Kronprinsen markerer åbning af H.C. Ørsted-jubilæum

mandag 03 feb 20

Kontakt

Rasmus Larsen
Prorektor
Rektoratet
45 25 10 10

H.C. Ørsteds opdagelse

Da H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820, var det en naturvidenskabelig verdensbegivenhed. Opdagelsen muliggjorde udviklingen af det moderne samfund. I dag spiller elektromagnetismen en central rolle i vores dagligdag.

Den er fundamentet, som meget nutidig forskning og teknologi er bygget på. Derfor er elektromagnetismen også essentiel, når virksomheder, forskere og iværksættere skal arbejde med at løse verdens nutidige og fremtidige udfordringer og blandt andet sætte skub i den grønne omstilling.

Læs mere:
H.C. Ørsted og hans fantastiske opdagelse
H.C. Ørsted fejres over hele landet
HCØ2020

HCØ2020

HCØ2020 ledes af DTU i samarbejde med det nationale naturfagscenter Astra, Experimentarium, Danske Universiteter og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Prorektor på DTU, Rasmus Larsen, er formand for HCØ2020-styregruppen.

Jubilæumsåret, der går under navnet HCØ2020, bliver fejret over hele landet med en lang række udstillinger, nye undervisningsmaterialer, foredrag og debatter. Formålet med HCØ2020 er at styrke naturvidenskabelig dannelse på tværs af alle alderstrin samt højne den almene viden og interesse for naturvidenskab og teknologi over hele Danmark med et særligt fokus på fremtidens teknologi. Målet er, at 1,6 millioner danskere deltager i et HCØ2020-relateret arrangement.
200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen blev skudt i gang med overværelse af blandt andre kronprinsen og ESA-astronaut Andreas Mogensen.

Fredag den 31. januar lød det officielle startskud til den landsdækkende fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, HCØ2020, som vil fylde i det danske samfund resten af året. Det skete, da kronprinsen som protektor for HCØ2020 ’klippede den elektromagnetiske snor’ med overværelse af over 200 gæster i Industriens Hus på Rådhuspladsen.

Der var oplæg af formand for Rektorkollegiet, rektor Anders Overgaard Bjarklev, direktør for Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen, ESA-astronaut Andreas Mogensen, professor ved Københavns Universitet Anja C. Andersen og administrerende direktør i Ørsted Henrik Poulsen. Efterfølgende var der lejlighed til at tale med repræsentanter for forskellige studenter-startups og høre om samarbejder mellem virksomheder og forskningsinstitutioner.

”Det var nysgerrigheden på naturvidenskaben, som gjorde H.C. Ørsted i stand til at skabe gennembruddet, der lagde grundstenen til, at vi i dag kan drive store dele af vores samfund med elektricitet. Uden det ville den grønne omstilling være utænkelig,” sagde Anders Overgaard Bjarklev bl.a. i sin tale.

”Når vi i år - fra Aalborg til Sønderborg, fra Aarhus til København - afholder arrangementer og aktiviteter, der hylder naturvidenskaben og H.C. Ørsted, så er målet at styrke den naturvidenskabelige dannelse i Danmark og skabe begejstring og interesse for naturvidenskab og teknologi.”

Nysgerrigheden blev hyldet

Ligesom Anders Bjarklev hyldede flere af oplægsholderene ikke kun H.C. Ørsteds opfindelse, men også hans nysgerrige væsen. Det gjaldt også Lars Sandahl Sørensen, der gik på talerstolen til tonerne af David Bowies hit ’Heroes’:

”Vi fejrer faktisk en helt i dag. Når man gør så banebrydende en opdagelse som elektromagnetismen, så fortjener man virkelig at blive fejret - også selv om man ikke selv kan komme på dagen.”

”Men det er ikke alene Ørsted, vi fejrer. Det er heller ikke alene hans fantastiske opdagelse – selv om den har kæmpe betydning for alt i vores hverdag. Vi fejrer nysgerrigheden. Jeg tror, at Ørsted var drevet af nysgerrigheden. Nysgerrigheden er i virkeligheden den vedvarende energi, som vi alle sammen har brug for. Nysgerrigheden skal udnyttes endnu mere og endnu bedre – også i Danmark.”

Selvfølgelig rejste vi til månen

Nysgerrighed har også været en drivkraft i ESA-astronaut Andreas Mogensens karriere. Da han fra scenen blev spurgt, hvad der inspirerede ham til at blive astronaut, var han ikke i tvivl:

”Det var helt klart Apollo-missionerne og det eventyr og den opdagelsesrejse, som de var. Senere blev jeg også fascineret og inspireret af naturvidenskaben, men i første omgang var det eventyret. Og så kan man måske spørge: Hvad skal man bruge eventyret til? Men ligesom H.C. Ørsted ikke rigtig vidste, hvad han skulle bruge elektromagnetismen til, da han opdagede den, er jeg sikker på, at om 200 år vil vi kigge tilbage og sige: Selvfølgelig rejste vi til månen – selvfølgelig rejste vi ud i rummet. Måske kommer vi til at se forskningsstationer på månen.”