Billede fra DTU Risø Campus

Dansk energiforskningspolitik er i ubalance

onsdag 08 sep 21
|

Kontakt

Peter Hauge Madsen
Institutdirektør
DTU Vindenergi
46 77 50 01

Kontakt

Mattias Andersson
Chefkonsulent
DTU Vindenergi
93 51 18 01

Energiforskningspolitikken er ved at komme i ubalance. Der er behov for dialog om, hvilken forsknings- og innovationspolitik det kræver at nå klimamålene for 2030 og 2050, skriver Peter Hauge Madsen og Mattias Andersson.

Skiftende regeringer har over de seneste år skabt en forskningspolitik, som er god til at fremme projekter, der hjælper virksomheder med at udvikle nye produkter, men knap så god til at understøtte den samlede, grønne omstilling i samfundet.

Det er en skam, når det nu netop er det, som har skabt grundlaget for vores største eksporteventyr inden for grøn energi. Erfaringerne fra vindenergi viser, at der er behov for fornyet dialog og handling.

Ved at komme i ubalance

Det går godt i den danske vindbranche og i dansk vindenergiforskning.
Danske forskningsinstitutioner ligger i den internationale top, når det handler om samarbejde med den globale vindindustri; vi tiltrækker dygtige forskere og studerende fra hele verden og huser forskningsinfrastrukturer i verdensklasse. Og danske virksomheders 33.000 omsatte i 2019 for 142,6 mia. kr. og eksporterede for 68,5 mia. kr.

Det går også godt på DTU Vindenergi.

I 2020 samarbejdede vi med 376 partnere fra 36 lande. Mere end 200 af partnerne var fra industrien. De kommer til os, fordi vores forskere, ingeniører og teknikere har opbygget en unik viden og faciliteter samt ikke mindst en erfaring i, hvordan vi anvender dette til industriens gavn.

Men grundlaget for succesen er udfordret.

Det finmaskede R&D-økosystem, der er udviklet i Danmark, og som er en af grundpillerne i den danske vindbranches succes, er ved at komme i ubalance. Derfor har vi behov for en ny dialog om, hvilken forsknings- og innovationspolitik det kræver at nå klimamålene for 2030 og 2050.

’Dimsestrategi’

De offentlige forskningsmidler har i dag stor fokus på at levere impact i form af vækst og beskæftigelse. Det fremmer visse typer af projekter og fungerer rigtig godt til det formål. Lidt firkantet sagt, er det projekter som udvikler eller optimerer produkter, der kan vinde markedsandele.

Det er nogle gange kritiseret som en ’dimsestrategi’, men det er for snæver en kritik. Innovationsfondens og Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram’s (EUDP) portefølje rummer et bredt spektrum af produktorienterede projekter.

Problemet er, at vi ser en række andre værdifulde projektidéer, som sjældent støttes.

Det er ikke luftige, akademiske projekter. Tværtimod drejer det sig om projekter, som har stærk industriel deltagelse på tværs af branchen og hvor værdien kan beskrives og kvantificeres. Fælles for alle disse projekter er imidlertid, at de ikke nødvendigvis leverer en stærk business case for den enkelte virksomhed.

Et område, som eksempelvis har lidt under denne udvikling, er F&U i integration af grøn el i energisystemet. I 2016 nedlagde man ForskEL-programet, som støttede denne forskning og flyttede ansvaret herfor til EUDP.

De seneste 5 år har vist, at EUDP ikke kan løfte denne opgave. Ikke på grund af manglende vilje eller forståelse, men fordi området passer dårligt til de nuværende evalueringskriterier for projekter under EUDP og Innovationsfonden.

Energisystemforskningen står dog langt fra alene.

Inden for vindenergi ser vi igen og igen udfordringer for projekter, som forbedrer rammerne for udnyttelse og udvikling af vindenergi, for eksempel udvikling af bedre analyse- og testmetoder til formål at reducere omkostninger, risici eller time-to-market for nye produkter og services.

Det er projekter som med et godt engelsk ord har til formål at enable den grønne omstilling igennem et tæt projektsamarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder.

Offentlige midler spiller afgørende rolle

Vindbranchen har i dag fået langt større økonomiske muskler at spille med og virksomhedernes forsknings- og udviklingsafdelinger tæller tusindvis af ansatte.

