Foto: DTU Byg

Bygningsdesignere vil forstå luftfugtigheden i kolde loftsrum bedre

torsdag 18 feb 16
|
af Sabina Askholm Larsen

Kontakt

Søren Peter Bjarløv
Lektor
DTU Byg
45 25 19 44
Øget isolering af vores boliger hænger sammen med en større risiko for skimmelsvamp og andre fugtskader i loftsrum. Det viser forskning fra DTU Byg. På den baggrund præsenterer instituttet resultaterne fra et toårigt forsøg, der bl.a. stiller spørgsmål ved, om nordvendte, kolde loftsrum overhovedet fungerer i det danske klima.

Øget isolering af vores boliger betyder, at kolde loftsum bliver endnu koldere. Utætheder i dampspærrerne, som isolerer husene, betyder, at der trænger varm og fugtig luft op i de kolde loftsrum, som kondenserer og dermed skaber fugt. Denne kondens skaber grobund for skimmelvækst og andre fugtrelaterede problemer.

I 2012 spekulerede forskere fra DTU Byg derfor over, om den øgede brug af isolering i vores beboelsesejendomme har gjort loftsrum mere udsatte for skimmel- og fugtproblemer end tidligere.
Derfor udførte de i samarbejde med Byg-Erfa og med finansiering fra Grundejernes Investeringsfond et forsøg, hvor de udstyrede en 12 meter lang container med otte forskellige loftsum. Nogle af rummene var konstrueret med ventilation, nogle med trykudligning, mens andre igen hverken havde trykudligning eller ventilation.

Overraskende resultater gav anledning til ny forsøgsetape

”I forsøget lavede vi nogle kunstige, kontrollerede utætheder i dampspærren, så der kunne komme luft op til loftsrummene. Forsøget kørte i 14 måneder, og da vi havde opsamlet vores data, åbnede vi rummene udefra. Vi var meget overraskede over at se, at det rum, der var ventileret, og altså fulgte vores gængse byggeskik, var der, hvor vi fandt mest skimmel”, forklarer Søren Peter Bjarløv, lektor ved DTU Bygs sektion for Bygningsdesign.

"Overordnet stiller måleresultaterne, i hvert fald indirekte, spørgsmål ved, om kolde, nordvendte velisolerede loftsrum overhovedet kan forventes at fungere i det danske klima."
Søren Peter Bjarløv

Resultaterne fra forsøget kom så meget bag på forskerne, at de med yderligere finansiering fra Grundejernes Investeringsfond besluttede at iværksætte en anden etape af projektet, der undersøgte flere varianter af isolerede loftsrum, herunder skunkrum. Denne etape er stadig i gang og afsluttes primo 2017.

”Overordnet stiller måleresultaterne, i hvert fald indirekte, spørgsmål ved, om kolde, nordvendte velisolerede loftsrum overhovedet kan forventes at fungere i det danske klima. Denne type loftsrum oplever særligt høje niveauer af relativ luftfugtighed. Det skal dog siges, at denne type loftsrum udgør et worst-case-scenarie, men de findes i danske huse,” fortæller Søren Peter Bjarløv.

Computersimuleringer skal give bedre forståelse af klimapåvirkninger

Ved brug af CFD-simuleringer (Computational Fluid Dynamics) arbejder forskerholdet med at undersøge, hvordan vindforhold, temperaturforhold og ventilationsdesign påvirker strømningsforholdene i de kolde loftsrum.

”Vi håber, at resultater fra simuleringerne vil kunne vise, hvilke luftstrømme der gør sig gældende for givne, repræsentative vejrforhold. På den måde kan vi få en bedre forståelse af, hvorfor kolde, nordvendte loftsrum oplever så høje niveauer af relativ luftfugtighed,” forklarer Søren Peter Bjarløv, som understreger, at konklusionerne er midlertidige. En endelig vurdering kan først foretages i 2017, når forskernes endelige arbejde med at undersøge fugtighed i kolde tagrum ligger klar. 

De foreløbige resultater af forskningsprojektet præsenteres mandag den 22. februar på DTU ved ”Symposium om fugt i kolde tagrum”.

Relaterede Videoer  

Vis flere