Kira Astakhova. Foto: Bax Lindhardt

Startup vil udvikle behandling af leddegigt

mandag 08 jun 20
|
af Morten Andersen

Kontakt

Kira Astakhova
Lektor
DTU Kemi
93 51 35 52

Om Kira

Kun 31 år gammel tiltrådte Kira Astakhova (th.) en stilling som lektor på DTU Kemi i 2017. Hun færdiggjorde sin uddannelse i Rusland og Danmark.

Kira Astakhova forsker i syntetisk biologi, hvor hun bevæger sig i krydsfeltet mellem kemien og biologien. Det har taget otte års forskning at nå frem til en lægemiddelkandidat mod leddegigt.

I dag kan lægerne kun dæmpe symptomerne ved leddegigt. Startup-virksomheden Ibio Tech arbejder på et lægemiddel, der kan føre til en behandling af den invaliderende sygdom.

Da tennisstjernen Caroline Wozniacki i 2018 afslørede, at hun lider af leddegigt, var det med til at løfte opmærksomheden omkring sygdommen med det lægefaglige navn reumatoid artritis. Ca. 1 pct. af verdens befolkning er ramt af sygdommen, som viser sig i form af opsvulmede, betændte og smertende led. Mange patienter bliver gradvist invalide og har nedsat forventet levetid. Af ukendte årsager er sygdommen særligt udbredt i Skandinavien. Ud fra dels blodprøver, dels folks oplevelse af ledsmerter vurderes det, at 4 pct. af den skandinaviske befolkning har risiko for at udvikle sygdommen.

Leddegigt er en autoimmun sygdom. Det vil sige, at det er kroppens eget immunforsvar, der går til angreb – i dette tilfælde på celler i leddene. Årsagen til, at immunforsvaret udvælger sig et helt forkert mål, kendes ikke. Det gør det vanskeligt at udvikle medicin. Inden for de seneste 30 år er der dog kommet en række produkter på markedet. Fælles for dem er, at de dels mildner symptomerne, dels forsinker forværringen af patientens tilstand. Men nu har startup-virksomheden Ibio Tech udtaget patent på et produkt, som har udsigt til at blive en behandling af leddegigt hos ’poor responders’, dvs. patienter som ikke er modtagelige for den nuværende medicin.

Virksomheden udnytter, at leddegigt netop er en autoimmun sygdom.

”Vores produkt er i stand til at ’rekruttere’ immunforsvarsceller, der transporterer medicinen derhen, hvor sygdommen udtrykker sig. Det vil sige i ledvæsken. Det betyder, at vores produkt både er mere effektivt og har færre bivirkninger end andre produkter, der fordeler sig i hele kroppen,” fortæller stifteren af Ibio Tech og lektor ved DTU Kemi, Kira Astakhova.

Virksomt for de hårdest ramte
De nuværende produkter på markedet er såkaldte sygdomsmodificerende antireumatiske medikamenter, hvor MTX (methotrexat) i dag er det mest anvendte. MTX har dog kun effekt på halvdelen af patienterne med leddegigt. Desværre er lægerne ikke i stand til at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af produktet. Derfor må man give det til alle. Senere kan man så skifte til et andet præparat for de patienter, som ikke får det bedre. Ca. 20 pct. af patienterne oplever ingen effekt, uanset hvilket af de nuværende produkter de får.

Med Ibio Techs produkt, der indtil videre blot bærer laboratorienavnet ANC0031802, er det muligt på forhånd at udpege de patienter, der vil have gavn af behandlingen. Det sker ud fra en blodprøve. Flertallet af patienter med leddegigt har forhøjet niveau i blodet af en bestemt type antistoffer, ACPA. Man siger, at patienterne er seropositive. ACPA er både en indikator for leddegigt og et mål for behandling. ANC0031802 binder sig specifikt til ACPA på stedet, hvor betændelsen er.

Stoffet virker dog ikke på alle patienter med leddegigt. En del patienter har nemlig nogenlunde normale niveauer af ACPA i blodet, og 15-20 pct. af patienterne har ligefrem lavere niveauer – de er seronegative. Præparatet har kun effekt på de seropositive patienter.

”Vores lægemiddelkandidat virker kun på de ca. 60 pct. af patienterne, som har høje niveauer af ACPA. Til gengæld er det netop de patienter, der oplever de værste symptomer, og som desuden i dag er de vanskeligste at behandle,” siger Kira Astakhova.

