ESS og MAXIV konference

DTU udbyder avancerede materialeanalyser til industrien

torsdag 07 nov 13
|

Kontakt

Jane Hvolbæk Nielsen
Institutdirektør, professor
DTU Fysik
45 25 32 22

Læs mere

DTUs industriportal Imaging DTU

KUs industriportal NXUS

Projekt ”ESS og MAX IV som vækstmotorer i hovedstadsregionen”

ESS og MAX IV

Se konferencens program



Hør interview

Direktør for Dansk Industri Lars Goldschmidt om ESS og MAX IV i Lorry 05.11.13

(9 minutter inde i udsendelsen)

Øresundsregionen bliver i fremtiden centrum for udvikling af nye materialer med verdens mest avancerede forskningsanlæg, ESS og MAX IV. De store anlæg står færdig inden for de næste fem år, men allerede nu er der muligheder for at benytte teknologierne på de danske universiteter.

Det var budskabet, da projektet 'ESS og MAX IV som vækstmotorer i hovedstadsregionen' afholdt en konference om de nye anlæg tirsdag den 5. november. Konferencen satte fokus på virksomhedernes muligheder inden for materiale- og produktudvikling både ved direkte anvendelse af ESS og MAX IV og via universitetssamarbejder.

Materialeforskning er 'det nye sort'

I disse år er der stor fokus på udviklingen af nye egenskaber til materialer inden for sundhedsindustrien, fødevarebranchen, byggeindustrien og bæredygtige energiløsninger. Det kan fx være materialer med større brudstyrke til vindmøller, lettere materialer i biler og mere holdbare fødevarer. ESS og MAX IV har med den nyeste teknologi indenfor neutron- og røntgenspredning et stort potentiale til at løse udfordringer med materialer. Tilsvarende anlæg i blandt andet Hamborg og Grenoble benyttes allerede i dag af nogle af verdens førende virksomheder, fx Unilever, Volkswagen ogTetra Pak. 

Danmark har brug for at være førende

Med anlæggelsen af ESS og MAX IV har Danmark en enestående mulighed for at placere sig helt i front inden for materialeforskning. Og ifølge direktør for Dansk Industri, Lars Goldschmidt, er det ekstremt vigtigt, at Danmark besidder knowhow inden for materialer for at opveje vores høje lønudgifter.

Målet med konferencen tirsdag var at illustrere, hvordan og til hvad virksomhederne kan bruge ESS og MAX IV. Gennem fire cases fra hhv. katalysatorproducenten Haldor Topsøe, Chr. Hansen, der producerer ingredienser til fødevarefremstilling, cleantechvirksomheden Amminex samt medicinalfirmaet AstraZeneca fik deltagerne eksempler på, hvilke resultater virksomheder kan opnå ved at benytte højteknologiske anlæg som ESS og MAX IV i deres produktudvikling.

De fire cases illustrerede dog også, at det ikke er helt let at komme i gang med at bruge de avancerede anlæg. Derfor har DTU og KU startet såkaldte industriportaler, som blev præsenteret af institutdirektør fra DTU Fysik, Jane Hvolbæk Nielsen, og Lise Arleth, professor ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Her kan virksomheder få rådgivning, teknisk support og hjælp til dataanalyse i relation til materialekarakterisering. 

Relaterede Videoer  

Vis flere