Foto: DTU Veterinærinstituttet

Hvordan bekæmper vi bedst mund- og klovesyge?

fredag 29 nov 13
|

Mund- og klovesyge

  • Mund- og klovesyge rammer klovdyr.
  • Mund- og klovesyge er en virusinfektion med udvikling af blister i mundhule, klovspalter og yver.
  • Typiske symptomer hos kvæg er feber, savlen, smaskende mundbevægelser og ømbenethed. Hos svin vil ømbenethed ofte være det mest fremtrædende symptom. Den kliniske diagnose kan være vanskelig f.eks. i får og geder, hvor symptomerne er mildere.
  • Mund- og klovesyge er en af de mest smitsomme husdyrsygdomme, der kendes, og sygdommen har potentiale til omfattende og hurtig spredning.
  • Mund- og klovesyge kan spredes både via direkte og indirekte kontakt (transport, værktøj, personer). Derudover kan der forekomme luftbåren spredning af mund- og klovesyge.
  • Dødeligheden er ikke høj, men sygdommen har store økonomiske konsekvenser, fordi blister på yveret nedsætter mælkeproduktionen og pga. den hurtige spredning.

Det bliver dyrt, hvis Danmark får et udbrud af mund- og klovesyge. Forskere fra DTU Veterinærinstituttet har regnet på konsekvenserne og udviklet et nyt beslutningsstøtteværktøj, som skal hjælpe det danske beredskab med at finde den mest effektive og billigste bekæmpelsesstrategi. Magasinet Dynamo har set nærmere på projektet.

Tore Vind Jensen, Dynamo

Kommer der et udbrud af mund- og klovesyge i Danmark, vil de markeder, vi eksporterer til, øjeblikkeligt lukke for import af svin, kvæg og får fra Danmark.

Det vil betyde tab i omegnen af 5,7 millioner kroner på kvægeksporten, 32,2 millioner på eksporten af mælkeprodukter og 75,9 millioner på svineeksporten – dagligt. Dertil kan man blandt andet lægge omkostninger ved aflivning af smittede besætninger, desinfektion af gårdene og kompensation til landmændene.

Samlet set lyder det mest optimistiske bud på de samlede omkostninger, at et udbrud af mund- og klovesyge vil koste Danmark omkring 4,5 milliarder kroner og resultere i aflivning af hen ved 10.000 dyr. Under særligt ugunstige omstændigheder kan det komme til at koste omkring 8 milliarder kroner og omfatte aflivning af op mod 42.000 dyr.

Jan Dahl, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, understreger dog, at man med disse tal kun taler om de akutte tab. Til dette skal tilføjes andre tab, som det er meget svært at kende omfanget af på forhånd:

”Umiddelbart vil vi have nogle markeder, der er lukkede i nogen tid. I den periode vil produktionen, slagterierne og mejerierne ikke tjene ret mange penge. Det er det tab, der løber op i de 4,5 mia. Men lande, vi sælger til i dag, vil jo begynde at købe deres varer andre steder. Derfor kommer vi i en situation, som om vi ikke har været på markedet før. Så selv når de officielle markedsåbninger er sket, kan vi forvente yderligere tab derefter. Vi må samtidig forvente, at der er en del af producenterne, der er lukket ned – enten frivilligt eller fordi banken lukker dem. Dette er det bedste gæt på det akutte tab, men over en længere årrække vil det blive langt større,” siger han.

Forskellige strategier
For at minimere dette tab har forskere på DTU Veterinærinstituttet simuleret 5.000 udbrud af mund- og klovesyge i Danmark og vist, hvordan forskellige bekæmpelsesstrategier vil påvirke omfanget af epidemien og det økonomiske tab ved et udbrud af mund- og klovesyge.

Man har blandt andet simuleret effekterne af aflivning af alle klovdyr i zoner af varierende størrelser. Derudover har man simuleret vaccinationsstrategier; den ene er vaccination med henblik på, at dyrene skal leve efterfølgende, den anden at de bagefter aflives, når der er kapacitet til det. (Se faktaboks).

Resultaterne viste, at den billigste løsning typisk ville være aflivning, men at det ved større epidemier kunne betale sig at vaccinere med henblik på senere aflivning. Det vil næsten altid være dyrest at vaccinere med henblik på, at dyrene skal overleve.

”Vi har kigget på et basisscenarie, som går ud på, at man afliver alle smittede besætninger, samtidig med at man iværksætter 3- og 10-kilometers zoner, hvor man stopper al transport af dyr og overvåger besætningerne. Derudover vil der være tre dage, hvor man ikke flytter nogen dyr over hele landet,” siger Anette Boklund, forsker på DTU Veterinærinstituttet.

”Hvis man yderligere afliver inden for 500-, 1.000- eller 1.500-meters zoner, vil man kunne gøre udbruddet mindre, af kortere varighed og billigere. Men man vil til gengæld også slå mange flere dyr ned end i de andre strategier,” siger hun.

Veterinær beredskabschef ved Fødevarestyrelsen Sten Mortensen mener, at det er afgørende, at vi nu har et værktøj, som kan hjælpe med til at minimere udgifterne.

”Humlen ved sygdomme som mund- og klovesyge er, at de medfører et meget direkte tab for hele fødevareeksporten. Danmark er et lidt atypisk land i Europa, fordi vi overvejende er en fødevareeksport-nation, og derfor er det særligt vigtigt for Danmark, at beredskabet er i orden. Sidste gang, vi havde en epidemi, var i 1982, og til sammenligning er produktionen i dag koncentreret på meget færre og større besætninger. Derfor er det meget vigtigt at gøre sig en forestilling om, hvordan virus vil sprede sig i den husdyrpopulation, vi har i dag, så vi har en klar forventning om, hvad det er, vi skal forberede os på,” siger han og fortsætter:

”Vi kan se fra andre lande, at modellering er et meget vigtigt redskab til at støtte op om beredskabet, da det er svært at overskue effekten af alle de faktorer, der har indflydelse på sygdomsepidemier. Derfor sætter vi stor pris på, at DTU Veterinærinstituttet har udviklet dette værktøj.”

