Photo: Colourbox.dk

Overgangskost bestemmer småbørns tarmbakterier

torsdag 11 feb 16

Kontakt

Tine Rask Licht
Professor, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 71 86

Kontakt

Martin Frederik Laursen
Postdoc
DTU Fødevareinstituttet
45 28 70 24
Det er overgangen til at spise familiens mad og ikke moderens vægt, som har størst betydning for sammensætningen af tarmbakterier hos børn i ni-måneders alderen. Det viser et studie fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet. Viden om, hvordan tarmens bakteriesammensætning etableres i den tidlige barndom, kan være med til at belyse dens betydning for sygdomme senere i livet.

Spædbørn bliver født stort set uden bakterier i tarmen. Eftersom en god sammensætning af bakterier i tarmen er vigtig for immunsystemet og et sundt fordøjelsessystem, er det interessant at kortlægge de faktorer, som indvirker på tarmbakterierne i børns første leveår.

Menneskers tarmbakterier påvirkes af kosten og er gentagne gange blevet forbundet med fedme. Men det er ukendt, hvordan småbørns tarmbakterier bliver påvirket dels af moderens vægt og dels af overgangen fra en mælkebaseret kost til familiemad.

Kortlægning af bakteriernes udvikling

Et studie fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet har øget vores viden om disse sammenhænge gennem analyse af afføringsprøver fra mere end 200 danske børn, hvoraf halvdelen er født af normalvægtige mødre og halvdelen af overvægtige mødre.

"Viden om, hvordan tarmbakterier etableres i den tidlige barndom, kan også være med til at kaste lys over, hvorfor nogle mennesker får problemer med vægten og med sygdomme som allergi eller diabetes senere i livet."

Prøverne er indsamlet ved ni og 18-måneders alderen, hvor børnenes kost går fra primært at være mælkebaseret til at være den samme mad, som resten af familien spiser. Ved at kortlægge bakteriesammensætningen i tarmen på de to tidspunkter har forskerne påvist, at den har udviklet sig bemærkelsesværdigt ens for børnene i begge grupper.

”Studiet viser, at udviklingen af tarmens bakteriesammensætning mellem ni- og 18-måneders alderen tilsyneladende er uafhængig af moderens overvægt, og af de kostvaner, der eventuelt følger med. Udviklingen er primært påvirket af, at den mælkebaserede kost skiftes ud med familiemad, som er rig på fibre og protein, samt af hvor længe barnet bliver ammet,” siger professor ved DTU Fødevareinstituttet Tine Rask Licht.

Viden kan give sundere bakteriesammensætning

Mens andre faktorer som fx fødselsmetode, om barnet er født før termin og moderens vægt kan have påvirket udviklingen af tarmens bakteriesammensætning umiddelbart efter fødslen, viser studiet at disse forhold har ringe indflydelse på bakteriesammensætningen ved ni-måneders alderen.

”Det tager tre til fem år før et barns tarmpopulation er fuldt etableret. Jo mere vi ved om de faktorer, der påvirker udviklingen i de forskellige faser, jo bedre kan den viden understøtte tiltag, der kan hjælpe småbørn til at udvikle en sund tarm,” forklarer Tine Rask Licht.

”Viden om, hvordan tarmbakterier etableres i den tidlige barndom, kan også være med til at kaste lys over, hvorfor nogle mennesker får problemer med vægten og med sygdomme som allergi eller diabetes senere i livet,” tilføjer hun.

Læs mere

Studiet – som er et samarbejde med Københavns Universitet – er beskrevet i en videnskabelig artikel i mSphere: Infant Gut Microbiota Development Is Driven by Transition to Family Foods Independent of Maternal Obesity. Studiet er baseret på kohortestudiet om småbørns kost og trivsel, SKOT, der undersøger sammenhængen mellem børns kostindtag, deres vækst, kognitive udvikling og markører for livsstilssygdomme.

DTU Fødevareinstituttets forskningsgruppe for tarmmikrobiologi og immunologi forsker i effekter af kost og kostkomponenter på tarmens bakteriepopulation og dens indflydelse på immunsystem og metabolisme. Læs mere om forskningsgruppen på instituttets website.

Læs også instituttets nyhed fra den 7. maj 2014: Amning fremmer væksten af gavnlige bakterier i tarmfloraen.

Relaterede Videoer  

Vis flere