Hvornår udgør maden en risiko for vores sundhed

lørdag 03 mar 12
|
Det kan ske, at fødevarer indeholder sundhedsskadelige stoffer. Derfor er videnskabeligt baserede risikovurderinger et centralt redskab til at være på forkant med eventuelle risici og sikre høj fødevaresikkerhed for de danske forbrugere.

Vores fødevarer indeholder næringsstoffer, som mennesker behøver, men nogle fødevarer kan også indeholde sundhedsskadelige stoffer. Myndighederne har brug for vurderinger af, hvor farligt et stof er, inden de slår alarm. Her er redskabet videnskabeligt baserede risikovurderinger, som blandt andre DTU Fødevareinstituttet leverer til Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.
Risikovurdering består i at vurdere, hvor farligt eksempelvis et bestemt kemikalie er for mennesker og dernæst finde ud af, hvor eksponerede vi er for kemikaliet blandt andet via vores indtag af forskellige fødevarer. Risikovurdering er den videnskabelige del af en såkaldt risikoanalyse, som er blevet udbredt internationalt siden 1980’erne. Det er en metode, som også bliver brugt af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, en uafhængig organisation, der blev oprettet i 2003 for at styrke den europæiske fødevaresikkerhed. Baggrunden var, at der dengang var udbredt mistro til EU’s håndtering af blandt andet et udbrud af kogalskab i England og forurening af dyrefoder med dioxin i Belgien. ”DTU Fødevareinstituttet har høj international anseelse, når vi taler fødevaresikkerhed, ikke mindst i EUregi. Det skyldes, at instituttet har en lang tradition for og en oparbejdet viden inden for området, og at DTU Fødevareinstituttet har eksperter i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Det er helt uvurderligt, når vores medarbejdere sidder i EU og skal forhandle,” siger vicedirektør i Fødevarestyrelsen Annelise Fenger. 

Adskilt vurdering og håndtering er internationalt anerkendt 

"Det giver en god position internationalt, at vi i Danmark har opdelt risikohåndtering og risikovurdering."
Annelise Fenger, vicedirektør i Fødevarestyrelsen

Risikovurdering af for eksempel hormonforstyrrende stoffer foregår i flere faser. Først skal stoffet farlighedsvurderes, eksempelvis ved test på forsøgsdyr, typisk rotter. Rotterne får stoffet i en periode, og derefter undersøger forskerne dem for skadelige effekter som evnen til at reproducere sig og fosterskader. Forskerne finder det niveau, som ikke skader rotterne. Det såkaldte ’ikke-effekt-niveau’ er med til at bestemme det acceptable indtag for mennesker, som typisk er 100 gange lavere end ’ikke-effekt-niveauet’ hos rotter. I nogle tilfælde bruger forskerne såkaldte QSAR-computermodeller som en indledende screening. Her kobler de informationer mellem kendte kemiske strukturer og giftige effekter for derefter at forudsige, om de samme effekter kan forventes ved andre ikketestede stoffer. Det andet trin i risikovurderingen er at se på, hvor meget af stoffet vi får gennem fødevarerne. Her gør forskerne brug af DTU Fødevareinstituttets store, nationale kostundersøgelser, som fortæller, hvor meget danskerne spiser, og dermed hvilken eksponering de har for forskellige stoffer via maden. Når forskerne har været igennem de trin, kan de beskrive risikoen ved et bestemt stof. Risikoanalyse indeholder også risikohåndtering, hvor det er myndighederne og i sidste ende politikerne, der træffer beslutninger om, hvordan en risiko skal håndteres.”Det giver en god position internationalt, at vi i Danmark har opdelt risikohåndtering og risikovurdering, hvor håndteringen ligger hos myndighederne, og den videnskabeligt baserede risikovurdering ligger hos DTU Føde vareinstituttet. Vi ville stå svagere internationalt, hvis vi ikke havde det adskilt,” forklarer Annelise Fenger, Fødevarestyrelsen. 

