Debatindlæg af Anders Bjarklev, rektor på DTU. Bragt i Frederiksborg Amts Avis og på sn.dk den 7.7.2023.
Først på sommeren bagte solen ned over os i ugevis, og mens det jo var ganske behageligt, så var det også den varmeste begyndelse på juni nogensinde. Ifølge EU’s klimatjeneste Copernicus var det første gang, at den globale overfladetemperatur i juni overskred det førindustrielle niveau med mere end 1,5 grader. De 1,5 grader som vi gennem Parisaftalen helst vil holde os under.
Der er næppe nogen, der længere kan være i tvivl om, at klimaforandringer er den største trussel mod vores planet – men som ingeniører kan vi på DTU være med til at skabe nogle af de løsninger, der kan få os på rette kurs igen. Derfor er bæredygtighed en fast del af uddannelsen på alle DTU’s studieretninger – uanset om du vil være miljøingeniør, vindmølleingeniør eller IT-ingeniør. De studerende skal tænke bæredygtighed ind i alle de opgaver og produkter, de arbejder med under deres studier på DTU og de vil også blive indprentet, at teknologi og naturvidenskab skal kobles med en bredere forståelse for samfundsforhold, ligestilling og etik.
Ingeniører har en vigtig rolle at spille i den grønne omstilling, fordi vi har en enestående evne til at udvikle og implementere innovative teknologier, så det er ikke nok at have et enkelt obligatorisk bæredygtighedskursus – det skal gennemsyre alle hjørner af vores uddannelser.
Levende laboratorium
Derfor har vi siden 2010 afholdt Grøn Dyst, hvor de studerende kan præsentere deres grønne løsninger. I år var der 80 projekter tilmeldt, og de fik mulighed for at pitche deres ideer til et dommerpanel bestående af politikere, erhvervsfolk samt undervisere fra DTU og udenlandske universiteter og få værdifuld feedback. Og det er heldigvis nemt at få besat dommerpanelet, for der er mange, der er nysgerrige på at se, hvad vores ingeniørstuderende har at byde på.
Årets deltagere i Grøn Dyst har udtænkt løsninger på alt mellem himmel og jord, såsom en bionedbrydelig engangstallerken lavet af tang, et apparat der bruger vibrationsenergi til at erstatte batterier i IoT-devices og satellitter til indsamling af rumaffald. Det er glimrende eksempler på, at et fokus på bæredygtighed faktisk kan være med til at drive innovation – for det er essentielt, at vores forskning også bliver til rigtige produkter.
Igen i år brugte vores studerende ligeledes Roskilde Festival som et levende laboratorium for deres ideer. Her kan de udtænke og implementere løsninger på nogle af de udfordringer, der opstår i en midlertidig by med omkring 130.000 indbyggere.
Gennem årene har knap 1000 studerende budt ind med løsninger inden for affald, energiforbrug, madspild og hygiejne, og flere af dem er siden blevet faste elementer på festivalen.
Det er altid spændende at se, hvad vores studerende finder på, og i år har de eksempelvis udviklet en luftmadras lavet af overskydende presenninger, en gadelampe, der skaber opmærksomhed om, hvordan lysforurening påvirker dyrelivet, nedbrydelige ørepropper lavet af svampe samt bedre affaldssortering i madboderne, der kan være med til at reducere madspild.
På den måde er DTU-studerende med til at skubbe på udviklingen af festivalen i en mere bæredygtig retning, samtidig med at de studerende får testet deres ideer af i den virkelige verden.
Erhvervslivet efterspørger grønne evner
Vores grønne fokus ville dog ikke have den store effekt, hvis det ikke også blev efterspurgt i erhvervslivet. Og det gør det.
Jeg hører fra danske virksomheder, at det er enormt vigtigt, at ingeniører har en dyb forståelse af bæredygtighed, for stort set alle brancher arbejder i disse år på, at deres produktion og løsninger slider mindre på vores klode. Det er altså bydende nødvendigt for fremtidige ingeniører, at de kan tænke i bæredygtige løsninger. De praktiske erfaringer kombineret med den grønne tankegang gør da også, at vores ingeniører er eftertragtede og kommer hurtigt i arbejde. Vores dimittend- og aftageranalyse viser, at ni ud af ti civil- og diplomingeniører fra DTU er i arbejde, et år efter de har afsluttet deres uddannelse.
Trods alle mulige kriser tror jeg, at fremtiden er lys. Det gør jeg, fordi jeg kan se, hvad vores dygtige studerende udretter. Vi er selvfølgelig langt fra i mål endnu – hverken på DTU eller i resten af verden. Men vi er godt på vej.