Grundforskning i biomolekyler
Ibio Tech udspringer af grundforskning i biomolekyler. Kira Astakhova arbejder især med avancerede strategier for fremstilling af nukleinsyrer, herunder vekselvirkninger mellem nukleinsyrer, peptider og antistoffer.

Det tog forskergruppen otte år at nå frem til ANC0031802, som består dels af en peptidsekvens dels af en nano-partikel.

”For at kunne lave lægemidlet skulle vi finde den optimale peptidsekvens for ACPA-binding. Derefter skulle vi sætte det ACPA-bindende peptid på en nanopartikel, der kunne vekselvirke med immunceller,” forklarer Kira Astakhova.

Forskningsgruppen fandt peptid-sekvensen dels ud fra litteraturstudier dels gennem forsøg, hvor de testede sekvensernes evne til at binde sig til ACPA. De udvalgte de 30 mest lovende peptidkandidater, der derefter skulle sættes på en nanopartikel.

En række mulige nanopartikler blev identificeret, og de fem mest lovende blev grundigt undersøgt for deres evne til at opløses i kroppen, for deres størrelse, materialeegenskaber, immunologiske egenskaber og vekselvirkning med celler.

Til sidst blev de bedste kandidater til det færdige lægemiddel undersøgt i muse- og rotteforsøg.

Flere produkter i baghånden
På grund af de høje krav til sikkerhed og klinisk afprøvning er tidshorisonten for ny medicin væsentligt længere end for så mange andre typer af opfindelser. Normalt går der ca. ti år fra opdagelsen af en ny lægemiddelkandidat til bred anvendelse. Ibio Tech har overstået de første to år.

Om ca. halvandet år vil ANC0031802 være klar til den første afprøvning på mennesker. Hvis den forløber godt, skal stoffet gennem yderligere to afprøvninger, hvor langt flere patienter i mange lande får præparatet, inden man til sidst kan ansøge om egentlig godkendelse af lægemidlet. Undervejs vil omkostningerne løbe så højt op, at en startup-virksomhed ikke kan dække udgifter uden store investeringer.

”På et tidspunkt vil vi blive nødt til enten at sælge produktet eller indgå i et partnerskab med en eksisterende medicinalvirksomhed, der kan løfte omkostningerne ved at bringe det helt frem til markedet,” siger Kira Astakhova. Hvis alt går, som virksomheden håber, vil denne exit – som det hedder i iværksætterjargon – finde sted om ca. seks år. Igen er det forudsætningen, at ANC0031802 ikke løber ind i forhindringer på vejen, som f.eks. at der opdages uforudsete bivirkninger. Men selv hvis produktet må opgives, vil det ikke nødvendigvis stoppe virksomheden, siger Kira Astakhova:

”Det, vi har udviklet, er ikke kun det konkrete produkt, men en teknologiplatform, som kan bruges til at fremstille flere forskellige beslægtede typer af medicin. Derfor kan vi forholdsvis hurtigt udvikle andre kandidater. Men både vores forretningsplan og tidspunktet, hvor patienterne kan få gavn af en ny behandling, vil naturligvis blive udskudt.”

Genvej til tidlig diagnose
Selvom ANC0031802 kun har effekt på de seropositive patienter, understreger Kira Astakhova, at hun også interesserer sig for de øvrige patienter, der enten har normale niveauer af ACPA eller er seronegative:

”Som forsker vil jeg jo gerne forstå mekanismerne bedre. Det er tankevækkende, at sygdommen optræder så forskelligt hos forskellige patienter,” siger Kira Astakhova.

Bedre forståelse af mekanismerne bag leddegigt vil åbne for, at lægerne kan tilpasse behandlingen endnu bedre til de enkelte patienter. Samtidig er håbet også, at det kan hjælpe lægerne til at stille diagnosen tidligere, fortæller Kira Astakhova, der uddyber:

”Tidlig diagnostik vil være en stor fordel for alle typer af behandlinger, også den behandling, som vi forhåbentlig kommer til at udvikle. Jo tidligere leddegigt bliver opdaget, jo større er chancen for, at vi kan lykkes med behandling og dermed give mennesker, som ellers risikerede invaliditet, et godt liv.”

Læs om Kira Astakhovas forskning og andre spændende historier i den seneste udgave af DTU's Dynamo magasin

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere