Foto: Fishlab

Sygdomme i fiskeopdræt kan forebygges uden antibiotika

onsdag 29 okt 14
|
af Iben Julie Schmidt

Kontakt

Lone Gram
Professor
DTU Bioengineering
45 25 25 86

Probiotika

Probiotika er bakterier eller virus, som kan forbedre sundheden og forebygge sygdomme hos dyr eller mennesker, hvis de tilsættes eller indtages i levende form. Ordet kommer af pro = for og biotika = liv. De virker ved at hæmme eller udkonkurrere de bakterier eller virus, som ellers ville gøre os syge.

Fiskeopdræt i vækst

Akvakultur er den hurtigst voksende fødevareproduktion i verden. I 2001 var den samlede akvakulturproduktion (fisk, muslinger og skaldyr) på 34,6 millioner ton, og i 2011 var den steget til 62,7 millioner ton.
Forskning skal nedbringe behovet for antibiotika i fiskeopdræt. Det kan ske ved hjælp af mikroorganismer, som i forvejen findes i havet.

Frisk fisk er en eksklusiv spise, og kiloprisen på eftertragtede spisefisk som torsk og pighvar er i dag så høj, at der er et forretningspotentiale i at opdrætte disse marine arter. Men der er også udfordringer, som afholder danske producenter fra at kaste sig over opdræt af marine fiskearter. Det er især risikoen for sygdom i de første stadier af produktionen, fortæller Kirsten Engell-Sørensen, der ejer analyse- og rådgivningsvirksomheden Fishlab:

“Hvis man oplever pludselig at miste en hel batch af fisk pga. en bakterieinfektion, kan det godt tage modet fra de fleste.”

For små til vaccine

Fishlab hjælper danske fiskeopdrættere igennem de trin i produktionen, som kræver mest viden og teknologi.
Det er især larvestadiet, som er flaskehalsen i produktionen af saltvandsfisk som pighvar. De små fiskelarver skal nemlig have forskellige typer af levende føde, og det kræver et rimelig avanceret økosystem med alger, hjuldyr, krebsdyr og fiskelarver. Samtidig er det også i denne fase, at risikoen for sygdom er størst.

Bekæmpelse af sygdom i akvakultur foregår primært med vacciner. Men det er først muligt at vaccinere, når fiskene har nået en vis alder, da fiskelarverne ikke har et immunsystem, som er tilpas udviklet, til at en vaccine vil have nogen effekt. Opstår der derfor en infektion, mens fiskene endnu er på larvestadiet, kan det koste hele produktionen.

Alternativ til antibiotika

“Selv om man kan behandle bakterieinfektioner med antibiotika, er der ingen, der i dag har lyst til at bruge antibiotika i store mængder pga. faren for udvikling af resistens og de alvorlige negative konsekvenser, det kan få for miljøet og for menneskers sundhed,” fortæller Kirsten Engell-Sørensen.

Derfor er Fishlab en af seks industrielle partnere i forskningsprojektet ProAqua, som derudover har deltagere fra fem forskningsinstitutioner (se faktaboks). Formålet med projektet, der ledes af professor Lone Gram fra DTU Systembiologi, er at mindske behovet for antibiotika ved at udvikle nye bæredygtige strategier til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme i marin akvakultur.

Naturens midler
"Vi tror på størst succes, hvis vi tager udgangspunkt i organismer, som allerede findes naturligt i miljøet."
Professor Lone Gram, DTU Systembiologi

Målet er at udvikle en såkaldt probiotisk kombinationsstrategi, som kan nedsætte dødeligheden i marin akvakultur, specielt på larvestadiet. Med udgangspunkt i de mikroorganismer, som allerede findes i de marine miljøer, isolerer forskerne i projektet både egnede probiotiske bakterier og bakteriofager (virus). Bakterier kan blive resistente over for både probiotiske bakterier og bakteriofager, men da de virker ved forskellige mekanismer, er det projektets hypotese, at en kombination af disse to strategier mindsker risikoen for udvikling af resistens og derved sikrer den bedste forebyggelse af sygdom.

“Helt konkret får vi prøver fra de tre akvakulturvirksomheder, som er med i projektet, og undersøger, om der i disse prøver findes mikroorganismer, bakterier eller virus, der hæmmer det, som ellers ville gøre fiskelarverne syge. Tanken er, at man ved enten at tilføre eller stimulere til opformering af netop disse mikroorganismer kan holde de sygdomsfremkaldende i skak,” fortæller Lone Gram.

Og der er en vigtig pointe i at lede efter mulige probiotika netop der, hvor de skal bruges, forklarer Lone Gram:

“Vi tror på størst succes, hvis vi tager udgangspunkt i organismer, som allerede findes naturligt i miljøet. Flere forsøg med probiotika har vist, at det i praksis kan være svært at få bakterier til at etablere sig i et fremmed miljø. Det betyder, at man for at opnå en effekt skal tilføre dem hele tiden, og det er jo ikke smart i længden.”

Dette er et uddrag. Hele artiklen kan læses i Magasinet Dynamo.

Forskningsprojektet ProAqua

ProAqua er et dansk finansieret forskningsprojekt med flere internationale partnere. Projektet har til formål at nedbringe behovet for brug af antibiotika i fiskeopdræt specielt på larvestadiet. Strategien inkluderer brugen af både probiotiske bakterier og bakteriofager.

Projektet er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd inden for sundhed, fødevarer og velfærd (nu en del af Innovationsfonden). Projektet ledes af professor Lone Gram fra DTU Systembiologi. Læs mere på www.proaqua.dk

Partnere:
  • DTU Systembiologi
  • Marinbiologisk Sektion, Københavns Universitet
  • Hellenic Centre for Marine Research (HCMR)
  • University of Bergen (UiB)
  • Institute of Marine Research, IMR
  • Fishlab
  • VenøSund Fisk og Skaldyr ApS
  • Maximus A/S
  • Selonda Aquaculture SA
  • ACD Pharmaceuticals AS
  • Beijing Genomic Institute Europe A/S

Relaterede Videoer  

Vis flere