Photo: Colourbox.com

Dansk fingeraftryk på WHO protokol til resistensovervågning

onsdag 17 mar 21

Kontakt

Rene S. Hendriksen
Professor MSO, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 62 88

FAKTA

Antibiotikaresistens truer medicinske landvindinger. Organtransplantation, kemoterapi og operationer som kejsersnit vil blive langt farligere uden effektive antibiotika til at forebygge og behandle infektioner.

Kilde: WHO

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udgivet en protokol til en global One Health overvågning af antibiotikaresistens baseret på fund af antibiotikaresistente ESBL-producerende bakterier. DTU Fødevareinstituttet har været med til at udarbejde protokollen.

WHO har lanceret en protokol, som alle verdens lande kan bruge til at skaffe solide, sammenlignelige data om forekomsten af antibiotikaresistens i mennesker, dyr og miljøet. Denne One Health tilgang til resistensovervågningen bygger på en erkendelse af, at problemer, der har betydning for mennesker, dyr og miljø, skal løses gennem tværfagligt samarbejde ved at inddrage alle relevante sektorer.

Protokollen fokuserer på overvågning af såkaldte ESBL-producerende bakterier, der er resistente overfor en række almindeligt anvendte antibiotikatyper. I udarbejdelsen af protokollen har WHO haft fokus på at gøre den nem at overskue og effektiv at bruge, så laboratorier verden over kan benytte den i en integreret national overvågning af antibiotikaresistens i mennesker, dyr og miljøet.

DTU Fødevareinstituttet har siden 2001 været WHO samarbejdscenter for antibiotikaresistens og har bidraget betydeligt i udarbejdelsen af protokollen.

Læs mere

Den nye protokol kan downloades fra WHO’s website: WHO integrated global surveillance on ESBL-producing E. coli using a “One Health” approach: Implementation and opportunities. WHO vil udbrede kendskab til den via organisationens kontorer globalt.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet arbejder med kollegaer verden over på at udvikle et globalt overvågningssystem, som kontinuerligt overvåger forekomst og spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistens.

Læs på DTU Fødevareinstituttets website om, hvordan Forskningsgruppen for Global Kapacitetsopbygning arbejder på at opbygge kapaciteten og højne kvaliteten af den globale overvågning af antibiotikaresistens.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere