En hurtig metode giver mulighed for lettere at følge den genetiske udvikling af PRRS virus, der giver sygdom hos grise. Foto: DTU Veterinærinstituttet

Ny metode sætter fart på virusforskning i grise

mandag 30 sep 13
|

Kontakt

Lars Erik Larsen
Professor
DTU Veterinærinstituttet
35 88 62 74

Kontakt

Lise Kirstine Kvisgaard
Postdoc
DTU Veterinærinstituttet
35 88 61 26

Kontakt

Anne Wärme Lykke
Communications Officer
DTU Biosustain
21 12 37 70

Historien on PRRS

PRRS virus (Porcine reproductive and respiratory syndrome virus) blev introduceret til danske svinebesætninger i 1992. I 1996 blev en modificeret, levende PRRS-vaccine, baseret på en amerikansk stamme af PRRS virus godkendt i Danmark til brug i smågrise og på ornestationer. Senere viste det sig desværre, at vaccine-virusset var muteret, så det kunne fremkalde sygdom i dyr, og at den amerikanske stamme af virusset havde spredt sig til hele landet via sæd fra vaccinerende orner.

I dag findes der derfor to helt forskellige stammer af PRRS virus i Danmark; den originale europæiske (Type 1) og den amerikanske (Type2). Hvis en besætning har haft den ene type virus, kan de stadig blive meget syge, hvis de smittes med den anden. Derfor tester man for PRRS virus ved handel med levende dyr.

En molekylær metode giver nu forskere mulighed for lettere at følge den genetiske udvikling af den frygtede og udbredte virus PRRS, der giver voldsom sygdom hos grise. Metoden kan blive et vigtigt værktøj i vaccineudvikling og i diagnostisk sammenhæng.

PRRS er en virussygdom, som giver kæmpe tab i produktionen af svin. Alene i USA giver sygdommen et tab på 600 millioner dollars om året. Virusset giver døde og svagfødte smågrise samt alvorlig lungebetændelse hos slagtesvin. I Danmark er cirka halvdelen af svinebesætningerne inficeret med PRRS virus.

Der er således et stort behov for mere viden om sygdommen, så man kan bekæmpe den bedre. I forbindelse med et ph.d.-projekt ved DTU Veterinærinstituttet er der derfor blevet udviklet en metode til såkaldt fuld-længde sekventering, som giver forskere mulighed for at kigge virusset efter i sømmene hurtigere og billigere end før.

”Det nye er blandt andet, at man undgår at dyrke virus. Det er en fordel, da virus mange gange er svært at dyrke, men med denne metode er man ude over det problem og sparer derved en masse tid og besvær,” siger molekylærbiolog Lise Kirstine Kvisgaard fra Sektion for Virologi på DTU Veterinærinstituttet, der har udviklet metoden i forbindelse med sit ph.d.-projekt.

Mumificerede grisefostre efter infektion med PRRSV hos en drægtig so. Foto: DTU Veterinærinstituttet

Drægtige søer, der smittes med PRRS virus, føder ofte mumificerede smågrise. Foto: DTU Veterinærinstituttet.

Stor interesse for metoden

Metoden går ud på at oprense al RNA direkte fra en prøve og ved hjælp af et enzym lave fuld-længde komplimentært DNA, cDNA. Lise Kirstine Kvisgaard brugte et enzym, der kan lave meget lange cDNA-stykker. Det er en fordel, da hele virussets arvemasse derefter kan opformeres i kun 2-4 stykker, modsat tidligere hvor man ofte måtte lave omkring 40 stykker, hvilket er langt mere teknisk krævende.

DNA-koden aflæses med Next Generation Sekventering (NGS), som giver rigtig meget information om DNA’et.

Allerede nu er metoden blevet anvendt til at karakterisere 22 danske PRRS virus, og flere biotekvirksomheder har vist interesse for den. Det er nemlig oplagt at benytte den til forskning i nye, bedre vacciner til PRRS og potentielt andre virusser, for eksempel svineinfluenza.

Metoden er netop blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Virological Methods, og er således til rådighed for alle forskere i verden, som vil karakterisere nye PRRS virus varianter uden først at skulle dyrke virus og uden at lave rigtig mange DNA-stykker for at kunne aflæse hele arvemassen. 

Ofte tager man biopsier af lungevæv for at teste for PRRS virus, men metoden kan også detektere virus i blodprøver, hvilket betyder, at man ikke behøver at aflive dyret først.

Mester i forandringer
"Det nye er bl.a., at man undgår at dyrke virus. Det er en fordel, da virus mange gange er svært at dyrke, men med denne metode er man udeover det problem og sparer derved en masse tid og besvær"
Ph.d. Lise Kirstine Kvisgaard, Sektion for Virologi ved DTU Veterinærinstituttet

PRRS virus muterer hurtigt, og derfor er det vigtigt at holde øje med sekvensen af hele dets arvemasse, kaldet genomet. Mutationer kan betyde, at vaccinerne mod sygdommen bliver mindre virksomme eller helt holder op med at virke, fordi virusset undslipper dyrets immunforsvar. At følge udviklingen af hele genomet nøje giver altså mulighed for at udvikle specifikke vacciner, der rammer virusset bedre.

”Når man sekventerer hele genomet, får man en masse viden om mutationer og virussets evolution, samt hvilke mutationer der er afgørende for, at virusset bliver mere sygdomsfremkaldende – viden som man i dag mangler,” siger Lise Kirstine Kvisgaard.

Ingen smuthuller i diagnostikken

Danmark og mange andre lande udfører rutinemæssige diagnostiske tests for PRRS virus i forbindelse med handel af levende dyr. Men hvis virus ændrer sig for meget, kan det undslippe testen. Derfor er det vigtigt hele tiden at følge udviklingen for at sikre, at diagnostikken fanger alle typer virus.

Den hurtige molekylære metode blev også anvendt til at undersøge, om der var kommet en ny, alvorlig virusstamme til Danmark, fordi der sås meget voldsomme symptomer på PRRS i en nordjysk svinebesætning. Det viste sig dog, at der ikke var tale om et nyt virus, men en kendt stamme.

”Virusset fra den nordjyske besætning lignede faktisk vaccinestammen meget. Vi fik endnu engang bekræftet, at selv om to virussers arvemasse er næsten ens, kan den ene udgave godt give voldsom og dødelig sygdom, mens den anden ikke gør det. Det er nogle af de ting, vi gerne vil undersøge nærmere for at finde en forklaring,” siger hun.

Læs den videnskabelige artikel om metoden i Journal of Virological Methods her.

Relaterede Videoer  

Vis flere