Foto EUDP

Energiøer i Nordsøen kræver nye digitale løsninger

torsdag 24 okt 19
Kunstige energiøer i Nordsøen, der kan opsamle og videresende energi fra havvindmølleparker, udfordrer den gængse måde at lave elnet på. Et DTU-ledet projekt udvikler nu nye løsninger.    

Et internationalt konsortium, kaldet North Sea Wind Power Hub, undersøger for tiden, hvordan man kan optimere indvindingen af vindenergi i Nordsøen. Potentialet for vindenergi i Nordsøen er nemlig helt op til 180 GW.

”Det svarer til, at man ville kunne erstatte alle kulfyrede kraftværker i Europa med vindenergi fra Nordsøen,” siger Jacob Østergaard, professor og leder af Center for El og Energi, DTU Elektro.

For at kunne høste de mange bæredygtige gigawatt fra det stormomsuste hav mellem Holland, Tyskland, Storbritannien, Danmark og Norge, er visionen at øge antallet af havvindmøller, der forbindes til såkaldte energi-hubs, f.eks. i form af en kunstig ø. Derved kan man opsamle og omforme vindenergien fra de omkringliggende havvindmølleparker og sende den på tværs af Europa - primært i form af elektricitet.

Hos DTU udvikler projektet multiDC netop intelligente, digitale løsninger til, hvordan man styrer elektricitet over lange distancer uden strømsvigt og indretter det nordiske elsystem med forbindelser til Europa.

”Når vi får energiøerne i Nordsøen, får vi endnu flere kabler og forbindingspunkter i det nordiske net, som skal styres og koordineres,” siger Spyros Chatzivasileiadis, DTU Elektro, der er projektleder for multiDC.

Gigantiske kraftværker til havs

Derudover ligger der en opgave i at holde energiøerne i balance, så der ikke opstår strømsvigt på selve øerne, der i samspil med de tilsluttede havvindmølleparker i fremtiden vil fungere som gigantiske kraftværker.

Når Danmark befinder sig i den elmæssige ulvetid mellem 17.00 og 20.00 på hverdage, hvor gryder, potter og pander er i kog, vaskemaskinen snurrer og Hr. Skæg underholder børnene inde i stuen, forbruger vi tilsammen 5-6 GW, forklarer Chatzivasileiadis.

”Hver af de planlagte energiøer, vil kunne integrere 10-15 GW vindenergi i elnettet. Forestil dig, at vi mistede en af disse øer på grund af strømsvigt. Danmark kunne ligge hen i mørke. Det arbejder vi på til hver en tid at kunne forebygge,” siger han.

Samtidig arbejder projektet på at opnå endnu bedre styring af energistrømmene i de højspændingsledninger, der forbinder til vores nabolande. På den måde kan landene i højere grad udveksle de reserver, der i hvert land står klar til at hjælpe nettet ved fejl, f.eks. i form af kraftværker, der står klar til at øge deres produktion.

”Det kan være et greb til at sikre mod strømsvigt. Her kan nabolandene øjeblikkeligt hjælpe hinanden med at bringe forbrug og produktion i balance,” siger projektlederen.

Det vil sænke omkostningerne ved at drive elsystemet betydeligt, da man kan dele reserverne og have et fælles nødberedskab.

Med intelligent, digital styring kan Danmark desuden spare mange millioner kroner om året i det danske elsystem ved at medregne de energitab, der opstår, når man handler med energi på tværs af landegrænser via udenlandsforbindelser. Det kræver avancerede markedsalgoritmer, som forskerne på DTU har udviklet i multiDC projektet.

”På den måde kommer de ansvarlige for tabene til at betale, i stedet for at regningen ender hos den danske systemoperatør og dermed de danske elforbrugere,” siger Chatzivasileiadis.

 

Relaterede Videoer  

Vis flere