Torsk. Foto Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, KU.

Torsk og sild flytter ind i Nordøstpassagen

mandag 26 jan 15
|
af Line Reeh

Kontakt

Einar Eg Nielsen
Professor
DTU Aqua
35 88 31 15

En isfri Nordøstpassage vil i fremtiden gøre det muligt for bl.a. torsk, sild og blåhvilling fra Atlanterhavet at slå sig ned i Stillehavet – mens andre arter kan komme den anden vej. Det viser et studie, som netop er offentliggjort i Nature Climate Change.

Det bliver ikke kun skibe, som fremover vil kunne passere igennem Nordøstpassagen, nord om Rusland og Sibirien. Efterhånden som havtemperaturer og fødeforhold ændrer sig, vil også en lang række fiskearter kunne flytte fra Altanterhavet ind i Stillehavet, eller omvendt.

Et studie, som lige er blevet offentliggjort i Nature Climate Change, viser, at mange af de undersøgte 515 fiskearter har potentiale til at rykke nordpå, når temperaturen stiger. Når havisen forsvinder, og der bliver mad at finde i de tidligere så ugæstfri nordøst- og nordvestpassager, vil de kunne etablere sig her - og siden, med tiden, kunne sprede sig helt ind i nye havområder.

Nytårstorsken i nye områder

Det gælder blandt andet den traditionelle danske nytårstorsk, den atlantiske torsk, som er en af de top 10 kommercielt fiskede arter, som forskerne regner med vil være flyttet ind i Nordvest- og Nordøstpassagen i 2100. Her kan torsken blive mål for et helt nyt fiskeri.

"Åbningen af passagerne vil føre til helt nye møder mellem nordlige arter, der har været isoleret fra hinanden i meget lang tid."
Professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua

Professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua, medforfatter til artiklen i Nature Climate Change, siger:

”Der er i dag forholdsvis få fisk, der både findes i Atlanten og i Stillehavet. Åbningen af passagerne vil føre til helt nye møder mellem nordlige arter, der har været isoleret fra hinanden i meget lang tid. Hvilke arter, der vil vinde eller tabe kampen om pladsen, er vanskeligt at forudsige. Men det vil kunne føre til nye og ændrede fiskerier på nordlige bestande.”

Stopklods forsvinder

Både Nordøstpassagen, som er det frosne polarhav nord om Rusland, og Nordvestpassagen, som er strædet nord om Canada og Alaska, har på grund af is, kulde og manglende føde virket som stopklodser for udveksling af liv mellem de to havområder.

Man ved dog, at fisk tidligere har spredt sig gennem Nordvestpassagen i mindre skala i varmere perioder. Men kun 135 af de 800 fiskearter, som i dag lever nord for 50 grader, findes i både Atlanterhavet og Stillehavet. Den kommende spredning forventes også at blive meget mere omfattende og især komme til at foregå via Nordøstpassagen, altså nord om Rusland, viser forskernes beregninger.

Ifølge forskerne vil fiskene nå Nordøstpassagen i større stil fra omkring 2050, og herfra vil blandingen af arter mellem de to havområder accelerere. Skruer vi tiden frem til 2100, så vil 41 atlantiske arter kunne have nået Stillehavet, og 44 stillehavsarter vil kunne have koloniseret den anden vej.  

”Dem, der vil have nemmest ved at sprede sig, er arter som atlantiske torsk, blåhvilling og sild, som gyder deres æg i de frie vandmasser, hvor de kan føres med havstrømmene og kolonisere nye områder,” siger professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua.

Torsk kan gyde hele 7 millioner æg per fisk og atlantisk sild 200.000 æg per fisk.

Nyt arktisk fiskeri?

Fiskefangster fra Atlanterhavet og Stillehavet udgør ifølge artiklen i Nature Climate Change i dag tilsammen 39 procent af fangsterne af marine fisk i verden og brødføder mange mennesker. Hvad konsekvenserne af de nye fiske-indbyggere bliver for de nuværende arter i de to have er svært at forudsige.

Undersøgelsen viser, at fiskene vil være på samme niveau i fødekæden som dem, de fortrænger. Men samtidig har kort-livede arter som sild og blåhvilling potentiale til hurtigt at blive til mange, hvilket kan gøre dem til en seriøs konkurrent i kampen om mad, skriver forskerne i artiklen, som har seniorforsker Mary S. Wisz, DHI, som hovedforfatter.

Først muligt nu

Man har i årtier spekuleret på, om kommende klimaændringer vil kunne betyde en øget passage af marint liv gennem de arktiske passager. At forskerne nu kan give svaret skyldes ifølge Mary S. Wisz de seneste års udvikling inden for en række områder:

”Dels de enorme mængde af data om fiskearters udbredelse, som er blevet tilgængelige i databaser som fishbase.org, dels de fremskrivninger af havtemperatur, salt- og strømforhold, som vi kan få fra modeller af oceanografiske forhold og endelig de statistiske værktøjer til modellering som betyder at vi har kunnet kombinere informationerne for at se, hvordan forskellige arter vil reagere på de ændrede miljøforhold,” forklarer Mary S. Wisz, som har samlet den tværfaglig gruppe af forskere fra DHI, DTU, Aarhus Universitet og KU, som, sammen med  internationale kolleger, står bag artiklen.

”Vores oprindelige antagelse var, at udvekslingen primært ville ske igennem Nordvestpassagen. Men vores modeller viste, at Nordøstpassagen kan komme til at spille en vigtig role i fremtiden,” fortæller seniorforsker Mary S. Wisz, DHI. 

Forskningen var støttet af Grønlands Klimaforskningscenter.

Artiklen i Nature Climate Change:

Mary S. Wisz et. al: "Artic warming will promote Pacific-Atlantic fish interchange. Letter in Nature Climate Change",
http://dx.doi.org/10.1038/nclimate2500

Relaterede Videoer  

Vis flere