Image: DTU Fødevareinstituttet

Plantebaserede kosttilskud spises som ’forsikring’

onsdag 31 aug 16
|

Kontakt

Sisse Fagt
Seniorrådgiver
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 22

Blandt brugere af plantebaserede kosttilskud er troen på en påstået gavnlig effekt den overvejende motivation for at spise tilskuddene. Mange opfatter dem som en slags forsikring mod forskellige lidelser, viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet. Generelt har brugere af plantebaserede kosttilskud kun en begrænset viden om både det specifikke tilskud, de spiser, og de generelle anbefalinger for indtag af kosttilskud.

Danskeres forbrug af kosttilskud er blandt de højeste i Europa. Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 64% af de 18-75-årige danskere bruger kosttilskud. Cirka 5% i aldersgruppen spiser kosttilskud med forskellige urter og planteekstrakter, eksempelvis ginkgo biloba, ingefær eller rød solhat.

DTU Fødevareinstituttet har i en undersøgelse for Fødevarestyrelsen undersøgt grundene til, at folk vælger at tage et plantebaseret kosttilskud samt brugernes viden om både de produkter, som de spiser samt de officielle anbefalinger for indtag af kosttilskud.

Tror på en virkning

Et specifikt helbredsproblem er ofte grunden til, at de personer, der er interviewet til undersøgelsen, er startet med at tage et plantebaseret kosttilskud – enten fordi de allerede lider af problemet eller er bekymret for at komme til det i fremtiden.

Folk som mærker eller tror på en gavnlig effekt, eller som er bekymrede for, hvordan helbredet vil have det uden tilskuddene, fortsætter med at tage dem som en slags forsikring. Nogle føler, at hvis tilskuddene ikke har den forventede effekt, er det værste, der kan ske, at de spilder deres penge.

Begrænset viden

Helt overordnet tager brugere plantebaserede kosttilskud uden at vide ret meget om de specifikke produkter, de tager. Den begrænsede viden, de har, er ofte udokumenteret og kommer fra diverse blade samt annoncer og reklamer fra detailhandlen. Mens nogle brugere slet ikke opsøger viden, efterspøger hovedparten mere dokumentation for virkningerne. De vil have større tillid til viden fra bøger eller alternative behandlere end fra reklamer og annoncer.

De fleste personer i undersøgelsen ved slet ikke, at der findes officielle anbefalinger for brugen af kosttilskud, og ingen har konkret viden om, hvad anbefalingerne indeholder. Fødevarestyrelsen anbefaler kun en ganske lille del af befolkningen at tage et kosttilskud – og i disse anbefalinger indgår ingen plantebaserede kosttilskud.

Læs mere

Undersøgelsen, som er baseret på kvalitative interviews med en række kosttilskudsbrugere, er nærmere beskrevet i rapporten: Plantebaserede kosttilskud – et kvalitativt studie af årsager, motiver og viden (pdf).

Læs også DTU Fødevareinstituttets e-artikel: De fleste får nok vitaminer og mineraler fra kosten alene (pdf). En opgørelse af, hvilke befolkningsgrupper oftest bruger kosttilskud, findes i e-artiklen: Danskernes forbrug af kosttilskud (pdf).

FAKTA OM KOSTTILSKUD

  • Multivitamin- og mineraltilskud er den mest udbredte type kosttilskud, som 48% af brugerne spiser
  • Kvinder tager oftere kosttilskud end mænd. Blandt mænd stiger forbruget med længde af uddannelse. Forbruget stiger blandt begge køn med alderen
  • Der er ingen anbefalinger til den generelle befolkning om at tage kosttilskud. Fødevarestyrelsen anbefaler kun, at visse befolkningsgrupper tager et tilskud, bl.a. spædbørn, kvinder der planlægger at blive eller er gravide, ældre over 70 år, personer med mørk hud eller tildækkede personer. Læs mere om Fødevarestyrelsens råd om kosttilskud på Altomkost.dk.

Relaterede Videoer  

Vis flere