Photo: Colourbox.dk

Afrikansk kamelmælk bliver mere sikker med dansk viden

onsdag 20 jul 16

Kontakt

Egon Bech Hansen
Professor
DTU Fødevareinstituttet
35 88 62 03

Dansk viden om mælkeproduktion og fødevaresikkerhed gør i et DANIDA-finansieret projekt afrikansk kamelmælk mere sikker at drikke og sikrer en bedre udnyttelse af mælken gennem udvikling af metoder til videre forarbejdning. DTU Fødevareinstituttet står i spidsen for projektet, som har til formål at udvikle den lokale fødevaresikkerheds- og mejeriekspertise i Østafrika. Fra Danmark indgår også Københavns Universitet og ingrediensvirksomheden Chr. Hansen i projektet.

Kamelen kender de fleste danskere nok bedst fra feriefotos fra Saharaørkenen, men kameler er faktisk et almindeligt malkedyr i Afrika. De fleste kameler findes i Østafrika, og kamelmælk udgør op mod 9% af Afrikas samlede mælkeproduktion.

Det meste af mælken bliver solgt upasteuriseret. Derved risikerer folk, som drikker mælken, at blive syge på grund af bakterier i den ubehandlede mælk. Produktionskæden går også glip af en ekstra indtægt fra et forarbejdet produkt som f.eks. mælk med længere holdbarhed eller et osteprodukt.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet er i et femårigt DANIDA-finansieret projekt ved at udvikle den lokale ekspertise i fødevaresikkerhed og mejeriproduktion i Østafrika. Projektet skal gøre mælken mere sikker at drikke og gøre produktion af merværdiprodukter som f.eks. hytteost muligt.

Fødevaresikkerheden løftes

Hygiejnen i den afrikanske kamelmælksproduktion er mange steder på niveau med Danmark i midten af 1700-tallet. En del af projektet har derfor til formål at udbrede basale hygiejneprincipper som at vaske hænder grundigt og ikke malke syge dyr for at undgå bakterier i råmælken.

Kapacitetsbygning i Etiopien

Kamelmælk er på afgørende områder væsensforskellig fra komælk. Derfor kan teknologier fra produktionen af komælksprodukter ikke uden videre overføres til kamelmælksprodukter.

Forskere har i projektet udviklet metoder og teknologier til at producere kamelmælksprodukter. De har f.eks. gjort det muligt at anvende en speciel osteløbe fra Chr. Hansen A/S til at fremstille ostemasse fra kamelmælk. Ostemassen kan direkte anvendes til fremstilling af forskellige former for frisk ost.

Arbejdet i projektet har også gjort det muligt at vælge, hvilke starterkulturer der kan anvendes til fremstilling af syrnede kamelmælksprodukter.

Stor læring for afrikanske og danske studerende

I projektet bliver 10 kandidater og to ph.d.'er fra Haramaya University i Etiopien uddannet i mejeriteknologi, og en del af deres uddannelse foregår i Danmark. Målet er at gøre dem i stand til at udbrede viden om mikrobiologi og mejeriproduktion i Afrika.

Også fem danske bachelor- og kandidatstuderende deltager i projektet. De har alle været et semester på Haramaya University, hvor de bl.a. fra rå kamelmælk har isoleret nye stammer af mælkesyrebakterier til brug som starterkulturer. Det har givet de studerende en unik viden og udviklet deres evner som problemknusere at arbejde under andre og mere primitive forhold end i Danmark.

Visioner for fremtiden

Forskere fra både Danmark og Afrika håber at kunne fortsætte forskningssamarbejdet om kamelmælk efter projektperiodens udløb. Blandt andet gennem udvikling af lokale demonstrationsprogrammer, hvor kommende mejerier kan få indblik i produktionsprocessen ved at lære om det nødvendige udstyr og fremgangsmåder samt downloade designplaner og opskrifter.

Læs mere

I projektet arbejder DTU Fødevareinstituttet sammen med Københavns Universitet, fødevareingrediensvirksomheden Chr. Hansen og Haramaya University i Etiopien. 

Projektet har modtaget 8,5 millioner kroner i støttet fra DANIDA. Det er også støttet af midler fra bl.a. Laurits Andersens Fond. Læs mere om projektet i DTU’s forskningsdatabase, DTU Orbit.

Relaterede Videoer  

Vis flere