Hormonforstyrrende stoffer på EU-dagsordenen 

Danske forskere har været med til at sætte den nationale og internationale dagsorden i forhold til effekterne af hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer ser ud til at nedsætte frugtbarhed, give misdannelser af kønsorganer og øget risiko for at udvikle bryst- og testikelkræft. Mennesker kan få den type stoffer gennem kosten, via miljøet eller kosmetik. Omkring år 2000 begyndte forskerne at se på kombinationer af hormonforstyrrende stoffer. Forskerne testede en blanding af stoffer både i cellemodeller og i rotter. I 2008 åbnede Center for Hormonforstyrrende Stoffer, der skal øge vores viden om, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker menneskers sundhed og miljø. Centeret er et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, Rigshospitalet og Syddansk Universitet. ”DTU Fødevareinstituttet har bidraget med banebrydende forskning inden for hormonforstyrrende stoffer og har været medvirkende til, at vi i dag ikke kun ser på effekten af ét stof ad gangen, men mere og mere ser på kombinationen af stofferne,” fortæller kontorchef i Miljøstyrelsen Henrik Søren Larsen. ”Risikovurdering hænger uløseligt sammen med forskning. Det er nødvendigt med forskning for at kunne levere risikovurderinger, vi som myndighed kan bruge i forhold til håndtering og eventuel regulering på området,” understreger Annelise Fenger. Det er Henrik Søren Larsen enig i: ”Den danske forskning i hormonforstyrrende stoffer har bidraget til, at Miljøstyrelsen i maj 2011 har sendt et forslag til EU-Kommissionen for kriterier til at identificere hormonforstyrrende stoffer.” 

Dansk metode danner skole 

Berigelse af fødevarer med vitaminer og mineraler er et andet område, hvor en dansk metode har dannet skole, efter den i 2005 blev udviklet af forskere fra DTU Fødevareinstituttet. Den er siden blevet benyttet både i Danmark og EU. ”Hver gang vi modtager en ansøgning fra virksomheder om muligheden for at berige fødevarer med vitaminer eller mineraler, beder vi DTU Fødevareinstituttet om at foretage en videnskabelig risikovurdering. Det unikke ved den danske metode er, at den tager højde for, at børn tåler mindre doser end voksne, og den daglige multivitaminpille er inddraget,” siger kontorchef Else Molander fra Fødevarestyrelsen. Vitaminer og mineraler findes naturligt i vores kost, men for nogle af stofferne er der en meget lille forskel mellem den dosis, vi har brug for, og den dosis, der kan være sundhedsskadelig. Den dosis, børn i forskellige aldersgrupper og voksne bør indtage, er også forskellig. Forskningen på området viser samtidig, at balancen mellem de enkelte vitaminer og mineraler er vigtig. Derfor skal virksomheder, der ønsker at sælge en fødevare i Danmark, som er beriget med et vitamin eller mineral, sende en ansøgning til Fødevarestyrelsen. ”Beregningen af indtaget af vitaminer og mineraler i kosten bliver baseret på kostberegninger ud fra energiindtag for alle aldersgrupper, herunder børn. Vi bruger også risikovurderinger baseret på den danske metode i forbindelse med at fastsætte maksimumgrænser i kosttilskud,” fortsætter Else Molander. Risikovurderingen skal sikre, at de berigede fødevarer ikke udgør en risiko for, at dele af befolkningen vil få vitaminer eller mineraler i en så høj dosis, at det kan være sundhedsskadeligt, hvis de tilsættes en bestemt fødevare. For nogle vitaminer eller mineralers vedkommende får danskerne så meget fra kosten og almindelige kosttilskud, at de vil nå grænsen for indtaget, hvis de også bliver tilsat fødevarer. 

Videnskabeligt baserede risikovurderinger er nødvendige 

I Danmark importerer vi en stor del af vores fødevarer fra udlandet. Derfor ser myndighederne også ud over Danmarks grænser, når de skal sikre de danske forbrugere. Her spiller EU en afgørende rolle. ”Uden forskning og videnskabeligt baseret risikovurdering får vi ikke flyttet nogen regler i EU, og så får vi ikke en forbedret fødevaresikkerhed og en forbedret forbrugerbeskyttelse. Forskning og risikovurderinger fra DTU Fødevareinstituttet spiller en stor rolle for, at Danmark har langt mere indflydelse end vores størrelse og vores stemmer berettiger til i EU,” understreger vicedirektør i Fødevarestyrelsen Annelise Fenger.

Relaterede Videoer  

Vis flere