Image supplied

Nyt datomærkningsværktøj skal hjælpe i kampen mod madspild

torsdag 21 jan 21

Kontakt

Jens Kirk Andersen
Seniorrådgiver
DTU Fødevareinstituttet
27 83 38 03

FAKTA OM DATOMÆRKNING

’Sidste anvendelsesdato’ handler om fødevaresikkerhed. Fødevarer kan spises indtil denne dato, men ikke efter – heller ikke selv om de eventuelt ser okay ud og lugter fint.

'Bedst før' handler om madens kvalitet. Den kan være sikker at spise efter denne dato, hvis fødevaren stadig ser fin ud og lugter og smager fint.

Et værktøj fra EFSA skal hjælpe producenter med at datomærke deres fødevareprodukter korrekt og på den måde hjælpe med at bekæmpe madspild.

Eksperter ved den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har udviklet et beslutningstræ, som fødevareproducenter kan bruge til at beslutte, om deres produkter skal mærkes med ’Bedst før’ eller ’Sidste anvendelsesdato’. I processen skal de tage i betragtning, hvilken indflydelse f.eks. distribution, opbevaring og brug har på holdbarheden.

Ifølge EFSA kan tydelig, korrekt og ensartet datomærkning samt en bedre forståelse af forskellen mellem de to datoangivelser have stor effekt på at sikre, at kun fødevarer, der skal smides ud, bliver smidt ud. Europa Kommissionen vurderer, at 10% af det samlede madspild i Europa på cirka 88 millioner tons er forbundet med datomærkning.

Danske fødevareproducenter har siden 2014 haft adgang til et beslutningstræ for holdbarhedsmærkning i Vejledning om mærkning af fødevarer, som Fødevarestyrelsen har udviklet med ekspertbistand fra DTU Fødevareinstituttet.

Fagfolk fra begge organisationer er gået i gang med at undersøge, om det nye EFSA værktøj giver anledning til at finjustere Fødevarestyrelsens vejledning.

Læs mere

EFSA’s værktøj er beskrevet i guiden: Guidance on date marking and related food information: part 1 (date marking).

Du kan finde Fødevarestyrelsens beslutningstræ for holdbarhedsmærkning på Fødevarestyrelsens website: Holdbarhedsangivelser samt opbevarings- og anvendelsesforskrifter. På websitet er også information til forbrugere, som vil blive klogere på forskellen mellem de to datomærker: Tjek Datoen.

Læs mere om DTU Fødevareinstituttets arbejde med at sikre, at ’Sidste anvendelsesdato’ kun anvendes på fødevarer, der kan blive sundhedsskadelige ved forlænget opbevaring: Forstå datomærkningen på fødevarer.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere