Et internationalt forskerhold vil finde biologiske markører for, hvornår influenzavirus har potentiale til at springe fra dyr til mennesker.
Hvilke egenskaber ved et virus gør det i stand til at springe fra dyr til mennesker, og hvilke typer vira har potentiale til at udløse en verdensomspændende pandemi, som det er sket med coronavirus. De spørgsmål forsøger et hold forskere fra Københavns Universitet og DTU at besvare i et nyt forskningsprojekt Fluzoomark - ”Viral and host factors of zoonotic and pandemic influenza A viruses”.
Projektet modtog i slutningen af 2019 en bevilling på i alt knap 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, og forskerne er nu i gang med at udarbejde forsøgsmodeller i projektet. På DTU Bioengineering er seniorforsker Kerstin Skovgaard ansvarlig for at se på, hvilke biologiske faktorer, der gør det muligt for svin at blive smittet med influenzavirus fra mennesker, og hvilke biologiske forhold hos de enkelte arter, der er vigtige, når svin smitter mennesker.
”Vi er særligt interesserede i grise, fordi deres luftveje ligner menneskers luftveje. Vi ved allerede i dag, at influenzavirus i både svin og mennesker trænger ind i cellerne i de øvre luftveje via de samme receptorer på celleoverfladen,” siger Kerstin Skovgaard.
"Ved at identificere og karakterisere markører, der er relevante for smitte mellem dyr og mennesker, er vi klædt væsentligt bedre på til at bremse kommende influenzaudbrud hos dyr og mennesker."
Kerstin Skovgaard, seniorforsker
Hun peger på, at den danske svineproduktion med en årlig produktion på 30 millioner svin er et erhverv, hvor flere tusinde mennesker er i daglig kontakt med dyrene. Og det gør Danmark til et interessant sted at studere udvikling af nye influenzavira i svin.
Smittespredning mellem dyr og mennesker
På DTU skal forskerne undersøge biologisk materiale fra svin, der bliver inficeret med henholdsvis human influenza og svineinfluenza. Målet er at kortlægge, hvordan grisenes immunforsvar reagerer på virus, og forsøge at identificere biologiske forhold, der er nødvendige for, at vira fra svin kan smitte mennesker og omvendt. Derefter vil forskerne identificere egenskaber ved det humane immunforsvar, som også er afgørende for, at smittespredning kan finde sted.
Professor Lars Erik Larsen fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, der har modtaget Novo Nordisk Fondens bevilling, forklarer, at forsøgsprojekterne skal give ny viden, som gør det muligt at give alle vira en risikoscore ud fra deres potentiale for at smitte.
”Influenza A(H1N1)pdm09-virus er muteret meget siden 2009, og ved at kigge på forskelle i infektionsmønstre mellem fritter, svin og mennesker håber vi at kunne identificere de bagvedliggende årsager i både virus og immunforsvar. Målet er at finde ud af, om nogle egenskaber i svin - i modsætning til mennesker og fritter - er forudsætninger for succesfuld smitte,” siger Lars Erik Larsen.
Når forskerne først har identificeret markører for potentiale for smitte, vil de forsøge at lave ændringer i virus for at fjerne evnen til at smitte mennesker.
Stigende antal influenza-subtyper i svin
Igennem de seneste 20 år er antallet af influenza-subtyper, der bliver fundet ved test i danske svinebesætninger, steget markant, herunder flere subtyper med gensegmenter, der stammer fra humane influenza-typer. Det tyder på, at der løbende sker smitte med influenzavirus fra mennesker til dyr.
”Disse humane influenzavira kan udveksle gensegmenter med svineinfluenza-subtyper og give ophav til helt nye stammer med forskellige grader af sygdom og potentiale til at skabe en pandemi. Ved at identificere og karakterisere markører, der er relevante for smitte mellem dyr og mennesker, er vi klædt væsentligt bedre på til at bremse kommende influenzaudbrud hos dyr og mennesker,” siger Kerstin Skovgaard.