Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Færre resistente bakterier i dansk kyllingekød

tirsdag 30 sep 14

Kontakt

Yvonne Agersø Yvonne Agersø
Senior Researcher
National Food Institut 
23 65 32 55
yvoa@food.dtu.dk

Betydeligt færre resistente ESBL-bakterier er fundet i dansk kyllingekød i 2013 sammenlignet med året før. Derimod er forekomsten af ESBL-bakterier i importeret kyllingekød på samme høje niveau som i 2012. Det viser tal fra den årlige DANMAP-rapport, som er udgivet af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

ESBL-bakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer verden over. Bakterierne er resistente overfor antibiotika af typen cefalosporiner, der ofte bruges til at behandle livstruende infektioner hos mennesker.

Ifølge den årlige DANMAP-rapport, der viser forekomsten af resistente bakterier i mennesker, kød og dyr, er ESBL-bakterier fundet i godt hver anden prøve af importeret kyllingekød i 2013, hvilket er på samme niveau som i 2012. Til sammenligning er bakterierne kun fundet i hver fjerde prøve af danskproduceret kyllingekød – et signifikant fald i forhold til 2012, hvor forekomsten i dansk kyllingekød var 36%.

Internationale standarder for antibiotikaforbrug er nødvendige

Danske fjerkræproducenter har ikke brugt cefalosporiner i mere end 10 år.

”Når resistente ESBL-bakterier alligevel findes i danske kyllinger, er det fordi, de er kommet ind i produktionen med importerede forældredyr til de kyllinger, vi spiser i dag. ESBL-bakterier nedarves fra generation til generation, og indtil 2012 blev cephalosporiner brugt i dyrene i toppen af avlspyramiden i udlandet,” forklarer seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.

”Situationen viser, hvorfor det er nødvendigt med internationale standarder for brugen af antibiotika i fødevareproduktion, så vi undgår, at problemer med resistens i et land skaber problemer ud over dets landegrænser,” understreger Yvonne Agersø.

”Når færre ESBL-bakterier er fundet i danskproduceret kyllingekød i 2013 end tidligere, skyldes det blandt andet, at branchen frivilligt er holdt op med at bruge cephalosporiner i toppen af avlspyramiden i udlandet. Det har haft en positiv effekt på de avlsdyr, der importeres til Danmark,” tilføjer Yvonne Agersø.

Meget få ESBL-bakterier i slagtesvin

Forekomsten af ESBL-bakterier i slagtesvin er i 2013 lav. Bakterierne er fundet i 5,8% af prøverne fra slagtesvin, hvilket ligger på linje med de sidste to år.

Danske svineproducenter indførte i 2010 et frivilligt stop for brugen af cefalosporiner. Af et totalt antibiotikaforbrug på godt 90 tons til svin er cirka 3 kg cefalosporiner.

”Selvom brugen af cefalosporiner er meget lav, repræsenterer den dog en væsentlig stigning i forhold til året før, hvor det var på 1 kg. Det er vigtigt, at disse antibiotika kun bruges i yderste nødstilfælde, så vi kan fastholde den lave forekomst af ESBL, vi har set de seneste år i slagtesvin,” påpeger Yvonne Agersø.

Europæisk overvågning af ESBL fra 2015

EU tager også problemet med ESBL i dyr og fødevarer særdeles alvorligt og har derfor iværksat en obligatorisk overvågning af denne resistenstype både i kød og produktionsdyr i Europa. Fra 2015 skal medlemslandene overvåge forekomsten af resistens, dels i kvæg og svin, dels i okse- og svinekød – og fra 2016 også i fjerkræ og fjerkrækød.

Læs mere

DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

FAKTA

Fakta om antibiotikaresistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved at udvikle resistens overfor den type antibiotika, der behandles med. Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan smitte hinanden med resistens. Men resistente bakterier er dårlige til at overleve, hvis der ikke er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som fx bakterierne i tarmen, hvilke kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.

Fakta om ESBL-bakterier

Et af de bredspektrede antibiotika, som bruges til behandling af livstruende infektioner, er cefalosporin. Det specielle ved cefalosporin-resistens er, at bakterierne også bliver resistente overfor næsten alle de almindelige typer af penicillin.

De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL (extended spektrum beta-laktamase). Cefalosporin-resistente bakterier, som for eksempel e-coli, salmonella og klebsiella kaldes derfor ESBL-producerende bakterier eller blot ESBL-bakterier.

Relaterede Videoer  

Vis flere