Indlandsisen er smeltet voldsomt i det 20. århundrede

torsdag 17 dec 15

For første gang nogensinde har klimaforskere dokumenteret tilbagegangen og afsmeltningen af den grønlandske Indlandsis gennem de sidste 110 år via direkte observationer. Resultatet er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. 

Det er forskere fra Center for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum, der sammen med blandt andet DTU Space står bag studiet, som i modsætning til alle tidligere estimater af afsmeltningen, der bygger på computermodeller, er lavet på baggrund af direkte observationer.

I studiet viser forskerne, at de er i stand til præcist at ”pinpointe”, hvor Indlandsisen er særlig følsom, og hvad der styrer tabet af gletsjeris i Grønland. Og endnu vigtigere: resultaterne fra de direkte observationer lukker et afgørende hul i FN's klimapanels (IPCC's) vurdering af de globale havniveauændringer, hvorfor de nye data vil være en vigtig brik for FN's klimapanel, næste gang de sætter sig sammen for at udarbejde en ny klimarapport, skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

Temperaturændringernes påvirkning af Indlandsisen i det 20. århundrede er omstridt. En af årsagerne har været manglen på direkte observationer af isen fra hele Grønland fra før 1992, hvilket har gjort det svært at vurdere ændringer af isen i tid og rum. Derfor omfatter IPCC's (FN's klimapanel) seneste rapport fra 2013 heller ikke data om isens bidrag til de globale havniveauændringer før 1990. Det har konsekvenser, forklarer postdoc Kristian K. Kjeldsen fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, der er førsteforfatter på artiklen:

”Det er naturligvis forbundet med stor usikkerhed at forudsige det fremtidige globale havniveau, hvis vi ikke kender bidraget fra de forskellige kilder til havniveauændringer. Og her har bidraget fra Grønland og Indlandsisen indtil nu manglet. Det laver vi om på i dette studie, hvor vi for første gang har brugt direkte observationer til at sige noget om massetabet fra Indlandsisen og dermed bidraget fra Grønland til de globale havniveauændringer”.

"De nuværende afsmeltninger af Indlandsisen er meget voldsommere, end de har været på noget andet tidspunkt de seneste 115 år."
Shfaqat Abbas Khan, Lektor, DTU Space

Resultaterne viser, at der er områder af Indlandsisen, hvor der gennem det 20. århundrede er mistet betragtelige mængder is. Massetabet fra de sydøstlige og nordvestlige sektorer har været op imod 53-83 % af det samlede massetab i de enkelte perioder.

Omregnet til vandmængde svarer massetabet af Indlandsisen fra år 1900 frem til 2010 til et bidrag til de globale havniveaustigninger på mellem 10 og 18 %. I IPCC's rapport fra 2013 er ændringer i det globale havniveau gennem det 20. århundrede og de enkelte bidragsydere analyseret. Her fremgår det imidlertid, at der ikke er inkluderet bidrag fra Indlandsisen og Antarktis, og at der for øvrigt også mangler en vurdering af bidraget fra havvandets varmeudvidelse for en stor del af det 20. århundrede (1901-1990). Det skyldes, at der ikke tidligere har været estimater baseret på observationer.

"Det her resultat er noget, som man kommer til at lægge mærke til. Vores forståelse af Indlandsisens fortid bliver gevaldigt øget, og vi kan se, at de nuværende afsmeltninger af Indlandsisen er meget voldsommere, end de har været på noget andet tidspunkt de seneste 115 år," fortæller lektor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space, som er medforfatter på artiklen, og har udviklet metoden, som kan beregne massetabet for Indlandsisen.

"Hvis man vil sige noget om, hvad der kommer til at ske med vandstanden de næste 100 år, er man nødt til at vide, hvordan tingene har været de seneste 100 år. Her nytter de ikke noget, at man kun har data for en kort årrække, da en hurtig stigning eller et hurtigt fald kan være en anomali. Når vi kigger over en længere årrække, får vi et mere præcist billede af, hvordan trenden er, og det kan vi bruge til kraftigt at forbedre vores estimater for havniveauændringer," siger han.

Det er første gang, at forskere benytter sig af direkte observationer, når de skal vurdere ændringer i Indlandsisens omfang gennem en længere tidsperiode. De direkte observationer, som forskerne har analyseret, stammer bl.a. fra gamle flyfotos. I perioden 1978-87 blev Grønland overfløjet på kryds og tværs, og der blev optaget tusindvis af flyfotos, hvor både trimlines og landskabsformer ses tydeligt. Sammen med nutidens gletsjerpositioner har forskerne bearbejdet disse elementer 3-dimensionelt for at genskabe et billede af, hvor store gletsjerne har været.

Fra 1983 og frem er det satellitdata og luftfotos, der har dannet grundlag for samme beregninger. Tilsammen udgør de to metoder en ny måde at kortlægge Indlandsisens udtynding og massebalance på.

De nye data fra den netop publicerede artikel vil være en vigtig brik for at forstå havniveauændringerne gennem det 20. århundrede, og er derfor vigtig for FN's klimapanel næste gang de sætter sig ned for at udarbejde en ny klimarapport. Professor på Center for GeoGenetik Kurt H. Kjær forklarer, hvordan forskergruppens data vil gøre en væsentlig forskel på fremtidige IPCC-rapporter:

”Vores studie kommer med et estimat fra Grønland for den første del af 1900-tallet, netop den periode hvor der ikke er data i IPCC’s rapport, og derved kommer vi et skridt nærmere en kortlægning af bidragsyderne til det 20. århundredes globale havniveauændringer. For bedre at kunne forudsige fremtidige havniveauændringer og have tiltro til disse, er det helt essentielt at forstå, hvad der lå forud”. 

Læs hele pressemeddelelsen fra Statens Naturhistoriske Museum.


 

Relaterede Videoer  

Vis flere