Coronavirus

DTU lukker øjeblikkeligt ned for undervisning og aktiviteter

torsdag 12 mar 20
|

Kontakt

Claus Nielsen
Universitetsdirektør
45 25 10 02

I lyset af myndighedernes seneste udmelding, lukker DTU øjeblikkeligt ned for flest mulige aktiviteter de næste to uger.

Efter regeringens udmelding onsdag 11. marts har DTU besluttet øjeblikkeligt at lukke ned for store dele af sine aktiviteter. Beslutningen vil påvirke både studerende og medarbejdere.

Konkret er det besluttet at

  • Al undervisning aflyses, og søges i videst muligt omfang erstattet ved selvstudium og online undervisning
  • Alle studerende skal blive hjemme, men fortsat være studieaktive
  • Alle medarbejdere opfordres til at arbejde hjemmefra, hvis arbejdet tillader det
  • Medarbejdere med kritiske nøgleopgaver skal kontakte deres chef for yderligere instruktion.
  • Alle arrangementer aflyses

Medarbejdere og studerende vil i takt med at DTU får afklaring og overblik løbende blive informeret via universitetets interne portal, DTU Inside.