Mønsterbrydere 2

Mønsterbrydere på DTU Fysik

mandag 09 nov 15
|
af Anne Hansen

Kontakt

Peter Christian Kjærgaard Vesborg
Professor
DTU Fysik
45 25 32 76
Torsdag den 8. oktober var DTU Fysik vært for 16 såkaldte mønsterbrydere, dygtige gymnasieelever med smag for fysik og teknisk videnskab. Eleverne deltager i en Energicamp organiseret af Science Talenterne i Sorø og DTU Fysik bidrager med viden og inspirerende forskning.

ScienceTalenternes mønsterbryderforløb er tænkt som en håndsrækning til  naturvidenskabelige talenter med anden etnisk baggrund end dansk og naturvidenskabelige talenter fra gymnasiefremmede miljøer støtte og udvikling. Eleverne bliver udvalgt fra gymnasier i hele landet og deltager i en række camps og undervisningsforløb i Sorø og på forskellige universiteter. DTU Fysik medvirker i et forløb med fokus på innovation omkring energilagring og energieffektivisering.

Den 8. oktober deltog mønsterbryderne i første af to besøg på DTU. Her hørte de om udfordringerne ved effektiv energilagring og udførte forsøg i Nanoteket.

Mønsterbrydere 

Dagen sluttede med rundvisninger i DTU Fysiks laboratorier og et besøg på DTU Skylab. Næste energicamp i mønsterbryderforløbet er den 16. marts 2016, hvor talenterne besøger DTU Energi på DTU RISØ i Roskilde.

Relaterede Videoer  

Vis flere