Planck i rummet. Illustration: ESA.

Big bang og universet set i nyt lys

torsdag 21 mar 13

Kontakt

Michael Linden-Vørnle
Astrofysiker og chefkonsulent
DTU Space
45 25 97 61

Læs mere

Læs mere om Planck og de nye resultater hos ESA: http://www.esa.int/Our_Activities/Space_Science/Planck

Forskere fra DTU Space står bag rumteleskop, der har afsløret, at universet er ældre, anderledes opbygget og mere udfordrende end hidtil antaget.

Simpelt, men udfordrende. Sådan ser universet ud på baggrund af de uhyre præcise målinger fra den europæiske Planck-satellit, der offentliggøres i dag. Simpelt, fordi Planck-satellitten grundlæggende set bekræfter vores syn på universets fødsel – det såkaldte big bang. Udfordrende, fordi Planck har afsløret meget små, men potentielt vigtige afvigelser, der måske kræver ny fysik for at blive forklaret.

I vid udstrækning støtter Planck dog vores nuværende forståelse af, hvordan universets udvikling er forløbet fra en forsvindende brøkdel af et sekund efter big bang og frem. Ikke desto mindre har Plancks målinger givet os en ny værdi for universets alder. Baseret på Plancks data blev hele universet født i big bang for 13,80 milliarder år siden, hvilket er ca. 40 millioner år mere end hidtil antaget.

Plancks observationer har også gjort det muligt at give den til dato bedste beskrivelse af universets sammensætning. Således består universet for 4,9 procents vedkommende af det normale materiale som stjerner, planeter og mennesker er lavet af. Dertil kommer 26,8 procent usynligt mørkt stof, der påvirker omgivelserne med sin tyngdekraft. De resterende 68,3 procent er det, forskere kalder mørk energi, der får universets udvidelse til at gå hurtigere. Plancks målinger har markant ændret balancen mellem mørkt stof og mørk energi, hvor de tidligere værdier var hhv. 22,9 procent og 72,5 procent. 

Plancks banebrydende resultater er opnået ved at lave de til dato mest detaljerede observationer af eftergløden fra big bang, der ses på hele himlen som en svag glød af mikrobølgestråler. Planck har observeret denne kosmiske mikrobølgeglød fra august 2009 til januar 2012.

Seniorforsker Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen fra Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space) har ledet udviklingen af Plancks teleskop, der har indfanget eftergløden fra big bang. Dette arbejde er blevet gennemført med støtte fra det danske firma Ticra A/S.

Det danske bidrag til Planck har givet danske forskere direkte adgang til de uhyre værdifulde observationer, Planck har leveret.

”Plancks målinger giver os en enestående indsigt i de processer, der var på spil helt tilbage til en brøkdel af et sekund efter selve big bang. Plancks data er derfor et enestående værktøj til at lære mere om de ekstreme forhold, der herskede, da vores univers blev født. Plancks data vil i mange år fremover være en guldgrube for forskere over hele verden, der arbejder på at fastlægge universets rammelovgivning,” forklarer Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen.

 

 cmbweb_2k.jpg

Eftergløden fra big bang set af Planck. Den ovale form svarer til hele himmelkuglen, mens farverne repræsenterer små ujævnheder i gløden. Lyset, der i dag ses som denne glød, blev sendt af sted 380.000 år efter universets fødsel. Billede: ESA, Planck Collaboration.

Planck-satellitten har dog ikke kun set på eftergløden fra big bang. Mælkevejen og de andre galakser i universet danner en naturlig forgrund, der er kommet med i Plancks målinger. Det er stråling fra bl.a. gas og støv i Mælkevejen og andre galakser, der fanges af Planck. Data fra Planck giver os derfor også mulighed for at lære mere om Mælkevejen og andre galakser.

Planck-satellitten er opkaldt efter den tyske fysiker Max Planck, der som den første beskrev, hvordan et legeme med en bestemt temperatur udsender stråling. Eftergløden fra big bang, som Planck-satellitten har observeret, har netop denne egenskab.  

Relaterede Videoer  

Vis flere