Hold øje med dronerne

fredag 05 dec 14

Kontakt

Michael Linden-Vørnle
Astrofysiker og chefkonsulent
DTU Space
45 25 97 61

Hvad kan man bruge droner til?

Ubemandede systemer kan bruges til at samle data over svært tilgængelige områder som f.eks. over havet eller isdækkede områder i Arktis. Det kan være til stor gavn for skibsfart, olieudvinding, miljøovervågning, klimaforskning og redningstjenester. Droner kan arbejde under ekstreme forhold og levere vitale data til brug for brandslukning og andet redningsarbejde. De kan også bruges til opmåling og kortlægning, varslings- og alarmtjenester, projektering af anlægsopgaver, analyse af trængselsproblemer og trafikregulering. Undervandsdroner kan bruges til at lokalisere og undersøge objekter på havbunden som f.eks. miner eller vragrester fra flystyrt. De kan også bruges til at indsamle data til oceanografiske undersøgelser.
Et nyt center for ubemandede systemer – droner – vil samarbejde med danske og udenlandske virksomheder, myndigheder og offentlige institutioner om at anvende og udvikle nye teknologier.

De senere års udvikling inden for ubemandede systemer har medført en revolution inden for udbredelsen og anvendelsen af droner. I dag bruger man f.eks. droner til at overvåge naturområder, foretage opmålinger fra luften og kortlægge effekten af klimaforandringer. Også nye drone-baserede tjenester er på vej, f.eks. arbejder den amerikanske onlinebutik Amazon på at bruge droner til at levere kundernes varer blot en halv time efter, de er bestilt.

Den stigende efterspørgsel mærkes også i Danmark. Derfor har DTU Space nu slået dørene op for DTU Space DroneCenter, hvor man vil samarbejde med danske og udenlandske myndigheder, virksomheder og offentlige institutioner inden for ubemandede systemer – populært kaldet droner. Det skal ske gennem projekter, koordinationsmøder, workshops samt videndeling gennem UAS Denmark, der er netværket for den danske dronebranche.

”Ubemandede systemer skaber værdi både til lands, til vands – på og under overfladen – og i luften. Det ser vi tydelige tegn på fra USA, hvor man er langt fremme med teknologien,” siger Niels Andersen, der er institutansvarlig for erhverv og myndigheder på DTU Space.

Han peger på, at DTU med etableringen af centeret får mulighed for at være drivkraft inden for et højteknologisk udviklingsområde med et stort innovationspotentiale for det danske samfund; et område, der også har et globalt perspektiv.

Multianvendelse af ubemandede systemer

DTU Space arbejder allerede med flere forsknings- og udviklingsprojekter inden for ubemandede systemer i samarbejde med både industrien samt civile og militære myndigheder.

Et af projekterne er støtte til en analyse, som Forsvaret foretager, hvor der er fokus på at styrke indsatsen i Arktis. Det gælder inden for det militære forsvar og suverænitetshævdelse, men også inden for redningsberedskab, fiskeriinspektion og havmiljøberedskab. Her undersøger forskere på DTU Space mulighederne for at indsætte satellitter og droner til at overvåge det svært tilgængelige område. Ifølge Michael Linden-Vørnle, der er leder af DTU Space DroneCenter, er projektet et godt eksempel på, hvordan man kan multianvende ubemandede droner:

”Mens Forsvaret f.eks. kan bruge droner til at få overblik over, hvilke skibe der sejler i et område, kan de samme data vise, hvor meget hav-is der er i farvandet. Det er den type multianvendelse, som vi gerne vil arbejde med i dronecenteret.”


Droner med vinger har typisk en længere rækkevidde end droner, der bruger rotorer. Her ses en fastvinget drone af typen Puma, der bl.a. anvendes af Forsvaret

Droner kan lette og lande lodret

I et andet forskningsprojekt, der er støttet af Innovationsfonden, arbejder DTU Space og DTU Miljø sammen den danske dronevirksomhed Sky- Watch. Den amerikanske flyproducent Boeing bidrager med faglig sparring i projektet.

Målet er at udvikle en ny type drone kaldet en ’Smart UAV’ (Unmanned Aerial Vehicle), der kan lette og lande lodret, men som også har vinger, hvilket giver højere fart og større rækkevidde.

DTU bidrager til projektet med bl.a. højpræcisionsnavigation, der gør det muligt at manøvrere dronen med centimeters nøjagtighed. Smart UAV’en bliver altså i stand til at flyve langt, fleksibelt og præcist. Det gør den ideel til at udføre miljøovervågning, inspektion af vanskeligt tilgængelige bygninger og installationer samt maritim overvågning i det arktiske område.

Nødvendigt med et forskningsmiljø

Ifølge Michael Messerschmidt, der arbejder med forretningsudvikling i Sky-Watch, vil dronecenteret på DTU Space få stor betydning for andre lignende virksomheder, der arbejder med ubemandede systemer:

”Hvis Danmark skal blive en af de førende nationer inden for droner, er det nødvendigt med et forskningsmiljø, der understøtter udviklingen med knowhow og eksperter. Det er netop denne grundforskning, der skal danne grobund for endnu flere virksomheder, der kan være med til at udvikle f.eks. software og autonome platforme.”

Til at løse opgaverne vil DTU trække på en bred vifte af teknologier, der bliver arbejdet med på især DTU Space, DTU Elektro, DTU Vindenergi, DTU Miljø og DTU Compute. Det betyder, at DTU kan bidrage til at udvikle nye produkter som f.eks. højpræcisions-navigation og sensorsystemer eller løse konkrete opgaver som f.eks. dataanalyse og datafusion. Men der skal også opdyrkes nye områder, mener Michael Linden-Vørnle:

”Især autonomi vil blive et centralt begreb, der får stadig større betydning for udviklingen af nye og banebrydende ubemandede systemer. Autonomi anvendt på systemer eller konstellationer af ubemandede platforme – som f.eks. formationsflyvning i form af ’swarming’ – er et område, hvor DTU kan bidrage væsentligt, og som har potentiale til at kunne skabe banebrydende innovation inden for ubemandede systemer.”

Læs mere på www.spacedronecenter.dk

Fra militær til civil brug

Historisk set er ubemandede systemer blevet brugt militært til at overvåge fjenden og aflevere våben. Men i takt med at teknologien er blevet mere udbredt, er droner blevet allemandseje. Udviklingen inden for ubemandede systemer er, at de bliver mindre, mere avancerede og kan løse flere opgaver på en gang. Det ser man bl.a. med små helikoptere, der flyver i tæt bebyggede områder og løser overvågningsopgaver. En anden udvikling går i retning af at bruge store, ubemandede systemer som Global Hawk, som den amerikanske rumfartsadministration, NASA, bruger som forskningsplatform.

Relaterede Videoer  

Vis flere