Til venstre seniorrådgiver Jytte Boll Illerup sammen med din kollega og forskningsingeniør Joachim Nickelsen. (Foto: T. Kaare  Smith)

Få nu styr på brændeovnen

torsdag 08 dec 11
|

Der findes ca. 750.000 brændeovne, der jævnligt benyttes rundt om i Danmark, men vi er så dårlige til at fyre i vore brændeovne, at vi griser med dem. Ny teknologi kan opveje den uhensigtsmæssige adfærd med brændeovnene til gavn for miljøet.

En god portion træ, en håndfuld sprittabletter og så en tændstik. Hvor svært kan det være at fyre op i en brændeovn? Temmelig svært, åbenbart. Korrekt optænding og vedligehold af de buldrende brændeknuder er en sand videnskab, som kun de færreste mestrer. Det har fået brændeovnsproducenten Hwam A/S og forskere fra DTU Kemiteknik til at gå sammen om at udvikle en ny generation brændeovne.

”Ved hjælp af en ny teknologi kan vi gøre styringen af brændeovnen uafhængig af menneskehænder,” siger Jytte Boll Illerup, seniorrådgiver ved DTU Kemiteknik.

Vi er ganske enkelt elendige til at styre vore brændeovne, hvilket ofte fører til unødig høj luftforurening, hvor partikler, gasser og flygtige organiske stoffer ryger op gennem skorstenen og ud i omgivelserne.

”Spørgsmålet er ikke, om brændeovne kan brænde rent eller ej, men om forbrugeren kan brænde rent,” pointerer Vagn Hvam Pedersen, grundlægger af Hwam A/S.

Forskningsprojektet ’Højeffektive brændeovne med lave emissioner’ startede i 2010 og løber over fire år. I projektet arbejder forskerne med at opnå den optimale forbrænding i brændeovne, for opnås det, mindskes luftforureningen, samtidig med at energien i brændet udnyttes bedst muligt, og vi undgår at fyre for gråspurvene.

Ilttilførslen driller

Det er bl.a. vores adfærd i forhold til styring af brændeovnen, som forhindrer en optimal forbrænding. En almindelig fejl er, at vi ikke er gode nok til at regulere lufttilførslen ordentligt.

”Hvis vi f.eks. ikke tilfører nok ilt under forbrændingen, så får vi en brændeovn, der står og soder. Forbrændingen bliver dårlig, og det medfører blandt andet øget udledning af luftforurenende stoffer. Hvis vi tilfører rigelig luft under optændingen, så forbrændingen kommer godt i gang, men derefter ikke får skruet ned for lufttilførslen i tide, vil en stor del af energien gå tabt, da en masse varme vil blive ført ud gennem skorstenen. Du får slet ikke udnyttet brændslet fuldt ud, og virkningsgraden bliver lav,” uddyber Jytte Boll Illerup.

En anden almindelig fejl er, at vi fylder for meget ind i brændeovnen. Når det så pludselig bliver for varmt i stuen, så skruer vi så langt ned for lufttilførslen, at forbrændingen kan blive dårlig med bl.a. øget partikeludledning til følge.

Forskerne tænder op

Men ny teknologi kan komme brændeovnsejerne til undsætning. En teknologi, der kan overvåge og regulere forbrændingsprocessen i brændeovnen, kan opveje vores manglende evner til at styre den selv.

Der findes ca. 750.000 brændeovne, der jævnligt benyttes rundt om i Danmark, og den nye teknologi vil derfor i fremtiden kunne medvirke til et stort fald i den luftforurening, som brændeovne bidrager med.

Hvam A/S har fået virksomheden Amfitech ApS til at hjælpe med at udvikle en digital styring af lufttilførslen, der reguleres af motorstyrede ventiler. Det sikrer, at der tilføres den rette mængde ilt under hele forbrændingsforløbet, samt at fordelingen på tre forskellige luftindføringskanaler til forbrændingskammeret bliver optimal.

DTU Kemiteknik tester i disse måneder den digitale styring. Til formålet har forskerne opsat en brændeovn i DTU Kemitekniks forsøgshal, hvor der bliver tændt op og udført målinger.

”Ved hjælp af sonder og andet apparatur kan vi måle koncentrationerne af forskellige gasser og partikler samt temperaturerne udvalgte steder i ovnen og i skorstenen. Disse målinger fortæller os, om forbrændingen har været god eller ej. Høje koncentrationer af kulilte, partikler og flygtige organiske forbindelser afslører, at der har været en ufuldstændig forbrænding. Den viden, vi opnår, om, hvad der skal til for at opnå fuldstændig forbrænding med høj virkningsgrad, kan vi bruge i den videre udvikling af brændkammerets udformning og den digitale styring,” forklarer Jytte Boll Illerup.

Digital styring giver hurtig regulering

Hwam A/S producerer i forvejen brændeovne med mekanisk styrede ventiler. Men den nye digitale styring vil regulere luftstrømmene endnu hurtigere, forklarer Vagn Hvam Pedersen:

”Styringen af luftstrømmene bliver mere effektiv. Den digitale styring er hurtigere end den mekaniske, og det betyder, at luftstrømmene kan ændres på sekunder med den digitale løsning, hvor det kan tage op til et par minutter for den mekaniske styring at regulere på ventilerne,” forklarer Vagn Hvam Pedersen.

På DTU Kemiteknik er ud over Jytte Boll Illerup også forskningsingeniør Joachim Nickelsen, lektor Peter Arendt Jensen og professor Kim Dam-Johansen involveret i projektet, og ud over den digitale styring og måling af brændeovnens udledninger skal forskerne i de kommende år også udvikle designet af brændkammeret i brændeovnene, så det understøtter den optimale forbrænding. Projektet bliver støttet med 6,6 mio. kr. af Energistyrelsen gennem Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.

- Lotte Krull

 

Relaterede Videoer  

Vis flere