Foto: Colorbox

"Viden skaber Danmark, længe leve forskerne"

fredag 05 feb 21
|

Kontakt

Anders Overgaard Bjarklev
Rektor
45 25 10 00

Kommentaren er bragt i Jyllands-Posten d. 2. februar 2021

Anders Bjarklev er formand for Danske Universiteter, Per Michael Johansen, AAU, er næstformand for Danske Universiteter

Rektor Anders Bjarklev, DTU, og rektor Per Michael Johansen, AAU, i Jyllands-Posten: Hvis man overhovedet kan sige noget positivt om coronakrisen, så er det, at pandemien har synliggjort, hvor vigtigt det er, at vi har dygtige forskere.

Længe leve forskningen. Længe leve videnskaben. Sådan faldt ordene i Mette Frederiksens nytårstale. Som repræsentanter fra universitetsverdenen er det svært at få armene ned efter et sådant skulderklap fra statsministeren.

2020 har været et dramatisk år, og videnskabsmænd og -kvinder har været midt i orkanens øje. Det er blevet tydeligt for alle, at forskningen udgør et afgørende bidrag, når det gælder om at skabe løsninger på de store udfordringer, vi står overfor som samfund.

Længe leve forskerne

Vi er rigtig glade for statsministerens hyldest. Vi vil dog gerne tilføje endnu et længe leve; nemlig et længe leve forskerne! For det er mennesker, der står bag forskningen, og da Danmark lukkede ned fortsatte forskerne på universiteterne med deres arbejde. Mange med fokus på forskellige aspekter af corona.

En forskergruppe udviklede i samarbejde med en række virksomheder en nødrespirator, der skulle imødekomme manglen på respiratorer. En anden gruppe har fundet ud af, hvordan man enkelt kan analysere coronatest for forskellige varianter af virussen. Universiteterne omlagde laboratorierne til analyse af Covid-19 tests. Mange medicinstuderende har hjulpet til i testcentre og har fungeret som lægevikarer. Og endelig skal vi ikke glemme alle forskere, der i døgndrift har forsket, analyseret, debatteret og gjort os klogere på coronavirussen hver dag i medierne.

Flere fag i spil

Lægevidenskaben har på rekordtid udviklet en vaccine, men der er et hav af videnskabelige discipliner og forskere, som har været i spil under pandemien. Der har været brug for adfærdsteori, så man mest effektivt har kunnet iværksætte foranstaltninger, der kan forebygge risiko for smitte. Der har været brug for matematikere til udregning af smittespredningsmodeller. Og der har været brug for retorikken, sproget og kommunikationen, så myndighederne har kunnet kommunikere klart og tydeligt om corona. Netop samspillet mellem flere fagområder har været afgørende, og coronakrisen viser, at der er behov for et bredt forskningsfelt, når de store og ikke mindst uforudsete udfordringer skal håndteres. 

Men vi må heller ikke glemme, at Danmark indtil videre har kunnet håndtere pandemien, fordi vi har en veluddannet befolkning, som har reageret ansvarligt. Baggrunden for det er viden og muligheden for at stille spørgsmål og forstå svarene. Også det har sit udspring i den viden, der skabes og formidles af forskerne på universiteterne.

De næste udfordringer

For et år siden var der nok ikke mange, som på stående fod kunne fortælle i detaljer, hvad en virolog beskæftiger sig med. I dag er vi på fornavn med flere af dem. Vi kan ikke forudse fremtiden, men et solidt grundlag både for den strategiske og den frie forskning inden for alle videnskabelige felter er forudsætningen for, at vi også i Danmark kan adressere de udfordringer, der kommer.

Udfordringer er der nok af. Verden oplever en ny global økonomi, hvor viden er i centrum og hvor højtkvalificerede medarbejdere er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Danmark og resten af verden står ligeledes over for en række store samfundsudfordringer inden for fx klima, energi og ulighed i forskellige afskygninger. Det er afgørende, at forskningen ikke kun skal levere viden og forståelse af verden, videnskaben skal også bidrage til at forandre verden og løse de store samfundsudfordringer.

Regeringens mål om en 70-procents CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050 har netop brug for samme medicin som den vi har brugt til at håndtere pandeminen. Det kræver også en kæmpe indsats af vores forskere, en aktiv involvering af flere forskningsområder og et tæt samarbejde med omverden.  

Investering i fremtiden

For nogle år siden viste en undersøgelse i Altinget, at en uanseelig lille andel af befolkningen anså forskning for at være et vigtigt politisk emne. Håndteringen af coronakrisen bør være en øjenåbner for os alle. Uden forskernes indsats, ville fremtiden se ganske anderledes ud. Vi håber, at flere nu får øjnene op for forskningens betydning. Vi skal gøre vores til, at det sker.

Vi håber også, at man fra politisk side vil styrke ambitionerne på forskningsområdet. Man kan starte med at se på vores nordiske nabolande, hvor midler afsat til forskning bliver anset som investeringer, og hvor ambitionsniveauet er højt. At investere i forskning er at investere i vores fremtid. Det skaber nye muligheder, løsninger og håb, og det er et beredskab til at håndtere de udfordringer, vi som samfund vil møde i fremtiden

Vi håber, at landets statsminister ikke kun i nytårstalen, men også i regeringens og Folketingets arbejde vil huske vigtigheden af forskningen og sætter handling bag ordene. Vi skal være ambitiøse på forskningens vegne, og vi skal sikre de bedst mulige vilkår for vores forskerne. For viden skaber vores fremtid. Viden skaber Danmark.