Image: DTU Fødevareinstituttet

Viden om bakteriers oprindelse og spredning kan forebygge sygdomme

tirsdag 29 mar 16

Kontakt

Pimlapas Leekitcharoenphon
Forsker
DTU Fødevareinstituttet
35 88 71 83

Kontakt

Rene S. Hendriksen
Professor MSO
DTU Fødevareinstituttet
35 88 62 88

Salmonella Typhimurium DT104 er en aggressiv type bakterie, der er særlig problematisk, fordi den har udviklet resistens overfor en række antibiotika og haft evne til hurtigt at sprede sig globalt. Ved hjælp af ny teknologi er det lykkedes forskere fra DTU Fødevareinstituttet at spore bakterien tilbage til dens oprindelse og afdække, hvornår den udviklede resistens. Teknologien kan sandsynligvis bruges til at overvåge nye bakterievarianter, forebygge og ikke mindst forstå infektionssygdomme.

Salmonella er en af de fødevareoverførte bakterier, der gør allerflest mennesker syge på verdensplan. Varianten S. Typhimurium DT104 er en af de bedst undersøgte varianter, fordi den er meget aggressiv og hurtigt har spredt sig globalt. Alligevel har det indtil for ganske nyligt ikke været kendt, hvornår den opstod, eller hvordan den har spredt sig.

Ligesom når politiet ved hjælp af ny teknologi pludselig får løst en henlagt sag, har forskere fra DTU Fødevareinstituttet gjort brug af helgenomsekventering og fundet frem til både hvornår DT104 er opstået, og hvornår bakterien udviklede resistens overfor gængse antibiotika. I helgenomsekventering afdækkes sygdomsfremkaldende mikroorganismers totale DNA-profil på én gang.

Bakteriens stamtræ

I studiet er 315 prøver analyseret fra både mennesker og dyr. Prøverne er indsamlet fra 1969 til 2012 i 21 forskellige lande på seks kontinenter. Ved at påvise de mutationer, der er opstået over tid i DNA’et, har forskerne konstrueret bakteriens stamtræ – et såkaldt fylogenetisk træ.

Ud fra slægtskabet anslår forskerne, at DT104 er opstået i 1948 fra en uidentificeret kilde og i 1972 har udviklet resistens overfor en række antibiotika. Analysen afslører, ad hvilke ruter bakterierne er rejst for at sprede smitte i hele verden, og den viser, hvordan bakterien har overført smitte både mellem dyrearter og til mennesker.

Bevis for udryddelse i svin

For at komme DT104 til livs i den danske svineproduktion indførte Danmark tilbage i 1996 et saneringsprogram for besætninger, der fik påvist DT104. Det krævede, at alle dyrene skulle fjernes, hvorefter stalde og besætningsområde skulle rengøres og desinficeres meget grundigt.

Saneringsprogrammet blev stoppet i 2000, fordi der ikke var beviser for, at det virkede. DTU Fødevareinstituttets studie kan dog påvise, at forekomsten af svine-DT104 faldt skarpt i 1999 og 2000, og derved bekræfte, at programmet havde den store og ønskede effekt.

Overvågning og forebyggelse

Ud fra analyseresultaterne kan forskerne afvise flere hypoteser om DT104’s udvikling. De slår på tromme for, at helgenomsekventering både bliver brugt til at gøre os klogere på fortiden, så den viden kan bruges til at tackle nutidens problemer med antibiotikaresistens, og for at teknologien bliver brugt til at overvåge nye bakterievarianter, så det er muligt at forebygge nye infektionssygdomme.

Læs mere

Studiet er nærmere beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Applied and Environmental Microbiology: Global genomic epidemiology of Salmonella Typhimurium DT104.

DTU Fødevareinstituttet og DTU Systembiologi står i spidsen for EU-projektet COMPARE med 28 europæiske partnere. Projektet skal gøre det muligt i ’real time’ at udveksle og fortolke oplysninger fra hele verden om sygdomsfremkaldende mikroorganismers unikke genomsekvenser og sammenholde disse data med anden relevant information som f.eks. kliniske og epidemiologiske data.

Læs om projektet i DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse af den 20. januar 2015: Danmark i spidsen for global bekæmpelse af infektionssygdomme.

Relaterede Videoer  

Vis flere