Finn Foton og Elektromagnetismen er en unik billedbog om elektromagnetisme for børn, unge og barnlige sjæle. Hvert eneste år vinder Gåseby over de andre landsbyer i den store gåseflyvningskonkurrence. Men i år flyver Gåsebys gæs som blinde høns og taber totalt. Hvorfor? Folk fatter det ikke. Ikke engang borgmester Niels Natmad. Men det gør Finn Foton - byens kvantefysiker. Det er noget med tordenvejr og magneter ...

Ny børnebog placerer elektromagnetismen i børnehøjde

mandag 03 feb 20

Kontakt

Ulrich Busk Hoff
Seniorrådgiver
DTU Fysik
29 80 41 55
Finn Foton forener endnu engang en sjov fortælling og naturvidenskab på en spændende måde, så børn fra 8-års alderen kan være med.

”Finn Foton og elektromagnetismen” introducerer børnene for koblingen mellem elektricitet og magnetisme, som Ørsted opdagede, og kobler det til naturfænomener børn kan relatere til og spørgsmålet om, hvordan fugle egentlig finder vej. 

Det er en klassisk børnebog for børn i de mindre klasser. Den foregår i et eventyrligt og muntert univers befolket af skæve karakterer. Så når Finn Foton skal forklare et så svært begreb som elektromagnetisme, skal han bruge alle sine pædagogiske evner.

”Finn Foton og elektromagnetismen tager børn og barnlige sjæle med på et nyt eventyr med Finn Foton rundt i Gåsebys store og små udfordringer. Denne gang med fokus på Ørsted og opdagelsen af, at elektricitet og magnetisme er to sider af samme sag,” siger Ulrich Busk Hoff, der er forsker på DTU Fysik.

Potentiale i anderledes formidling af naturvidenskab

Bogen er skrevet i et tæt samarbejde mellem børnebogsforfatter Jan Egesborg og fysiker Ulrich Busk Hoff og fejrer balndt andet 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820, som bliver markeret på landsplan med diverse events og aktiviteter for børn, unge og voksne. 

”Som forsker synes jeg, at samarbejdet med Jan Egesborg om at skabe børnebøger med naturvidenskabeligt indhold er en skøn legeplads, hvor min personlige begejstring for fysikken får mulighed for at smelte sammen med en humoristisk tilgang til verden. Jeg er meget engageret i formidling af naturvidenskab og ser et stort potentiale i at samarbejde med kunstnere om det formål og sammen afprøve nye måder at præsentere det faglige indhold på, som åbner det op for ikke-specialister”, fortæller Ulrich.

Ulrich og Jan har et tæt samarbejde om den skæve formidling af naturvidenskab.  I 2017 udgivet ”Finn Foton og kvantefysikken”, der introducerer børn for nogle af kvantefysikkens mærkværdige fænomener, og i 2018 udgav de den grafiske roman ”Thanatos” der fletter kvantekryptografi sammen med en dystopisk og drabelig krimi-fortælling.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere