Photo: Colourbox.dk

Tarmens bakterier påvirker vores forbrænding

fredag 18 nov 16

Kontakt

Tine Rask Licht
Professor, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 71 86

Mus, der overtager tarmbakterier fra overvægtige mennesker, bliver tykkere end mus, der overtager normalvægtiges tarmbakterier, selv om musene får den samme kost. Det bekræfter et studie fra DTU Fødevareinstituttet, som samtidig søger nye vinkler på årsagerne til denne sammenhæng.

Menneskers tarmbakterier er gentagne gange blevet forbundet med fedme.

I et nyt studie har forskerne fra DTU Fødevareinstituttet overført bakteriesamfund fra 32 børn og unge tilknyttet Holbæk Sygehus, hvoraf halvdelen var svært overvægtige og halvdelen var normalvægtige, til special-avlede mus, som ingen bakterier har i tarmen. Herefter har forskerne undersøgt forskelle i musenes vægtudvikling og forbrænding og sammenlignet med de tilsvarende forskelle hos børnene, som oprindeligt havde ’leveret’ bakterierne.

Samme kost, forskellig vægtøgning

”Studiet, hvor vi har brugt tarmbakterier fra børn, bekræfter resultater fra tidligere studier med voksne, der viser, at mus, som har overtaget bakterier fra overvægtige mennesker, tager mere på i vægt end mus, hvis tarme koloniseres af normalvægtiges bakterier – på trods af, at de spiser det samme,” fortæller professor ved DTU Fødevareinstituttet Tine Rask Licht.

Det nye studie starter imidlertid med et større antal mennesker end tidligere lignende studier. Det bliver dermed muligt at sammenligne de enkelte mus med hver deres ’bakteriedonor’ og at undersøge hvilke forskelle mellem donorerne, der overføres til musene. Forskerne har også kunne undersøge, hvordan spredningen af bakterier fra mus til mus påvirker deres fordøjelse/forbrænding.

Studiet har et anderledes design end tidligere studier indenfor området, og derfor kan forskerne komme med andre bud på, hvordan tarmbakterierne påvirker musene.

Bakteriesammensætning påvirker metabolismen
"Det større antal menneskelige ’bakteriedonorer’ i vores studie har givet os en unik mulighed for at følge hvilke bakterier fra mennesker, der generelt set koloniserer musens tarm, og hvilke der ikke gør. Det giver vigtig viden til fremtidige forskningsprojekter."

I DTU Fødevareinstituttets studie er en større mængde uforbrændt energi målt i afføringen fra de mus, der har taget mindst på.

”Bakteriesamfundet i tarmen på musene med den laveste vægtøgning har været dårligere til at omsætte kostfibrene fra foderet, hvilket til dels forklarer, hvorfor der er forskel i dyrenes vægt,” uddyber Tine Rask Licht.

Samtidig viser studiet, at tarmens bakteriesammensætning påvirker en række andre målinger i musene, som har at gøre med musekroppens egen evne til at omsætte kulhydrater og fedtstoffer, og som har betydning for udvikling af sygdomme som type-2 diabetes (eksempelvis niveauer af insulin og triglycerider). Målingerne kan imidlertid ikke entydigt sige, at tarmbakteriesamfundene fra de overvægtige børn trak i en bestemt retning i forhold til eksempelvis risikoen for type-2 diabetes.

Til gengæld viser studiet, at den spredning af bakterier fra mus til mus, som sker bl.a. via dyrepasserens håndtering, er nok til at påvirke målingerne – og det er en helt ny observation. 

I fortolkningen af studier som dette, er det vigtigt at holde sig for øje, at ikke alle tarmbakterierne fra mennesker er i stand til at etablere sig i musens tarmsystem. 

”Det større antal menneskelige ’bakteriedonorer’ i vores studie har givet os en unik mulighed for at følge hvilke bakterier fra mennesker, der generelt set koloniserer musens tarm, og hvilke der ikke gør. Det giver vigtig viden til fremtidige forskningsprojekter,” forklarer Tine Rask Licht.

Læs mere

Studiet er udført i samarbejde med Metabolismecenteret på Københavns Universitet og med Holbæk Sygehus, som bl.a. har bidraget med de afføringsprøver fra 32 danskere i alderen 6-17 år, som er overført til 64 mus. Læs om studiet i en videnskabelig artikel i The ISME Journal: Environmental spread of microbes impacts the development of metabolic phenotypes in mice transplanted with microbial communities from humans (pdf). Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden har støttet studiet økonomisk, og arbejdet indgår i det Strategiske Forskningscenter Gut, Grain and Greens (3G) samt projekterne BioChild og TARGET.

Forskningsgruppen for Tarmmikrobiologi og Immunologi på DTU Fødevareinstituttet forsker i, hvilken indflydelse kost og miljø har på tarmens bakteriesammensætning og hvordan bakteriepopulationen påvirker udviklingen af bl.a. overvægt og forskellige sygdomme. Læs mere om forskningsgruppen på DTU Fødevareinstituttets website.  Læs også om gruppens forskning i en nyhed fra den 11. februar 2016: Overgangskost bestemmer småbørns tarmbakterier.

Relaterede Videoer  

Vis flere