Foto: Colourbox

Nu smelter den nordligste del af indlandsisen

søndag 16 mar 14

Kontakt

Shfaqat Abbas Khan
Professor
DTU Space
45 25 97 75

Yderligere kontakt

Kurt H. Kjær, professor og forskningschef ved Center for GeoGenetik - Københavns Universitet, kurtk@snm.ku.dk – mobil: 30 58 97 30 (KU)

Opvarmningen i Arktis rammer nu også de allernordligste egne af indlandsisen. Det viser helt nye målinger af den nordøstgrønlandske isstrøm - en gigantisk gletsjer, der i løbet af de seneste 7-8 år har mistet mere og mere is. Fortsætter afsmeltningen skal de aktuelle modeller for globale havniveaustigninger laves om.

Af Christoffer Muusmann

“Det er velkendt, at afsmeltningen fra indlandsisen overordnet er steget gennem de sidste årtier. Men at bidraget i løbet de seneste 7-8 år fra den nordøstlige del af indlandsisen er taget til er nyt og meget overraskende.” 

Sådan siger lektor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space om nye, opsigtsvækkende forskningsresultater, der netop er publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change. 

Forskningen højt mod nord viser, at gletsjerranden på den nordøstgrønlandske isstrøm alene på små seks år er rykket omtrent 20 km tilbage. Til sammenligning har Jakobshavn isbræ trukket sig cirka 35 km tilbage over 150 år.

Udfordrer klimamodellerne

Gletsjerområdet i nordøstgrønland har - i modsætning til andre store gletsjere i Grønland - en isstrøm, som fører cirka 700 kilometer direkte ind i indlandsisen. Det betyder, at ændringer i udkanten af gletsjeren kan påvirke massebalancen dybt inde i centrum af Indlandsisen.

Dermed vil den nordøstgrønlandske isstrøm på grund af sin enorme størrelse ændre betydeligt på indlandsisens samlede fremtidige massebalance. Med andre ord kan der strømme store mængder is ud i havet fra nordøstgrønland. Mængder, som man ikke før havde regnet med i klimamodellerne. Shfaqat Abbas Khan forklarer, hvilken betydning det kan få:

"Mange modelberegninger, som bruges til at vurdere bidraget til fremtidige havniveaustigninger, viser, at den nordøstlige sektor af indlandsisen burde være stabil og ikke bidrage til noget massetab. Vores resultater viser imidlertid, at vi i de sidste par år har nået et niveau således, at massetabet i nordøst er det næsthøjeste i Grønland – kun overgået af Jakobshavn isbræ. Det betyder, at modellerne har undervurderet bidraget til det samlede massetab og dermed også undervurderer indlandsisens fremtidige bidrag til havniveauændringer.”  

En selvforstærkende proces 
"“Det er velkendt, at afsmeltningen fra indlandsisen overordnet er steget gennem de sidste årtier. Men at bidraget i løbet de seneste 7-8 år fra den nordøstlige del af indlandsisen er taget til er nyt og meget overraskende"
Shfaqat Abbas Khan, lektor på DTU Space

Igennem de sidste mange år har de store udløbsgletsjere Jakobshavns isbræ i vestgrønland og Kangerslussuaq i sydøstgrønland samt den nordvestlige sektor af indlandsisen været de dominerende bidragsydere til indlandsisens massetab, mens den nord- og nordøstlige del indtil nu ikke har vist megen aktivitet. Den nordøstgrønlandske isstrøm dækker et areal på 16% af indlandsisen, hvilket svarer til det dobbelte af Jakobshavn isbræ.

Forskningchef og professor Kurt H. Kjær, Grundforskningscenter for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, siger om forskningsresultaterne:

"Vi har brugt en kombination af gamle flyfotos fra 1978 og moderne satellit-observationer til at vise gletsjernes højdeændringer. Vi kan se, at højdeændringerne fra 1978 til 2003 i det nordøstlige Grønland har været meget begrænsede, hvorefter der begyndte at ske en ændring med en klar acceleration af massetab efter 2006. En acceleration som altså er fortsat med at tage til. Årsagen til det øgede massetab skal findes i en kombination af varmere sommerlufttemperaturer og varmere havtemperaturer. Det har reduceret udbredelsen af havis, som ellers har en stabiliserende effekt på gletsjerne." 

Kurt Kjær fortsætter: 

”Vores resultater viser også, at efter 2009 er luft- og især havtemperaturen faldet til niveauet fra før 2006. Samtidig har havisen haft samme udbredelse som tidligere, mens at massetabet er steget yderligere. Det betyder, at der muligvis er sat gang i en selvforstærkende feedback proces, hvis konsekvens vi ikke kender omfanget af endnu."

Forskningsresultaterne er et samarbejde mellem DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Grundforskningscenter for GeoGenetik på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og internationale partnere.

Læs artiklen her 

Relaterede Videoer  

Vis flere