Dyrt at vaccinere
Efter et stort udbrud af mund- og klovesyge i England i 2001 med over 2.000 tilfælde af sygdommen, og hvor flere end 10 millioner får og kvæg blev aflivet, iværksatte Europa-Kommissionen et sæt regulativer, som skulle bremse fremtidige udbrud af sygdommen. Tidligere havde EU’s strategi hovedsagelig bestået af aflivning af smittede besætninger og oprettelsen af overvågningszoner, hvor man ikke måtte flytte dyr, og hvor det blev klarlagt, i hvilket omfang sygdommen var spredt. Men efter udbruddet i England i 2001 blev der sat fokus på præventiv vaccination af besætningerne.

Men i Danmarks tilfælde, hvor eksporten fylder mere end for andre EU-lande, er følsomheden over for markedets reaktion stor, hvorfor simuleringerne fra DTU Veterinærinstituttet da også viser, at vaccination med henblik på, at dyrene lever, til de skal slagtes, i mange tilfælde vil være en dyrere løsning end præventiv aflivning af besætninger omkring en smittet besætning.

"Derfor sætter vi stor pris på, at DTU Veterinærinstituttet har udviklet dette værktøj."
Beredskabschef Sten Mortensen

”Hvis vi bruger den strategi, der hedder vaccination med henblik på, at de skal leve, så bliver det væsentligt dyrere. Det handler om, at der er et længere eksportstop på den strategi, fordi man vil stoppe eksporten i et halvt år i stedet for tre måneder. Så den væsentligste forskel ligger i eksporten,” forklarer Anette Boklund.

Strategisk og taktisk instrument
Det er samtidig afgørende for valget af bekæmpelsesstrategi, at man kender til epidemiens omfang. Det gør man selvsagt ikke, lige når man opdager et udbrud, og derfor udviklede forskerne et program, som på epidemiens dag 14 kan regne sig frem til, hvor stor man forventer, at epidemien vil blive.

”Hvis man kun kigger på gennemsnitstal, kan en bestemt strategi se rigtig god ud, men hvis det efterfølgende viser sig at være en rigtig stor epidemi, kan det godt være, at man skulle have valgt en helt anden strategi,” siger Anette Boklund og understreger dermed, at modellerne er et beslutningsstøtteværktøj.

Man kan ikke på forhånd sige, at en bestemt strategi er den bedste hver gang. Derfor er det afgørende for beredskabet, at man løbende kan opdatere modellerne med ny viden, så beslutninger træffes på det mest oplyste grundlag.

”Jeg håber på, at vi kan være i stand til at bruge simuleringsværktøjerne undervejs i et udbrud,” siger Jan Dahl fra Landbrug & Fødevarer.

”Man kan sige, at når vi bruger det i fredstid, er det et langsigtet strategiskinstrument, mens hvis vi skal bruge det i krigstid, så er det et mere konkrettaktisk instrument.”

Udvikling af beredskabet
Fødevarestyrelsen arbejder netop nu med resultaterne af simuleringerne, og det er planen, at de modeller, som ligger til grund, skal indgå som beslutningsstøtteværktøj for at optimere det danske beredskab.

”Vaccination med henblik på, at dyrene skal overleve, er ikke taget af bordet som et værktøj, vi har i kassen. Men det er ikke umiddelbart det første, vi tager op. Resultatet af modelkørslerne viser, at hvis man ser på de typiske epidemier, vil vi som udgangspunkt stå os bedre med en aflivningsstrategi,” siger Sten Mortensen fra Fødevarestyrelsen, og tilføjer:

”Det er meget vigtig viden for os, for det er med til at danne grundlaget for de beslutninger, vi skal træffe meget tidligt under et udbrud. Derfor fortsætter vi også samarbejdet og er nu i gang med – på baggrund af den viden, vi har i dag – at få lavet nogle beregninger af, hvad kapaciteten i det danske beredskab skal være.”

Fire simuleringsmodeller

DTU Veterinærinstituttet har simuleret 5.000 udbrud af mund- og klovesyge i fem forskellige typer besætninger på baggrund af følgende scenarier:

  1. Basisscenariet, hvor smittede besætninger slås ned, og hvor der oprettes en kontrolzone på 3 km og en overvågningszone på 10 km. Derudover spores alle bevægelser, og der indføres tre dages stop for al flytning af dyr i hele landet.
  2. Basisscenariet plus aflivning af besætninger i 500-, 1.000- og 1.500- meters zoner omkring smittede besætninger.
  3. Basisscenariet plus vaccination med henblik på senere aflivning i 1-, 2- og 3-kilometers zoner omkring de smittede besætninger.
  4. Basisscenariet plus vaccination med henblik på, at dyrene skal overleve, i 1-, 2- og 3-kilometers zoner omkring de smittede besætninger.

Oplysningerne, som ligger til grund for beregningerne, er blandt andet flyttedata, besætningsdata, informationer om sygdommen, smitteveje og sandsynligheden for, at regler om rapportering osv. overholdes.

Forskningsprojektet involverer ud over DTU Veterinærinstituttet: DTU Compute, Fødevarestyrelsen, landbrug & Fødevarer, institut for Fødevare- og ressourceøkonomi (Københavns universitet), center for animal Disease modelling and Surveillance (university of california – Davis), centers for epidemiology and animal health (united States Department of agriculture).

Relaterede Videoer  

Vis flere