Alligevel er offentligt finansieret forskning stadig vigtig. Det gælder ikke mindst disse enabling-projekter.

Offentlige forskningsmidler er grundlaget for den universitetsforskning, som gennem årtier udvikler en dybde i viden og kompetencer på specialområder, som efterspørges i industrien.

Det kræver for eksempel en grundig indsigt i de underliggende fysiske principper at udvikle avancerede matematiske modeller eller måleudstyr, som er grundlaget for digitale eller fysiske tests af nye løsninger.

Universiteterne spiller også en anden rolle i enabling-projekter.

Det gælder for eksempel i udviklingen af nye metoder, anerkendt på tværs af branchen. Her er der brug for en uvildig og troværdig tredjepart, som faciliterer og laver de nødvendige analyser og forsøg. Det er en rolle, som universiteterne ofte bidrager med.

Den forskningspolitiske mikserpult

Forskning og udvikling har et enormt potentiale for at accelerere omstillingen og samtidig gøre den både billigere, mere bæredygtig og mere sikker. Men det kræver, at vi som samfund har øje for de mange knapper på den forskningspolitiske mikserpult.
Skruer man på én knap, vil det resultere i nye produkter; en anden resulterer i løsninger, som gør vores energisystem mere robust og fleksibelt; en tredje knap kan skrue op for opbakningen i samfundet til den grønne omstilling; en fjerde knap gør det muligt at udvikle nye teknologier hurtigere og billigere.

Og endelig er der den knap, der drejer på alle de andre knapper, nemlig knappen til den strategiske grundlagsskabende forskning.

'Send more money'

Som forskningsinstitutioner vil vi altid gerne have flere forskningsmidler. Det er betingelsen for at kunne lave god forskning, og det er samtidig en fornuftig samfundsinvestering. Så ja, please, send more money. Ser vi bort fra størrelsen på forskningsrådenes pengepung, så er det afgørende det politiske mandat til forskningsrådene.

Vi vil pege på tre ting, som med fordel kunne rettes til:

  • Bidrag til den grønne omstilling: Vi skal justere måden, man vurderer projekternes effekt på. Det er vigtigt at udvikle nye kommercielle produkter, men der er også behov for projekter, som skaber klar og synlig værdi på anden vis. Lad os tale om, hvordan forskning og udvikling kan bidrag til den grønne omstilling, fremfor at stirre os blinde på en snæver forretningsforståelse af impact.
  • Genfind balancen: Vi skal finde den rette balance som tilgodeser projekter i alle led af værdikæden, inklusiv den strategiske forskning. Tag for eksempel håndteringen af de store mængder data, som genereres i energisystemet. Der er et kæmpe potentiale for besparelser og nye forretningsmodeller, men før vi kommer dertil, er det nødvendigt at få styr på datamængderne. Det fører ikke nødvendigvis til nye produkter, men værdien for det samlede energisystem og branchen er enorm.
  • Globale styrkepositioner: Som et missionsdrevet universitetsinstitut for vindenergi er vi selvfølgelig stærkt farvede her. Men ikke desto mindre: De globale styrkepositioner, vi har udviklet inden for grøn energi, kræver forsatte investeringer for at kunne fastholdes. Det er styrkepositioner, som er etableret ved flid, dygtighed og så en lille smule held, ved at vi på et givent tidspunkt fulgte en strategi, som viste sig at være bedre end den, de andre fulgte. Mister vi pladsen gennem manglende fokus og investeringer, så er det ikke givet, at vi kan genvinde dem. I modsætning til for 20 år siden, så har vi ikke udviklingen af vindenergi eller det integrerede energisystem for os selv. Det er godt nyt for klimaet. Det betyder, at de andre er kommet med. Men det betyder også, at konkurrencen om den grønne førertrøje er øget markant.

Vi opfordrer derfor til en ny dialog om, hvilken forsknings- og innovationspolitik det kræver at nå klimamålene for 2030 og 2050. Konkurrencedygtighed og fremme af hele den grønne omstilling går hånd i hånd, og vi har en god tradition i Danmark for at arbejde sammen og finde løsninger til alles bedste.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere