer hos sektorens medarbejdere og ledere. Arbejdet med bæredygtighed er lige så vigtigt som arbejdet med mere klassiske byggefaglige discipliner. Og af samme grund må arbejdet med bæredygtighed være baseret på tilsvarende videnskabelige metoder.

Derfor sætter vi på dette seminar fokus på behovet for kompetenceløft i fremtidens arbejde med bæredygtighed i byggeriet.

Hvor og hvornår?

Dag og tid: Fredag d. 24. marts fra 14:00 – 16:30

Sted: Deltag på én af følgende lokationer:

  – DTU Lyngby Campus

  – Århus Universitet

  – Online

Det er gratis at deltage i seminaret,så book en plads ved at klikke her.

Når du deltager i seminaret, får du mulighed for at:

  • Høre hvor vi kan løfte kompetencerne indenfor bæredygtighed i byggeriet
  • Møde vores studieleder, uddannelsesleder, samt undervisere
  • Høre hvad du og din virksomhed får ud af uddannelsen
  • Stille dine spørgsmål og få svar.

I pausen og efter seminaret kan du høre mere om den nye masteruddannelse i bæredygtigt byggeri, som DTU og Aarhus Universitet fra august 2023 udbyder i samarbejde med Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Master i Bæredygtigt Byggeri er en toårig deltidsuddannelse for især bygningsingeniører, -konstruktører og -arkitekter med relevant erhvervserfaring. Uddannelsen er tilrettelagt, så den kan følges ved siden af et fuldtidsarbejde.

Læs mere om uddannelsen inden seminaret her.

Tidspunkt

fre 24 mar 23
14:00 - 16:30

Arrangør

DTU Learn for Life

Kontaktperson

Hvor

  – DTU Lyngby Campus

 

  – Århus Universitet

 

  – Online