Professor Carsten Rode, DTU Byg, har ledet en undersøgelse af skimmelvækst ved indvendig efterisolering med faste plader. Foto: Jesper Kirkeskov.

Alle former for indvendig efterisolering kan give skimmelvækst

tirsdag 29 jun 21

Kontakt

Carsten Rode
Professor
DTU Byg
45 25 18 52

Sådan forebygger du skimmel ved indvendig efterisolering med faste plader

  • Høj pH-værdi i limmørtlen hæmmer skimmelvækst, dog kendes holdbarheden af denne effekt ikke.
  • Det bedste udgangspunkt for indvendig efterisolering med fast isoleringsmateriale er en tør, jævn og ren væg. Mekanisk afrensning, hvor al pudsen fjernes ind til den rå væg, virker bedst til at fjerne skimmelrester og andet organisk materiale.
  • Det er en fordel at pudse eller fuldspartle væggene for at rette ujævne flader op, så der undgås hulrum, hvor skimmelsporer kan vokse, hvis pH-værdien skulle falde
  • Det frarådes generelt at anvende indvendig efterisolering, hvis der er opstigende grundfugt, fugtindtrængning fra terræn, defekt ydervæg eller indtrængende slagregn.

Om testen

I en sammenlignende undersøgelse blev der monteret fire forskellige isoleringssystemer med faste plader på testvægge af massivt murværk med brug af de tilhørende klæbemidler. Testvæggene blev placeret i lufttætte kamre med styring af den relative luftfugtighed. Over en periode på 12 måneder blev der foretaget målinger af materialernes fugtindhold og pH-værdien i klæbemidlerne samt undersøgt for skimmelsporer og skimmelvækst. Effekten af forskellige metoder til afrensning af vægge blev desuden testet.

Det kræver stor omhyggelighed at undgå fugt og skimmel, hvis man laver indvendig efterisolering af en ydervæg. Ny undersøgelse fra DTU viser, at det gælder, uanset hvilken form for indvendig efterisolering, man vælger at anvende.

Mange professionelle byggefolk er klar over, at der kan komme fugt og skimmel, hvis man sætter en forsatsvæg med mineraluld og dampspærre op som indvendig efterisolering. Derfor er der i øjeblikket stor interesse for en række nye systemer med faste plader uden dampspærre, der ofte markedsføres som mere sikre løsninger.

DTU har undersøgt, hvordan forskellige løsninger med faste plader fungerer. Konklusionen er, at der også er her er risiko for skimmelvækst.

"Systemer med faste plader kræver, at håndværkerne er meget omhyggelige, fuldstændig ligesom det er tilfældet ved en traditionel forsatsvæg med dampspærre."
Professor Carsten Rode, DTU Byg

”Systemer med faste plader kræver, at håndværkerne er meget omhyggelige, fuldstændig ligesom det er tilfældet ved en traditionel forsatsvæg med dampspærre,” siger professor Carsten Rode, der har ledet undersøgelsen.

Intet system er perfekt

I undersøgelsen indgik fire forskellige isoleringssystemer med faste plader, der blev klistret direkte på en række testvægge med de tilhørende klæbemidler.

Tre af systemerne i testen består af diffusionsåbne, kapillaraktive materialer af hhv. kalciumsilikat, let porebeton og polyuretanskum med kapillarsugende kanaler, der kan opsuge kondens og transportere det til den indvendige overflade, hvor det fordamper i indeluften. Den fjerde type var en såkaldt diffusionstæt løsning af hårdt fenolskum med en indbygget alumuniumsfolie, der begrænser fugtgennemtrængning.

Undersøgelsen udpeger ikke én vinder. Testen viste, at der i alle fire systemer kan ske en fugtophobning, og dermed er der også risiko for skimmelvækst.

”Der er fordele og ulemper ved de forskellige systemer, og der er ikke ét system, der er entydigt bedre end andre. Det afhænger bl.a. af fugtpåvirkningen, om ydervæggen er imprægneret, og om der tidligere har været skimmelvækst,” siger professor Carsten Rode.

Grundig forbehandling

Resultater fra undersøgelsen er samlet i en ny DTU Byg Analyse, der peger på en række forhold, man bør være opmærksom på ved brug af faste plader for at forebygge skimmelsvampevækst.

”Det bedste udgangspunkt for at undgå skimmelvækst ved indvendig efterisolering er en tør, jævn og ren væg. Skimmelsporer næres af organiske materialer, og derfor gælder det om at fjerne eventuelt skimmel og andet organisk materiale fra den oprindelige væg, såsom rester af tapet, lim og maling, inden man klistrer isoleringspladerne på,” siger Carsten Rode.

Endvidere viste undersøgelsen, at en høj pH-værdi i klæbemidlerne hæmmer skimmelsvampevækst, men ikke dræber eventuelle skimmelsporer. En tidligere undersøgelse har vist, at falder pH-værdien til 9,5 eller derunder, og er der højt fugtniveau, er der risiko for, at skimmel kan gro frem.

Læs mere i DTU Byg Analysen ’Forebyggelse af skimmel ved indvendig efterisolering med faste plader’.

Læs hele rapporten, ’Kontrol og forebyggelse af skimmelvækst ved indvendig efterisolering’ (BYG R-440).

Undersøgelsen er finansieret af Grundejernes Investeringsfond.

Hør mere om indvendig efterisolering på bygningsfysikkonference 25.-27. august 2021

Vil du høre mere om den nyeste forskning om indvendig efterisolering, så er det et af temaerne på International Building Physics Conference 2021, som afholdes på DTU 25.-27. august. Carsten Rode er formand for planlægningskomiteen og deltager selv med indlæg om indvendig efterisolering. IBPC2021 byder også på et væld af andre temaer inden for bygningsfysik. Se mere på www.ibpc2021.org

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere