Foto: Thorkild Amdi Christensen

Solcellevirksomhed i top 10 i Norden

fredag 16 mar 12

Kontakt

Rasmus Schmidt Davidsen
Postdoc
DTU Nanolab
26 18 72 49
Den unge virksomhed Black Silicon Solar er blevet udvalgt blandt 100 ansøgere til at deltage i finalen i Nordic Cleantech Open. Bag virksomheden står DTU studerende, Rasmus Schmidt Davidsen.

Rasmus Schmidt Davidsen udviklede teknologien bag Black Silicon Solar som et studieprojekt på DTU. Projektet består i en metode til at producere energi gennem eksisterende solcelleteknologi på en langt mere effektiv måde. Det foregår ved en nanobelægning, som gør det muligt for den enkelte solcelle at absorbere mere sollys.

Rasmus Schmidt Davidsens teknologi har vakt opsigt både i Danmark og internationalt, og han er da heller ikke uvant med at vinde priser. Siden han i 2010 vandt prisen som bedste bæredygtighedsprojekt for masterstuderende ved DTU's studenterkonference Grøn Dyst i 2010, har han i 2011 vundet Clean Tech Challenge i London, han har vundet hovedpræmien på 250.000 kr. i Venture Cup, og senere blev han kåret som vinder i DM i Cleantech.

I næste måned drager han til Helsinki i Finland, hvor finalen i nordens førende cleantech-event, Nordic Cleantech Open finder sted. Her vil investorer, cleantech virksomheder og organisationer fra hele Norden stifte bekendtskab med den lille cleantech-virksomhed, der med en plads i finalen regnes blandt de ti mest lovende i Norden.

Se mere på Black Silicon Solars hjemmeside.

Læs mere om Rasmus Schmidt Davidsen og Black Silicon Solar her. 

Relaterede Videoer  

Vis flere