Foto: DTU Veterinærinstituttet

Nyt forskningsprojekt skal udvikle vaccine mod svinevirus

tirsdag 17 dec 13
|

Kontakt

Lars Erik Larsen
Professor
DTU Veterinærinstituttet
35 88 62 74

Kontakt

Gregers Jungersen
Gruppeleder, Professor
DTU Sundhedsteknologi
35 88 62 34

Internationalt samarbejde

Titlen på projektet er ’A plant-produced immunoenhanced pig vaccine against PRRS’, og det har fået en bevilling på 11,1 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd.

 

Projektet er ledet af Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og har udover DTU Veterinærinstituttet også deltagere fra Videncenter for Svineproduktion i Danmark, SKAU Vaccines i Danmark, The European Molecular Biology Laboratory (EMBL) i Frankrig, The Institute of Virology and Immunology (IVI) i Schweiz samt Boehringer Ingelheim Veterinary Research Center GmbH i Tyskland.

DTU Veterinærinstituttet er med i et nyt forskningsprojekt, der skal udvikle en vaccine mod den problematiske svinesygdom PRRS. Projektet har netop fået en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd.

PRRS virus er den mest betydningsfulde smitsomme sygdom hos svin på verdensplan - herunder Danmark. Sygdommen, der blandt andet medfører aborter hos søer og høj dødelighed blandt smågrise, har stor indvirkning på dyrevelfærd samt landbrugsøkonomi, og der bliver brugt store mængder antibiotika på at behandle PRRS-associerede vejrtrækningsproblemer. 

”PRRS er yderst vanskelig at kontrollere i dag, så der er behov for, at vi udvikler en ny effektiv vaccine, der kan tilpasses de fremherskende stammer,” forklarer professor Lars E. Larsen fra Sektion for Virologi ved DTU Veterinærinstituttet.

Nøglen er GP5
På overfladen af PRRS-virusset sidder et protein kaldet GP5, som immunsystemet genkender som en fjende, som det opbygger et forsvar imod. 

"Når de viruslignende partikler er blevet produceret i planter, vil vi teste dem i svin."
Professor Gregers Jungersen

”Vi vil derfor lave en vaccine med viruslignende partikler med GP5 på overfladen, som kan påvirke immunforsvaret, så grisene bliver beskyttede mod PRRS,” forklarer professor Lars E. Larsen fra Sektion for Virologi ved DTU Veterinærinstituttet. 

Han skal lede første del af projektet, hvor de primære sekvenser af GP5, der findes i de cirkulerende PRRS-virus, skal identificeres, så den rette virusstreng kan blive udvalgt til vaccinen.

Produceres i planter
Planen er, at de viruslignende partikler med GP5-proteinerne på overfladen skal produceres i planter, da det giver fordele i forhold til omkostninger, opskalerbarhed og sikkerhed.

”Når de viruslignende partikler er blevet produceret i planter, vil vi teste dem i svin ved at studere deres effekt på immunforsvaret og deres evner som vaccine mod PRRS-virus,” forklarer professor Gregers Jungersen fra Sektion for Immunologi og Vaccinologi ved DTU Veterinærinstituttet.

Udover at udvikle en ny type PRRS-vaccine vil projektet også banen vejen for en ny teknologiplatform, der f.eks. kan bruges til udvikling af vacciner mod andre virus såsom SARS eller HIV.

Relaterede Videoer  

Vis flere