I midten Liselotte Højgaard, Danmarks Grundforskningsfond, og centerleder Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.

Nyt grundforskningscenter slår dørene op på DTU

fredag 09 okt 15

Kontakt

Jan Henrik Ardenkjær-Larsen
Sektionsleder, Professor
DTU Sundhedsteknologi
45 25 39 18
Onsdag 7. oktober åbnede DTU's nye Center for Hyperpolarization in Magnetic Resonance. Centret er et tværfagligt samarbejde mellem forskellige forskningsgrupper på DTU Elektro og DTU Kemi. Centret er blevet til virkelighed gennem en bevilling på 55 mio. kr. over seks år fra Danmarks Grundforskningsfond.

Centrets mission er at adressere grundlæggende videnskabelige spørgsmål omkring hyperpolarisering gennem Dynamic Nuclear Polarization (DNP). Dette arbejde vil muliggøre nye anvendelsesområder for magnetisk resonans (MR), herunder studiet af kemiske reaktioner både i og uden for levende organismer (in vivo og in vitro).

Det skete med taler af bl.a. formanden for Danmarks Grundforskningsfond, Liselotte Højgaard, DTU’s rektor, Anders Bjarklev, og centrets leder, professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen fra DTU Elektro.

Centrets leder, professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen fra DTU Elektro, er opfinder af metoden Dissolution DNP og leder en forskningsgruppe, som anerkendes internationalt for introduktionen af nye og banebrydende hyperpolariserbare agenter, som er biologisk signifikante, og for at fremme anvendelsen af disse agenter i diagnostik i mennesker.

Hyperpolarisering kan forstærke MR-signaler med en faktor på mere end 10.000. Når centeret opnår en dybere forståelse af processerne, vil metoden kunne accelerere konventionelle eksperimenter og også muliggøre nye MR-eksperimenter, som tidligere blev anset for umulige.

 

Relaterede Videoer  

Vis flere