Elektronkaskader i kamp mod hjernekræft

mandag 09 mar 20
|
af Tom Nervil

Kontakt

Andreas Tue Ingemann Jensen
Seniorforsker
DTU Sundhedsteknologi
46 77 53 62

Forskningen er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond

Et samarbejde mellem DTU og Odense Universitetshospital skal føre til en ny type behandling af en ellers uhelbredelig form for hjernekræft.

Da der endnu ikke er fundet en effektiv kur mod den aggressive og dødelige form for hjernekræft glioblastom (tumorer fra hjernens støttevæv, der hedder glia), forsøger forskere fra DTU og Odense Universitetshospital (OUH) med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond at gå nye veje.

Forskerne fra OUH har tidligere udviklet en behandling, som virker i rotter. Behandlingen er baseret på et stof, der minder om DNA, og som udsender ødelæggende kaskader af såkaldte Auger-elektroner, når det henfalder.

”Kræftceller deler sig, og når de deler sig, optager de et stof, som ligner DNA, i deres eget DNA. Vi indsætter nærmest en lille radioaktiv bombe i kræftcellens DNA, og når den sprænger, så går DNA i stykker, og cellen dør,” fortæller seniorforsker på DTU Sundhedsteknologi, Andreas Ingemann Jensen.

I hjernen er det kun kræftceller, der deler sig, derfor bliver raske hjerneceller ikke ramt. Dette skyldes, at Auger-elektroner har så kort rækkevidde, at de kun rammer de celler, hvori henfaldet sker. Dette gør dem ekstremt præcise.

Problemet med de ’radioaktive bomber’ er imidlertid, at de kun virker i rottehjerner. I forsøg udført af OUH-forskerne på grise, der minder mere om mennesker, bliver de simpelthen skyllet ud af hjernen, inden de når at blive optaget af kræftcellerne. Målet er derfor at udvikle et system, hvor specialdesignede nanopartikler fordeler det DNA-lignende stof i hjernen over hele kræftsvulsten, hvorefter det langsomt frigives.

"Vi håber og tror på, at det i sidste ende vil blive en ny og effektiv behandling mod denne dødelige sygdom"
Andreas Ingemann Jensen

Forskerne forventer, at det vil forhindre, at stoffet skylles ud, og at det derfor også kan virke i mennesker.

”Vi ved fra litteraturen og egne forsøg, at nanopartikler kan fordele sig i hjernen. Udfordringen i projektet her bliver at få dem til at binde de DNA-lignende molekyler og samtidig gøre bindingen tilstrækkeligt ustabil til, at de kan frigives i det rette tempo, siger Andreas Ingemann Jensen.

Omfattende biologiske undersøgelser
Projektet er et samarbejde mellem Andreas Ingemann Jensens forskerhold og fysiker Helge Thisgaard, der leder den prækliniske forskningsenhed på OUH, samt hjernekirurg Bo Halle fra samme hospital.

Når projektet er slut, håber forskerne at stå med et virksomt nano-transportsystem til det lovende kræftmiddel. Næste skridt bliver omfattende biologiske undersøgelser og til sidst indledende forsøg med behandling af mennesker, begge dele udført på OUH.

”Vi håber og tror på, at det i sidste ende vil blive en ny og effektiv behandling mod denne dødelige sygdom,” afslutter Andreas Ingemann Jensen.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere