Vejvrede Colourbox

DTU-forskere udvikler koncept mod vejvrede

mandag 27 apr 20

Kontakt

Sonja Haustein
Seniorforsker
DTU Management
45 25 65 19

Kontakt

Mette Møller
Seniorforsker
DTU Management
45 25 65 37

Om Relax-projektet

Projektet er støttet af Trygfonden.

Deltagere i interventionen blev rekrutteret blandt deltagere i en spørgeskemaundersøgelse om vejvrede. I alt 62 personer deltog i selve interventionen fordelt på syv sessioner, hvor tankemønstre og adfærd før og efter interventionen blev sammenlignet med en kontrolgruppes. Alle deltagere udfyldte et spørgeskema før og efter interventionen, og en del af personerne i test- og kontrolgruppen kørte to gange i en kørselssimulator.

Interventionen vil kunne tilpasses forskellige undergrupper af trafikanter, og endelig bør den langsigtede effekt afdækkes.

Læs mere om projektet 

Vejvrede er et stigende problem, der medfører risiko for trafikulykker. Nu har trafikforskere på DTU udviklet et undervisningsforløb, der kan reducere deltagernes tendens til vejvrede.

Du kender det sikkert fra situationer i trafikken, en bilist dytter eller råber og vinker af dig. Det kan føles ubehageligt, og tankerne flyver gennem hovedet – hvad bilder den person sig ind?

Et stigende antal danskere oplever at blive udsat for vejvrede, når de færdes i trafikken. At blive råbt ad er den form for vejvrede, der forekommer hyppigst og stiger mest. Ud over at det kan opleves ubehageligt, er det et problem, fordi vejvrede øger risikoen for trafikulykker, siger seniorforskerne med speciale i trafikadfærd, Sonja Haustein og Mette Møller fra DTU Management:

”Den øgede risiko for ulykker hænger formentlig sammen med, at trafikanternes opmærksomhed rettes mod vreden frem for kørslen. Og trods det stigende problem er der i dag kun få forebyggende tiltag. Derfor har vi nu har udviklet og testet et nyt koncept, som kan modvirke de milde former for vejvrede.”

Konceptet hedder ’Relax-interventionen’ og er støttet af Trygfonden. Øvelserne skal gøre deltagerne bevidste om deres tanker og opførsel i situationer, der typisk udløser mild vejvrede, og få dem til at se anderledes på de andre trafikanters handlinger. Hvis de ikke opfatter deres medtrafikanter som fjendtlige, vil de også selv reagere mindre aggressivt.

Målrettet mild vejvrede blandt danskerne
Det tager ca. halvanden time at gennemføre interventionen, som består af forskellige slags øvelser og aktiviteter, der gennemføres i mindre grupper og i plenum, hvor alle deltagere er samlet.

”Målgruppen er den almene befolkning; Relax-interventionen er altså ikke tænkt som et behandlingstilbud for personer, der har et diagnosticeret vredeshåndteringsproblem. Det er målrettet almindelige trafikanter og skal reducere den mildere form for vrede over andre trafikanters adfærd,” siger Sonja Haustein, der har været projektleder på opgaven.

Mette Møller fortæller desuden, at forskningen tyder på, at der er forskel på, hvor tilbøjelige trafikanter er til at blive vrede, og hvilke situationer de bliver mest vrede over. Mænd bliver f.eks. i højere grad vrede, når fremdrift forhindres, mens kvinder i højere grad bliver vrede over risikabel kørsel og lovovertrædelser. Derudover opfatter trafikanter, som er mere tilbøjelige til at blive vrede, oftere andres adfærd som hensynsløs og tillægger dem en negativ intention.

”For at ændre tanker og adfærd hos trafikanterne har vi arbejdet ud fra en kombineret kognitiv og adfærdsmæssig tilgang. Vores koncept er forankret i kognitiv teori, der går ud på, at de tanker, vi tænker i en given situation, har betydning for, hvad vi føler, og hvordan vi handler. Overført til vejvrede betyder det, at hvis trafikanter skal opføre sig mindre aggressivt, skal de tænke mindre aggressive tanker,” forklarer hun.

For at teste konceptet har forskerne gennemført forskellige undersøgelser i en testgruppe og en kontrolgruppe. Tendensen i testgruppen var, at deltagerne kom med færre verbale vredesudtryk og gestikulerede mindre, når de kørte i en kørselssimulator, efter at have gennemført øvelserne i Relax-konceptet. I kontrolgruppen, som ikke deltog i øvelserne, var der derimod en stigning.

”Vores spørgeskemaer viste desuden, at de, der havde deltaget, bagefter var involveret i færre vejvrede-situationer end før, både som udøver og som offer – særligt når det gjaldt at råbe ad andre og blive råbt ad. Derudover gav en stor del af deltagerne direkte udtryk for, at de oplevede, at øvelserne havde hjulpet dem med at håndtere deres vejvrede. De blev fx mere bevidste om deres egen adfærd i trafikken og kunne bedre se situationen fra medtrafikanternes perspektiv,” uddyber Sonja Haustein.

Konceptet i praksis
Efter udviklingen af Relax-interventionen har forskerne drøftet med Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen, Dansk Kørelærer Union og FDM, hvordan konceptet og øvelserne kunne bruges i praksis.

”Vi drøftede bl.a., om konceptet kunne inkluderes i uddannelsen af kørerlærere, så de kunne inddrage nogle af principperne og den konkrete viden om vejvrede i køreundervisningen. En anden mulighed kunne være at gennemføre øvelserne som del af et generelt kursustilbud til 17-årige og deres forældre, der er i gang med ledsaget kørsel”, siger Sonja Haustein.

”Vi drøftede også mulighederne for at introducere Relax-konceptet på gå-hjem-møder på uddannelser og virksomheder. Det kunne f.eks. være relevant for unge, der uddanner sig inden for et erhverv, som omfatter kørsel, eller for virksomheder, hvor kørsel indgår i arbejdet,” fortæller hun, men understreger, at der ikke er nogen faste planer på nuværende tidspunkt.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere